Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 25. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(119
Appelsiner,
hvordan man han anuende dem.
>et er Appelsinernes Tid, og i den Anledning
kunde det kanske ikke være afveien at
se lidt nærmere paa, hvad denne af alle
saa yndede Frugt kan anvendes til. —
i sit Hjemland serveres Appelsinen i
alle mulige Skikkelser; men saa er den
jo ogsaa der saa moden og har en saadan Smag,
som man heroppe, hvor man blot faar den
halvmoden, ikke kan forestille sig. Appelsinen serveres
hos os hovedsagelig som hel Frugt — og som
saadan er den ogsaa meget sund og kan ikke nok
anbefales ; men den kan ogsaa anvendes paa mange
andre Maader, og ikke mindst kan Appelsinskallene
som man gjerne beundrer og — kaster væk, eller
i det høieste benytter som Middel mod Møl, anvendes
i Husholdningen paa de forskjelligste Maader. Vi
vil nedenfor forsøge at give nogen Raad desangaaende.
Syltede Appelsinskal.
Skallene lægges i vand nogen Dage, saa det Hvide blir mygt,
men ikke saa længe at det blir seigt. Vandet bør byttes et Par
Gange. Skallene tages op, og Vandet rinder godt af; de maa
ikke klemmes eller vrides. En passende Sukkersauce koges,
afkjøles og tilsættes Skallene. Det Hele sættes atter over Ilden og
koger til Skallene begynder at se klare ud. Syltetøiet haves
derpaa paa Krukker og anvendes som anden konservert Frugt til
Dessert, til Garniture paa Fade osv.
Appelsinskal som Pomeransskat.
Appelsinskal er meget udmerket at bruge istedetfor
Pome-ransskal. Skallene lægges først i Vand til det Hvide paa dem
er blevet mygt og kan skjæres bort. Derpaa skjæres det tynde,
gule Skal i fine Strimler og, hvis man ikke skal anvende dem
straks, tørres paa et Papir paa en varm Ovn eller Komfure.
Naar de skal bruges, stødes de i en Morter eller blødes i lidt
Vin eller lunket Melk. Udmerket til Bagverk. De ferske,
fin-skaarne Skal kan ogsaa bevares temmelig længe nedstrøet med
Sukker i godt tilkorkede Flasker.
Kandiserte Appelsinskal
koges først myge i Vand, lægges saa et Par Timer i koldt Vand
og optages i en Sigt, saa Vandet kan rinde godt af. Koges i
tyk Sukkerlage til de sukrer sig, optages i en fin Sigt hvor de
blir liggende til de er tørre. De blir finere i Smagen end
kandiserte Pomeransskal.
Kandiserte Appelsinstykker.
Appelsinerne deles saaledes at den tynde Hinde der adskiller
de enkelte Dele ikke overskjæres. Skiverne stikkes derefter paa
fine Træpinder og koges i tyk Sukkerlage, der er adskilligt sødere
end til Gelé, til de er helt overtrukne med Sukker. Da tages de
op og tørres.
Appelsinmarmelade.
Til hver femte Appelsin tages en Citron og Frugten veies
hel. Samme Vegt af Frugt og Sukker. Frugten lægges i en
Kasserolle med koldt Vand og sættes over Ilden. Naar Vandet er lige
ved Kogepunktet, slaaes det bort. Nyt Vand slaaes over Frugten,
der paany sættes over Ilden og koges mør. Dette sidste Vand slaaes
ikke bort, men blir tilbage i Kasserollen. Den kogte Frugt skjæres
i Skiver, og alle Kjerner tages ud, hvorefter de opskaarne Skiver
tilligemed Sukkeret haves tilbage i Kasserollen og koges til en jevn
Marmelade. Man maa røre flittig, saa Syltetøiet ikke lægger sig ved.
Appelsinpasta.
Koger man denne Marmelade med lidt mere Sukker, kan man
faa en god Appelsinpasta. Smaa Pletter af Marmeladen lægges paa en
Blikplade, tørres og løses siden fra Pladen ved Hjælp af en Kniv,
dyppet i varmt Vand.
