Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
URD
Europas förste kvindelige
Docent.
Vi har den Fornøielse
her at forestille vore Læsere
Billedet af Europas første
kvindelige Docent.
Frøken Dr. Anna
Tu-markin er født i
Vestrusland 16 Febr. 1875. Kun
20 Aar gammel tog hun
Doktorgraden, og de
paafølgende tre Aar tilbragte hun i Berlin, hvor hun
studerte Filosofie og Literatur under Professorerne
Dilthey og Erich Schmidt. Nu er hun ansat ved
Universitetet i Bern, som er det første der tæller en
kvindelig Docent inden sin Læreretat. Sin
Tiltrædelsesforelæsning holdt Frk. Tumarkin over Emnet:
„Goethe om Dramaets Væsen". Et større Arbeide
af hende: „Til Justinus Kerners Karakteristik"
offentliggjordes forleden Sommer i Preuszischen
Jahr-b ü c h e r n.
Hvad er Kvinden?
Naar vi betragter Familien som et Hele, som
et Legeme og derfor efter den almengjældende
Opfattelse kalder Manden for Familiens Hoved, saa
turde Spørgsmaalet: „Hvad er da Kvinden?" være
ganske berettiget. Men Svaret paa dette Spørgsmaal
er meget forskjelligt, det retter sig meget efter den
fremherskende Egenskab hos Kvinden. Den flittige
Husmor er Haanden, den ødsle den altfortærende
Mave. Den aandfulde er Øiet, den lærebegjærlige
Øret; den snaksomme Munden, den godmodige
Hjertet og endelig den onde, stridbare Galden. Men
den Kvinde, der baade er god, mild og beskeden,
forstandig og venlig, — hun er baade Hoved, Haand,
Øie, Øre, Mund og Hjerte — en saadan Kvinde er
Familiens Sjæl.
P—a.
Literatur.
Nordefter Leden. Af R. Angel 1-Bordewich.
Nordlandsbilleder. Med Forord af Professor L. Dietrichson. Det norske
Aktieforlag, Kristiania.
Vort Hjem. Udgivet af Emma Gad og Sofie Hollen. 6te
Hefte :i 60 Øre. Det nordiske Forlag.
Ugjærede og alkoholfrie Vine. Deres Fremstilling.. Af Prof.
Dr. H. Müller i Thurgan. Oversat fra Tysk. Det norske
Total-afholdsselskabs Forlag, Kristiania.
Fra Livet. Blade af min Dagbog. Af John B. Gough.
Oversat af H. J. Bull. Med Illustrationer. 1ste Hefte å 40 Øre. I
Kommission hos Det norske Aktieforlag, Kristiania.
Idealet.
Til hende stod min Tanke,
til hende stod mit Sind,
naar Maisolen varmed mig
i Hjertedybet ind,
naar under Vaarens Lyshav
i Vaarnattens Slør
jeg hendes Øine skued
som ei i Livet før.
Hun var som Toner milde,
som Havet, dybt og blaat,
som om hun ene vilde
bortfjerne ondt og smaat;
thi hun forstod at give
et saaret Sind en Trøst,
og hun forstod at lindre
Ungdomslivets Brøst,
og Bitterhedens Kvaler
dem dæmped hun saa ømt,
og Skuffelsernes Overmaal
det kjærlig har hun tømt,
saa frigjort ifra Tankens
uædle Fantasi
jeg atter skued ind i
Livets Poesi.
Til hende stod min Tanke,
til hende stod mit Sind,
naar Junisolen gløded mig
som lummervarme Vind,
naar Fyrrighedens Livskrav
ei dæmpede min Aand,
naar vidt om Land min Tanke
for fri for alle Baand.
Vi sammen lagde Planer
om Fremtids Liv og Lyst,
vi sammen gled paa Baner
til Sollandets Kyst.
I begge tændt var Elskovs,
den fakkelWse Brand,
I begge glitred Livssyn
som skumhvidt, oprørt Vand,
vi begge vilde frem
i Livets Modgangsstorm,
vi begge vilde træde
paa Løgnens sorte Orm.
Til hende stod min Tanke,
til hende stod mit Sind
i Høstnattens Stjernevæld,
i Maanens blege Skin,
vor Livskamp den var kjæmpet.
vor Gjerning den var gjort,
men Kravet det var dæmpet,
og Verden malet sort.
Vor Tro paa Verden svundet,
og sløvt var Sverdets Staal,
vi ikke havde fundet
vor Stræbens høie Maal;
men Idealet stod der
usvækket i sin Kraft,
og begge endnu fyldtes
af Livets friske Saft.
Vor Kamp vi havde kjæmpet
i Livets dunkle Væld,
vort Krav til Verden dæmpet,
men ikke til os selv.
Vi havde lært at stride
i Modgangstiden stor,
vi havde lært at skatte
Kjærlighedens Ord.
Nu sammen opad gik vi,
alene for os selv,
nu saa vi begge over os
det endeløse Væld. .
Langt over Løgnhedsgnaalet,
fjernt væk fra Kampens Val
det førte frem til Maalet,
det sande Ideal.
. . 1 . . . s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
