Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 25. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Urd" udkommer hver Lørda;
og koster Kr. 1.25 pr. Kvartal,
10 Øre pr. Nr. Ekspedition:
Torvet 9. (Simonsens Gaard).
Telefon: 7786.
|l
Lerdag 25. Mars 1899.
li li
Redaktør: Anna Bae,
Udgivere: Cecilie &
Anna Bøe.
Parkv. 25, Kristiania.
Telefon: 8147 k
3. Aarg.
De som gaar, og de som kommer.
Madame Faure.
T
J iderne veksler.
Vaa-ren kommer med Sol og
blaa Himmel, Dagene
blir lange og lyse,
Længslerne og Haabet faar
friere Rum, og Vinteren
og Mørket og Kulden
glemmes.
Slig er det ude i
Naturen, og slig er det i
Menneskenes Liv. Glæde
og Sorg veksler, Lidelse
og Nød banker paa i Lykkens Bolig, Menneskene
kommer og gaar! De lever blandt os en stakket Stund;
vi kriticerer dem, vi beundrer dem, ja vi holder
maaske en Smule af dem ; saa blir de borte, andre
indtager deres Plads i Rækken og — de er glemte!
Nylig levede der en Mand nede i Frankrig.
Han beklædte Republikens høieste Stilling; lian
elskede Pragt, og han vidste at udfolde den i det
Palads han kaldte sit Hjem; Nationen hyldede ham;
Selvherskeren over Millioner kaldte ham sin Ven.
Og Felix Faure elskede sin Stilling, som han elskede
Pragt, Ære og Glimmer. Om han elskede Sandhed
og Retfærdighed ligesaa høit, er ei andet Spørsmaal.
Havde han gjort det, var han maaske endnu
President i Frankrig.
Saa kom en Dag Døden og bankede paa hos
Felix Faure. Døden venter ikke, og dennegang
havde den usedvanligt Hastverk. President Faure
maatte følge paa nogen Timers Varsel — forlade det
Liv han havde kjært, den Pragt hati elskede, og gaa
bort — til det ukjendte.
Elysées Porte lukkede sig efter den franske
Presidents Baare; to sortklædte Kvinder ryddede op,
pakkede ind og flyttede ud i al Stilhed, og Felix
Faure var glemt! Glemt for sin jevne, ligefremme
Efterfølger og dennes Hustru, den 50-aarige,
fordringsløse, huslige Kvinde, og deres tre Børn, der
nu kalder Elysée sit Hjem.
Glemt af alle? Aa nei, der er ialfald en som
husker ham, en som har lidt meget for hans Skyld,
Madame Loubet.
No. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
