Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 4. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
URD
forening" i Kristiania, og her var selvfølgelig Frk.
Rogstad med. I liere Aar var hun Medlem af
Bestyrelsen og tog en virksom Del i Arbeidet. Hun
hørte allerede meget tidlig til dem der indsaa at
Stemmeretten er det Centrale paa Kvindesagens Program.
Frk. Rogstad har ogsaa sammen med Fru Ragna
Nielsen Æren af at have begyndt den offentlige
Agitation for Kvinders Stemmeret her hjemme. I 1888
blev der nemlig afholdt et stort Møde af Kvinder af
alle Samfundslag i Ivr.a Arbeidersamfunds store Sal,
hvor Kvindestemmeretten for første Gang skulde
drøftes offentlig. Som første Taler optraadte Frk.
Rogstad. Hun talte med Varme og Overbevisning
om Nødvendigheden af at Kvinderne flk direkte
Indflydelse paa Samfundets Anliggender. Dette Møde
var en Begivenhed i Kvindesagens Historie herhjemme,
og de der var tilstede vil sent glemme det. Frk.
Rogstad har ogsaa senere mange Gange deltaget i
Agitationen for Kvindestemmeretten.
Omtrent samtidig med at det praktiske
Kvinde-sagsarbeide begyndte, tog hun op Arbeidet for
Folkeskolens Lærerindestand; det gjaldt at Kvinderne
inden Skolen kom til at indtage den Plads de burde,
saavel for Skolens som for deres egen Skyld. Altsaa
ogsaa et Stykke praktisk Kvindesag. Forat
Kvindernes Anlæg for Skolegjerningen kunde naa sin fulde
Udfoldelse, trængtes der naturligvis ligesaavel for
dem som for Mændene en solid Uddannelse. Men
det der dengang bødes Lærerindeaspiranterne var
temmelig tarvelig. Med sin praktiske Sans tog Frk.
Rogstad straks fat her. Hun stillede den Fordring:
samme Uddannelse for Kvinder som for Mænd. Hun
talte og skrev for Sagen. I 1885 indsendte hun
sammen med en stor Del af sine Kolleger et
Andragende til Storthinget, om at Statens Seminarier ogsaa
maatte aabnes for Kvinder. Sagen vakte imidlertid
ogsaa Modstand blandt mange inden Lærerindernes
egen Kreds. — Nu er, som man ved, den Sag
forlængst gaaet igjennem. — For videre at sætte sig
ind i Lærerindeuddannelsen foretog hun med
Statsstipendium i 1886 en Reise til Finland. Her
modtog hun mange nye Impulser, som har havt
Betydning for hendes senere Virke.
Frk. Rogstad indsaa naturligvis straks, at skulde
der udrettes noget tilbedste for Lærerindestanden,
saa maatte Lærerinderne slutte sig sammen. Der
havde rigtignok allerede i mange Aar eksisteret en
Lærerindeforening i Kristiania, men denne førte en
meget indgetogen Tilværelse. Der gaves endog ikke
saa faa Lærerinder, som ikke engang vidste at den
var til. Man kom sammen for at faa sig en Passiar
til en Kop The. Det var alt. Af denne ringe
Begyndelse at skabe den Institution, der nu kaldes
„Kristiania Lærerindeforening", det er et Arbeide
der staar Respekt af. Her er det Frk. Rogstad har
været Sjælen. Her har hun som Formand gjennem
en længere Aarrække faaet Brug for sit
Administra-tionstalent, sit frugtbare Initiativ, sin praktiske Sans,
sin Energi og sin sjeldne Arbeidskraft. Frk. Rogstad
har her allerede fra først af været saa heldig at
have en udmerket Forbundsfælle i Frk. Anne Holsen.
Med sin levende Interesse, sin skarpe Forstand og
sin Slagfærdighed i Debatten har Frk. Holsen været
Frk. Rogstad en uvurderlig Støtte. Sammen har
disse to arbeidet og staaet mangen Tørn. For Kamp
har der været, ikke bare udad, men ogsaa indad,
som jo rimelig er.