Appelsin-Busserin,
en Slags Biscuits, som bruges meget i Syd-Tyskland: 130 Gr.
Topsukker, hvorpaa Skallet af en Appelsin først er afrevet, stødes i
Morter og blandes med 17 Gr fint Hvedemel, en Haandfuld skollede,
stødte Mandler og 2 til Skum piskede Eggehvider. Naar dette er
godt blandet, lægges det med Theske i smaa Kugler paa Oblater
og steges i Stegeovn med meget svag Varme.
Eggekrem
Almindelig Eggekrem blir meget god ved istedetfor Vanilje
at tilsættes meget finhakkede Appelsinskal. Kremen faar derved
en meget vakker Farve.
Latter som Lægemiddel.
En god, sund Latter kan undertiden virke rene Undere.
Der berettes om et Tilfælde, hvor en hjertelig Latter fordrev
Sygdom og forlængede Livet ved en pludselig Anstrengelse fra
Naturens Side. Saaledes fortælles der om den store Teolog
Erasmus, at han en Gang lo saa hjerteligt ad en satirisk
Bemærkning, at en Svults, som truede med Døden, sprang, hvorefter
han gjenvandt sin Helbred.
I en Afhandling, som Joubert har skrevet om Latter,
fortæller han om to lignende Tilfælde. Deri findes ogsaa følgende
Historie: For en Patient, som var meget medtagen, havde Lægen
foreskrevet en Dosis Rabarber, og denne stod paa Bordet. En
Abe, som befandt sig i Værelset, sprang hen til Koppen og smagte
paa Opløsningen, hvorefter den gjorde en frygtelig Grimase; men
efter at den havde smagt lidt paa Opløsningen nærmere Koppens
Yderkant, smagte det alligevel lidt sødt af den tilsatte Manna.
Rabarberdelene var her gaaet tilbunds. Herved blev Aben saa
dristig, at den slugte det Hele. Kort efter fik den imidlertid en
voldsom Kvalme og Hovedpine. Den gjorde de frygteligste
Grimaser, skar Tænder af Fortvivlelse og kastede Koppen henad
Gulvet af Raseri. Hele Forestillingen var saa latterlig, at den
syge Mand lo, til han var ifærd med at revne. Straks efter
kom han sig. (Sundhedsbladet).
Fra Læsekredsen.
Hilsenjtil ,.Urd" nordfra.
„Urd" er ret en velkommen Gjest;
den bringer altid med sig Fest,
naar den hver Onsdag, vi har spist,
presenterer sig saa vist.
Ja, Onsdag er en deilig Dag!
Den Dag vi Kaffetid i Mag
ret tar; thi „Urd" skal læses liøit
og nydes — hver en Døit.
Ja, Tak, du snille „Urd", som gaar
din jevne Gang det hele Aar!
Velkommen er du hver en Gang,
du kommer Veien lang
hidop til os, som langt mod Nord
har taget Bo — et gammelt Ord
har kaldt det „nordfor Folkeskik",
som sandt er — paa en Prik!
Men netop derfor, kjære „Urd",
vi meget let kan bli absurd
i Tankesæt som Levevis,
i mangt, naturligvis!
Naar „Nornen" kommer — den da lidt
kan rette paa med sin Visit.
Ja, endnu Hjemmets Ygdrasil
kan vandes — om vi vil.
Ytre Namdalen, 4de Marts 1899.
K. M.
Kjære „Urd"!
Som min kjendte og prøvede Ven kan jeg desværre ikke
hilse dig; men giv mig. Lov at takke tor godt Møde. Vistnok
kan det første Indtryk være bedrageligt; men da du ved Nyaarets
Indtræden hilste mig med Julenumerets freidige Aasyn og de
gode Ord under Titelvignetten, følte jeg, at nu var kommet den
jeg havde længtet efter: Talsmanden for de undertrykte,
Budbringeren fra det gode og skjønne i Verden.
Saa kom da herefter som min Gjest, du venlige Norne, og
vær mig et talende Vidne, at Livstræet har sin Bod saavel i
Gudernes Land som i Tvilens og Tomhedens Afgrunde.
Letta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
