Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
(Hé/ui
Feminismen i Frankrige.
il
Paris, Februar.
a Fronde er en politisk, literær og social
j Dagsavis, som ledes, redigeres og skrives
J udelukkende af Kvinder. Vi, Medlemmer
af det stygge Kjøn, har ikke Ret til at
blande os i la
Fron-des Affærer;
forresten gaar det udmerket godt
uden vor Hjælp. La Fronde
indtager virkelig nu den
fornemste Plads blandt Paris’
større Blade. Mad.
Marguerite Durand er Bladets
Stifter og Direktør; hun er
en meget aandrig, viljesterk
Kvinde, som har ydet
Kvindesagen uendelig mange
Tjenester. Man ser hende
altid i første Række paa
Bladdirektørernes Tribune
i Deputeretkammeret. Hun
forstaar at administrere sit
Blad saa godt, at
Medarbeiderne tjener tre, fire og
fem Hundrede Francs om
Maaneden. Bladet
beskjæftiger sig med alt, med den
ydre saa vel som med den
indre Politik, med
Finants-spørgsmaal saa vel som
med literære og
kunstneriske Spørgsmaal. I Drey-
fusaffæren har la Fronde kjæmpet
beundringsværdigt til Fordel for den ulykkelige Uskyldige.
Mad. Severine, som hver Dag skriver i la Fronde,
havde Ret i at sige:
„Kvinder, vi har udrettet, hvad mange Mænd
burde have gjort, men dog har undladt at gjøre."
Foruden Mad. Severine møder man i la Fronde
Navnene: Mad. Mary Léopold-Lacour, Néron, Tinayre
og Mile Judith Cladel, som forestaar
Theaterkritik-ken og udfører sit meget delikate Hverv med
beundringsværdig Takt. La Fronde har i nogen Tid
havt en Rubrik med Overskriften: „Le C o u r r i
eide la Fronde." Det er en Række Spørgsmaal
og Svar. Spørgsmaalene henvendes ikke blot til
Kvinder, men ogsaa til Mænd. Et Eksempel: En
af la Frondes Redaktører har spurgt mig om,
hvad jeg vil lægge til Grund for Fremtidens
Familie. Her er Svaret: Familiens Grundvold maa
være det frie Ægteskab, det vil sige en Forening
mellem Mand og Kvinde, grundet paa Agtelse,
Kjærlighed, moralsk Uafhængighed og Frihed,
Uegennyttighed, Lighed i Uligheden, Stræben mod samme
Maal og samme Ideal.
Madame Marguerite Durand.
Vi mandlige Medarbeidere maa indskrænke os
til denne Raadslagning alene. Bortseet herfra har
man absolut Frihed til at skrive og udtrykke alle
sine Meninger i la F r o n d e. Ikke alene de
franske Kvinder liar Ret til at være Medarbeidere, men
ogsaa Udlændinger. Alle Kvinder, som har noget at
sige, blir velvilligt modtaget uden Forskjel paa Race
og Nationalitet. Dette burde tjene til Eksempel for
de maskuline Blade, der behandler Udlændingerne
som Fiender. I alle Lande viser det sig, at det ikke
er fremragende Mænd, der handler saaledes, men
Mænd, hvis Liv er anlagt paa smaalige Interesser.
I Paris fandtes der allerede før la Fronde
et Maanedsskrift med Titelen: La revue
feminist e. Bladets Direktør og første Redaktør var
en ung Kvinde, Mad. Clothilde Dissard. Bladet
eksisterede i tre Aar, men gik ind ifjor. Det er
Skade. I Bladet var der overordentlig interessante
Artikler.
I Paris har der ogsaa
temmelig længe eksisteret
et Maanedsskrift: Les
d r o i t s des femmes,
hvis Direktør er en meget
intelligent Kvinde, Mad.
Martin, som oprindelig er
engelsk, men ved sit
Giftermaal for femogtyve Aar
siden blev naturaliseret som
fransk. Hun er ogsaa
Vicepræsident i „La ligue
pour le droit des
fem-mes." Mad. Martin
assisteres af sine tre Døtre,
som alle er Feminister.
Den ældste Datter Mile
Aéline Martin, som neppe
er 23 Aar, er en dygtig
Taler.
Jeg maa endnu nævne
et Blad, som siden ifjor
udkommer liver 14de Dag:
L’avenir de la femme.
Skal jeg opregne alle
dem, som skriver i disse
Blade? min Artikel vilde ikke strække til. Navnene
er meget talrige. Man ser, at den franske Kvinde
arbeider paa sin Frigjørelse. Disse Tidsskrifter og
Blade har gjort Kvindesagen mange Tjenester.
Ordet i Skrift og Tale, Theatret, Kongresserne, alt
tjener til at udbrede det nye Kvindeherredømmes
frigjørende og menneskekjærlige Ideer. Kongresserne
har spillet en stor Rolle i Bevægelsen. Den første
Kongres samledes 1878 under Verdensudstillingen i
Paris. Det var første Gang i Europa, at en speciel
Kongres befattede sig udelukkende med Kvindernes
Interesser. Den var organiseret af Mr. Léon
Richter, som altid opofrer sig sterkt for Kvindesagen.
Den anden Kongres fandt Sted 1889.
Hundrede-aarsjubilæet for den franske Revolution synes at
være et ganske betegnende Tidspunkt for en stor
Kvindedemonstration. Mad. Marie Deraisme, om
hvem jeg talte forrige Gang, var President i denne
Kongres. Det var en glorværdig Kongres. Ved at
kaste et Blik paa de Afhandlinger, som blev trykte
under Kongressen, forbauses man over, hvor mange
mandlige Skribenter, og hvor mange fremragende
Kvinder, der tog Del i Debatterne, Diskussionerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