Af de mangfoldige Sager, Lærerindeforeningen
har arbeidet for, skal her nævnes Forbedring af
Lærerindernes Stilling i økonomisk Henseende. Frk.
Rogstad har altid fremholdt Fordringen om samme
Løn for samme Arbeide. Rigtignok er det ikke
op-naad, men man er kommen et langt Stykke paa
Veien.
I 1891 foretog Frk. Rogstad en Stipendiereise
til Tyskland, Østerrige og Schweiz for at studere
Modersmaalsundervisningen, et Fag der særlig
interesserer hende. Og paa dette Gebet har hun udfoldet
en Forfattervirksomhed af ikke liden Betydning.
Hendes Bøger: „Modersmaalsundervisningen i
Smaa-skolen" og „De syv Skoleaar" og den Abc hun
udgav sammen med Dr. Elling Holst har alle vakt
stor Anerkjendelse. Abcen er indført mange Steder,
blandt andet ved Kristiania Folkeskoler.
Frk. Rogstad fører en særdeles god Pen, hendes
Stil er klar og consis. I en Stilling som hendes er
det klart, at hendes Penneførhed oftere er kommet
hende tilgode. I sin Tid førte hun saaledes en ganske
livlig Polemik med Statsraad Hertzberg og Pastor
Blom om forskjellige Kvindesagsspørgsmaal.
Hvad der fremforalt udmerkede Frk. Rogstad
er hendes ganske overordentlige Arbeidskraft. Denne
har ogsaa af hendes Kolleger og andre været udnyttet
næsten mer end tilbørlig er. Det er snartsagt ikke
det Hverv inden Lærerindestanden, hvortil hun ikke
skulde vælges. I hendes Hænder vidste man Sagen
sikker. Det er ganske lærerigt at høre, hvad hun
bare saadan til daglig staar i. Jeg skal derfor faa
Lov at nævne det. Hun har for det første sit SkoleT
arbeide, som hun omfatter med den varmeste
Interesse, og her arbeider hun med en sjelden
Samvittighedsfuldhed og Intensitet. Saa er hun, som før
nævnt, Formand i Kr.a Lærerindeforening, hvor det
væsentlige Arbeide paahviler hende. Som Formand
i Lærerindeforeningen er hun ogsaa Formand i
Bestyrelsen af „Lærerindehjemmet". Fremdeles er hun
Lærerindernes Representant i Skolestyret, og her er
hun Medlem af ikke mindre end tre Komiteer. Saa
er hun Lærerindernes Representant i „Norges
Lærerforening". Fremdeles Medlem af Skoleraadet, og
„Centralstyret for de norske Folkeskolers Barne- og
Ungdomsbiblioteker". Dette er altsaa det faste, om
jeg saa maa sige. Hertil kommer det mer tilfældige,
som f. Eks. hendes Forfattervirksomhed, hendes
Deltagelse i Kvindesagen, hendes Censorering ved
Seminareksamen o. s. v. Og nu er det det med Frk.
Rogstad, at hvor hun er med, der arbeider hun —
udretter noget; hun er aldrig med blot som Statist;
oftest tager hun det tyngste Tag. Og naar man saa
ved, at det ikke er bare en kort Tid hun har staaet
i sligt Arbeide, men i Aarevis, og at hendes Interesse
og Arbeidskraft er lige usvækket, ja, saa maa jeg
spørge om ikke den Arbeidskraft grænser til det
enestaaende! Men hvordan ialverden kan hun staa i
det? vil man spørge. Der er naturligvis et stort Fond
af Kraft tilstede; men det kommer ogsaa af hendes
Maade at arbeide paa. Hun arbeider nemlig
me-thodisk. Hun sætter sig bestemte Maal, og gaar saa
lige løs paa Sagen. Hun lader Biting være Biting,
og lægger Kraften der hvor det trænges. Naar hun
arbeider med en Sag, saa arbeider hun; men saa
kan hun ogsaa lægge den fra sig - fuldstændig —,
for saa næste Gang at tage fat, hvor hun slåp. Paa
denne Maade kan hun nemlig virkelig hvile. Selv
efter den skarpeste Kamp sover hun lige rolig.
V. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
