Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 18. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
URD
Spørsmaal.
Alle „Urds" Læsere har Ret til under denne
Rubrik at indsende Spørsmaal angaaende Hus og
Hjem, Literatur, Kunst, god Tone osv. til Besvarelse
af Læsekredsen. Spørsmaalene maa være fremstillet
klart og tydelig samt i en kortfattet Form.
„B" siger i ,,Urd" Nr. 6, at Elektricitet er det sikreste Middel
til at fjerne generende Haar i Ansigtet. Kan „B’" ogsaa oplyse,
hvor man skal faa dette gjort? „Hilchen".
Kan nogen af „Urd"s Læsere sige mig, hvor man paa
kortest Tid grundigst og billigst kan lære Sygepleie?
Anna.
Hvad hjælper den hygieniske Ansigtsbehandling for, og hvad
koster den? Sara.
Suar.
Vi tillader os herved at anmode „Urd"s Læsere
om til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte
Spørsmaal. Svarene bør altid undertegnes med et
bestemt Merke.
En Husmoder. Herved en Opskrift paa et Slags
Appelsinsyl-tetøi, som bruges meget i England : Til hver femte Appelsin
tages en Citron og Frugten veies hel. Samme Vægt af Frugt og
Sukker. Frugten lægges i en Kasserolle med koldt Vand og
sættes over Ilden. Naar Vandet er lige ved Kogepunktet, slaaes det
bort. Nyt Vand slaaes over Frugten, der paany sættes over
Ilden og koges mør. Dette sidste Vand slaaes ikke bort, men
blir tilbage i Kasserollen. Den kogte Frugt skjæres i Skiver, og
alle Kjærner tages ud, hvorefter de opskaarne Skiver tilligemed
Sukkeret haves tilbage i Kasserollen og koges til en jevn
Marmelade. Man maa røre flittig, saa Syltetøiet ikke lægger sig ved.
Hus Maggi maa vaske Persillen sin godt, hakke den fin og
nedstrø den i Krukker lagvis med Salt. Saa lærer Frk.
Schønberg, og hun ved De er at stole paa!
Husnisse.
Brevkasse.
0. T. Ja! Ja!
H. 0.
Ja kjære, flyt De bare afsted!
„Urd" er en Nisse som følger med.
De husker jo nok hin gamle Sang
vi alle lærte paa Skolen engang —
„Paa Læsset Nissen sad og lo:
Vi flytter nok idag vi to".
Vore Bidragsydere
gjøres opmerksomme paa, at Redaktionen ikke kan
paatage sig Ansvaret for indsendte Manuskripter.
Som Regel vil dog ubenyttede Manuskripter, der er
ledsaget af Forf.s fulde Navn og Adresse samt
nødvendige Frimærker, blive returnert. Breve vedrørende
indsendte Manuskripter o. 1. vil, saasandt Brevet ikke
fordrer et Svar af en mere privat Natur, i
Almindelighed blive besvart i Redaktionens „Brevkasse",
hvorfor eventuelle Brevskrivere anmodes om at
opgive et Merke, hvorunder Svaret kan gives.
Praktisk Raadgiuer.
Hovedrengjøringens Tid
nærmer sig med raske Skridt. Den medbringer travle Dage for
Husmødrene, og kjedelige Dage ogsaa; men saa følger der til
Gjengjæld saa mange koselige Dage efterpaa. Det gjælder da
ogsaa for Husmødrene at kunne tage det roligt, ikke mase for
meget, ikke lade Travlhedens Aand føles for sterkt i Huset. Og
saa er det om at gjøre at indrette sig praktisk og have et godt
Overblik over Arbeidets Gang Bedst er det at tage et eller to
Værelser af Gangen og, saavidt muligt, værne om de andre
Værelser, saa Uroen ikke trænger formeget derind. Tager man
f. Eksp. Soveværelset, er det første man har at gjøre at bære
ud alle Tepper, Sengklæder, Springmadratser osv , der luftes og
piskes godt ude i Gaarden, mens Rengjøringen inde staar paa.
Allerlettest er det naturligvis naar der, som i andre Lande og
som der nu ogsaa skal være i enkelte nye Gaarde her i
Kristiania, i Vinduerne er indrettet Staaltraad med Trindser der gaar
fra det ene Vindu til det andet, og hvor man med Lethed og
saa ofte man vil kan hænge Sengklæderne ud til Luftning. Ovnen
er det første man dernæst gaar ikast med, saa selve Værelset
og tilslut Vinduerne. Mens dette staar paa, er Stuepigen, Fruen
eller Husets flinke unge Datter optaget med at pudse Møblerne
med Vand og semsket Skind (maa pudses tørt saa hurtigt som
muligt med et tørt Skind), vaske Nips, aftørre Rammer, pudse
Speil osv. Kunstverker og kostbart Nips bør man under alle
Omstændigheder altid selv afstøve eller vaske. Har man liden
Hjælp, kan man ogsaa piske alle Sengklæder, Møbler, Tepper,
Portierer osv. Dagen forud for Rengjøringen; men bedst
eidet naturligvis naar man har saa mange Kræfter at lægge Beslag
paa (og alle Husets Døtre som har Tid dertil, er naturligvis med
ved en slig Anledning), at fordele Arbeidet saaledes, at et eller
to Værelser kan være fuldstændig færdige paa Dagen.
Naar man er kommet saa langt at der blot er igjen at vaske
Gulvet, bør man lægge godt i Ovnen. Naar der er blevet godt
og varmt i Værelset, sætter man op Vinduerne, og saa fyrer
man paany i Ovnen. Paa denne Maade bliver den raa Luft efter
Vaskningen atter tør og dog frisk paa samme Tid.
De gamle Filthatte,
som man nu snart skal sige Farvel til, kan, naar man ikke
længer vil bruge dem til Pryd og Nytte paa Hovedet, anvendes til
lidt af hvert — som Saaler inde. i Støvlerne, som Lampebrikker,
under Blomsterpotter der er hensat paa et Sted hvor der ikke
taales Rift eller vaadt, osv. — Den forberedende Proces for denne
vore gamle Filthatters alsidige Anvendelse er følgende: Hatten
lægges nogen Timer i lunkent Vand, gnides saa den blir myg og
lægges glat paa et Bret eller en Fjæl hvor den tilspigres og
forblir til den er ganske tør. Da tages Spigeren ud, og Filten
til-skjæres med en skarp Kniv i den Facon man ønsker.
Bor man paa et Sted hvor Drikkevandet er haardt, afsætter
det ofte ved Kogningen Sten i Karret; lægger man et Østersskal
i Vandet, vil dette forhindres.
At faa gamle Høns, eller Erter og Grønsager kogt møre,
kan ofte have sin store Vanskelighed, men tager man blot
et Stykke Glas og koger dette sammen med det Øvrige, vil det
seige og haarde derved blive mørere. For Forsigtigheds Skyld
bør man helst lægge Glasset ind i et lidet Stykke Tøi, og
saaledes hindre enhver Mulighed for at der kunde komme
Glassplinter i Maden.
Indhold: Hvi elsker du Livet? (Digt. Med Vignetter).
Af Wilhelma Lundh. — Brødrene (Forts.) — George Sand (Slutn.)
— Vaardag (Digt). Af I. N. — Urd. — Kinderfräulein. Af Maya
Vogt. — Løgnens og Sandhedens Trælle. Af J. N. —
Dameskrivebordet. Af P-a. — Skönhet för alla. — Spørsmaal. — Svar.
— Brevkasse. — Vore Bidragsydere. — Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
