Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 18. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania den 15/3 99.
Det er første Gang Kvinderne i Kristiania har
Stemmeret, og denne første Gang er de nødt til at
benytte den, enten de vil eller ei, idet alle der ikke
deltager i Afstemningen, med andre Ord alle der blir
siddende hjemme, stemmer mod Samlagets
Nedlæggelse. En let Maade at stemme paa, og alligevel,
fra en anden Side betragtet, kanske ikke saa let
endda; thi paa denne Maade maa alle være med,
enten de vil eller ei, enten de har opgjort sig nogen
Mening eller ikke. Og det er kanske ikke saa let
endda at opgjøre sig nogen Mening her. At
Druk-.kenskaben er et Onde, ja et af vore største Onder,
det har vel særlig saa mangen Kvinde faat føie;
men om dette Onde virkelig blir fjernet ved
Samlagenes Nedlæggelse, det er maaske et Spørsmaal
som er vanskeligere at besvare. Og saa er der
sikkerlig ogsaa andre Sider af Sagen som i disse Dage
beskjæftiger mange Sind: Vil ikke Lidenskaberne
søge andre Formaal, om man saa pludselig sætter
en Bom for dem i en Betning, og vil der ikke, og
maa der ikke altid være Fristelser paa vor Vei,
forat vi skal kunne vælge som frie Mennesker, forat
vor Vilje skal staalsættes, Karakteren uddybes? Se,
dette er svære Spørsmaal, som de store Psykologer
og Menneskekjendere maaske nærmest kunde besvare.
Er Ægteskabet en Hindring for Kvindens Udvikling?
er et Spørsmaal som i det engelske Dameblad Lady’s
Bealm er taget under Behandling af syv
fremragende Kvinder, der hver naturligvis liar sin Mening
om Sagen. Sarah Grands Indlæg minder ikke
saa lidet om Fru Marholm Hansen. En Kvinde,
siger hun, er ikke fuldt udviklet førend hun er gift,
og der er faa som har drevet det til noget i Verden
uden en Ægtefælle. En Forfatterinde f. Eksp., der
ikke selv er gift, vil have meget vanskelig for at
kunne lægge en sand Farve over Forholdet mellem
Mand og Kvinde. Enddog et stort Geni som George
Eliot fandt først den rette Plads inden Literaturen
efter sit Ægteskab. De fleste af vore fremragende
Kvinder har været gifte. Ægteskabet og ikke mindst
F^rældreforholdet er det fuldkomne, den Stilling i
Livet der har de største Muligheder i sig for de
forskjelligste Erfaringer og følgelig ogsaa for den største
Udvikling. At et ulykkeligt Ægteskab er til stor
Hindring for al Udvikling, det indrømmer dog
Sarah Grand fuldt ud, og her, siger hun, er det
Kvinden som særlig blir den lidende Part, da Manden
har saa let for at slaa ind paa andre Veie, udenfor
Hjemmet. — Mabel Ve re ker er kommet til den
Overbevisning at Ægteskabet, ent,en det er lykkeligt
eller ulykkeligt, er den sikreste Vei til alsidig
Udvikling. De ugifte Kvinder i et Hjem ligner
hverandre næsten altid paa en Prik. Omgangen med
anderledes tænkende er nødvendig for al Udvikling,
og den gifte Kvinde stifter ialfald Bekjendtskab med
en der betragter Livet fra et andet Standpunkt end
hun. Lykke, Sorg, tilfredsstillet Ærgjerrighed, stadige
Ydmygelser og tusind andre Ting der særlig trives
inden Ægteskabet udvikler en Kvinde som intet
andet. Ja et ulykkeligt Ægteskab har enddog større
Muligheder i sig for Udvikling end et lykkeligt.
Gertrude Atherton fremholder sterkt, at hvis en
Kvinde vil gjøre Karriere og hendes Evner gaar i
en bestemt Betning, maa hun staa alene i Livet.
Kvinderne har ikke den Evne at kunne dele sig.
Moderkaldet er i sig selv en Karriere, og hvis
Ægtemanden tilfældigvis skulde være elskværdig og
interessant, vilde Hustruen give ham det bedste hun
havde i Eie og hendes Arbeide blot faa „Levningerne."
Det er forøvrigt meget interessant, ved
Læsningen af disse Linjer af Gertrude Atherton, at
betragte Forfatterindens Billede ved Foden af
Artikelen. — Haaret bølger frit og ubændigt om Pande
og Hals, de store, dybe Øine ser langt, langt ud —
maaske ind i en Fremtid fuld af Ære og
Berømmelse — Hodet er kastet let tilbage, og den hele
Skikkelse synes at sige, og det med en saadan
Pathos at det maa høres: Jeg vil udføre noget stort i
Livet, og jeg vil udføre det alene.
Vogt dig, Barn, for Tjernets Strømme.
Farligt, farligt der at drømme!
Nøkken lader som han sover; —
Liljer leger ovenover.
Barn, din Barm er Tjernets Strømme.
Farligt, farligt der at drømme; —
Liljer leger ovenover; —
Nøkken lader som han sover.
(Henrik Ibsen.’1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
