Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 11. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
57
Det polske Geni.
(Slutning.)
aris blev paa Grund heraf et andet Hjem for ham,
og kun ved overordentlige Leiligheder forlod lian
Staden for en længre Tid. Den første Gang var i
Aaret 1835. Hans Fader brugte denne Sommer
Kuren i Karlsbad, og Chopin benyttede Anledningen
til endelig engang at gjense sine Kjære, men hvor sollyse disse
Dage, levede sammen med Forældrene, end var, han var dog
glad, da han saa Paris’Taarne igjen. Han kom dog endnu engang
til Tyskland, og det allerede det
følgende Aar. Grunden til hans
Heise var da af en langt
vigtigere Natur. Han havde
nemlig i Paris lært at kjende en
Frøken Maria Wodzynska, en
overordentlig smuk Pige, som
straks havde taget hele hans
Interesse fangen. Denne
forvandledes snart til en varm
Kjærlighed, og da Chopin hørte,
at den unge Dame tilbragte
Sommeren ved Marienbad
sammen med sin Moder, reiste
han efter og blev snart efter
forlovet med hende. De
paafølgende Uger var de
lykkeligste i lians Liv. Han var
nu en høit skattet Kunstner,
som ogsaa haabede snart at
blive en lykkelig Ægtemand,
og han omgikkes endog med
den Tanke, at han efter
Formælingen vilde forlade Paris
med dets glimrende Saloner
for bestandig at vende tilbage
til sit^elskede Hjemland,
Polen, hvor lian paa et smukt
Landsted kunde leve blot for
sin Kone og sin Kunst.
Hans skjønne
Fremtidsbillede skulde dog meget snart
blive grusomt tilintetgjort, thi
allerede faa Uger efter
Tilbagekomsten til Paris modtog lian et Brev, hvori hans Brud
anmodede ham om at faa sit givne Ord tilbage for at kunne gifte
sig med en rig Greve. Dybt rystet sendte Chopin Ringen
tilbage til den troløse Pige, men lian led i lang Tid under denne
Hjertesorg.
Han komponerede paa dette Tidspunkt flere af sine berømte
melankolske Nocturnes, hvilke især ved sin rige Dybde i saa
høi Grad faldt i Musikkjenderes Smag. Da indtraadte pludselig
en skjæbnes vanger Vending i hans Liv. Han gjorde
Bekjendtskab med en Dame, der lidt efter lidt skulde komme til at
udøve den skadeligste Indflydelse over ham; det var George Sand,
Frankrigs mest aandfulde Skribentinde.
Chopins Biograf, Moritz Carasowski, hvem vi lier
hovedsagelig ^følger,"^beretter, at da Chopin en Aften besøgte Grevinde
C.s Salon, bemerkede han, idet han lod Blikket løbe speidende
omkring lindet velkjendte Rum, at der mellem det talrigt
forsamlede Selskab befandt sig nogle Gjester, der var ham
fremmede. Man havde delt sig i Grupper og pludrede med ægte
Friedrich Chopin.
fransk Gratie og Livlighed om Theater, Literatur, politiske
Begivenheder og andre dagligdagse Tildragelser. Chopin, som denne
Aften følte sig mere oplagt til at høre efter end selv at deltage
i Samtalen, tog Plads i et Hjørne af Salonen, idet hans Blik
gled henover den skjønne, glimrende Forsamling; thi hos
Grevinde C. indfandt sig ogsaa mange fortryllende Damer. Henimod
Midnat tog en Del af Selskabet Afsked, medens de mere
fortrolige Venner og Veninder endnu blev en Stund hos Grevinden.
Først da tog Chopin, der nu var kommet i den rette Stemning,
Plads ved Flyglet, idet han foredrog sine musikalske Eventyr
og improviserede, medens han, ganske hensunket i sig selv, med
Blikket fæstet paa Tasterne, fuldstændig glemte Tilhørerne, der
aandeløs lyttede til hans Musik. Efter at have fuldendt sin
Improvisation, saa han op og bemerkede da, at en Dame, der
var iført en meget enkel Dragt, lænede sig mod Instrumentet,
medens hendes mørke, fyrige Øine mødte hans, som vilde hun
læse i hans Sjæl. Chopin
følte, at han rødmede under
Damens vedholdende Stirren;
hun smilede let, og da Kunst
neren reiste sig og gik bag e
Kameliagruppe for herved ;
unddrage sig Selskabets Op
merksomhed, hørte han den
eiendommelige. Raslen, der
følger med en Silkekjole, og den
samme Dame, der saa
forskende havde betragtet ham,
kom henimod ham, ledsaget
af Liszt, som forestillede hende
for Komponisten som George
Sand. Skribentindens dybe,
velklingende Stemme lød
derpaa for Chopins Øren, idet
hun omtalte hsns Spil og
endnu mere Indholdet af hans
Improvisation, medens han,
smigret og bevæget, lyttede
til hendes Ord, thi at se sig
forstaaet er dog en Kunstners
skjønneste Løn. Efter kort
Tids Forløb mødte Chopin
atter den geniale Frue, og han
følte sig paany tiltrukket af
hendes aandfulde, sprudlende
Tale. Ogsaa fra George Sands
Side blev der vist ham, at
hun nærede en varm
Interesse for Komponisten, en
Interesse, som snart gik over
til deu lidenskabelige Kjærlighed, og som forskjønnende lagde
en vis Blødhed over hendes alvorlige, noget mandlige Træk.
Chopin bemerkede med Forundring denne Kjærlighed, der
blev ham vist af Frankrigs mest fremragende Dame; han følte
sig smigret over, at en Dame, der var kjendt og blev omtalt
over hele Europa, jagede efter hans Gunst, og det varede ikke
længe, inden ogsaa Lidenskabens Funke var tændt i hans Hjerte.
Lidt efter lidt trak Chopin sig mere og mere tilbage fra
Selskabslivet, og levede den største Del af Dagen kun for sin
Musik, medens han tilbragte Aftenen omgivet af en liden
^Vennekreds, hvor George Sand spillede den dygtige^og elskværdige
Vertinde. Blandt Chopins Gjester var Komponisterne Frantz
Liszt og Ferdinand Hiller, Digteren Heinrich Heine, Mickiewicz
og Alfred de Musset, Malerne Ary Schäffer og Eugen’Delacroi^m. fl.
Chopin førte dog, uagtet han havde trukket sig tilbage fra
al Selskabelighed, et meget uroligt Liv,>g’dette skyldtes især
Omgangen med George Sand. Som en Følge heraf viste der sig
allerede i Aaret 1837 en Spire til Brystsygdom hos ham, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
