Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. Lørdag 25. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
Tyue Maader
at tilberede Poteter paa.
(Vor elskværdige „Nelly" over i Amerika,
gammel bekjendtsom korresponderende Medlem af
„Dameklubben", har sendt os nedenstaaende 20 forskjellige
Opskrifter, efter hvilke dygtige amerikanske
Husmødre tilbereder sine Poteter. Haaber mangen
dygtig norsk Husmor ogsaa vil gjøre sig Nytte af dem).
Almindelige Regler.
Poteter maa altid vaskes godt i tiere Vand, enten de koges
med Skindet eller uden. Da den bedste Del af Poteten er
nærmest Skindet, bør dette skrælles saa tyndt som muligt.
Efter Skrællingen bør Poteterne staa mindst J/2 Time i rent,
koldt Vand. — Naar de er begyndt at koge, maa ikke Kogningen
stanse, før de er færdige. Dersom Vandet kommer til at koge
formeget ind, bør der spædes paa kogende Vand. Ingen daarlig
Potet maa koge sammen med de gode, — den ene daarlige vil
spolere alle. Poteterne bør alle have samme Størrelse. Store
og smaa om hinanden gaar ikke godt an.
Gamle Poteter lægges i koldt, saltet Vand, naar de skal
koges. Naar en Gaffel med Lethed kan stikkes gjennem dem,
er de færdige. Vandet hældes øieblikkelig af. Kasserollen sættes
ved Siden af Ilden uden Laag, saa Poteterne tørres.
Det er ikke godt at lægge Laag over det Fad hvori Poteterne
serveres, thi Dampen gjør dem fugtige. Bedre at lægge en
Serviet over.
Hvor der i det efterfølgende er brugt det engelske Ord:
„baked" Poteter, da betegner dette at de skal steges i Stegeovn
eller Pande med Smør eller Smult istedetfor i Gryde.
Amerikanerne kalder alting som steges eller koges i Stegeovuen
„baked"; en Undtagelse danner Kjød, der kaldes „roasted".
No. I.
Nye Poteter.
Dersom det er muligt, da brug Poteterne med det samme
de er kommet op af Jorden. Vask dem og skrub Skindet af
med en grov Klud, vask dem igjen og læg dem i kogende, saltet
Vand. Naar de er kogte, saa hæld Vandet af og lad Kasserollen
med Poteterne staa uden Laag ved Siden af Ilden, indtil de er
tørre. Hav færdig et dybt varmt Fad, læg et Stykke Smør saa
stort som en Valnød i Midten, held Poteterne over og server
dem straks.
No. 2.
„Baked" Poteter.
Vælg friske, lige store Poteter, vask og børst dem godt, læg
dem i en nogenlunde varm Stegeovn en Time før Spisetid. Vend
dem og se efter, at de alle faar jevn Stegning. Naar de er møre,
er de færdige. Server dem med Skindet paa. Nogenlunde store
Poteter bruges hertil. Dette er en meget yndet Maade at servere
Poteter paa.
No. 3.
Opvarmede Poteter.
Har De kolde Poteter staaende, da se vel efter, at de er
ganske friske, skjær de tørre Kanter af og stød dem fine. 2
Eg piskes meget godt, J/2 Kop Melk, 1 Spiseske Smør, 2
Spiseskeer Hvedemel og lidt Salt blandes godt sammen med Poteterne,
Massen haves i en smurt Form, smøres ovenpaa med smeltet
Smør, sættes i Stegeovn og steges lysebrune.
No. 4.
Stuede Poteter.
Tag den fornødne Portion Poteter; skræl dem og lad dem
ligge i koldt Vand V2 Time, kog dem saa og stød dem fine.
Hav færdig en halv Kop kogende Melk, læg deri Smør, saameget
som et Eg, samt lidt Salt og Peber og bland dette godt med
Poteterne, lad det surre sammen, indtil Massen synes lidt tøi1.
Hav færdig et varmt, dj’bt Fad, læg Potetesmassen deri med et
Stykke Smør i Midten.
Garniture: Tryk lidt af denne Stuing gjennem et grovt
Dørslag over den øvrige Masse. (Forts.)
Spørsmaal.
Ivan „Urd" opgive mig et godt Middel mod Søsyge’?
Abonnent.
Kan nogen sige mig Middel mod Kakelakker?
En Abonnent.
Eksisterer der noget Legat til Uddannelse for ubemidlede
unge Kvinder? Er det billigere og fornuftigere at gaa
Handelsveien end at uddanne sig som Sygepleiersker ?
Har Massagen nogen Fremtid i og for sig?
En Mor med mange Døtre.
Vil Urd være saa venlig at oph’se mig om, hvor jeg skal
henvende mig for at faa greie paa Stockholms Centralskole for
Gymnastik og Massage, livor lang Tid Uddannelsen tager, hvad
dette koster osv. A. G., Bergen.
Gaar det an at vaske gul Uldjava indvævet med Guldtraad,
og hvorledes skal man gjøre det? Adgam.
Suar.
En Husmor Opskrift paa Appelsinsyltetøi:
Man tager 2lj% Kig. Appelsiner, vasker dem godt, "skjærer
dem i fine Skiver — med Skallet paa — og har saameget Vand
paa, at det staar godt over; hertil tages 3 Kgl. Syltesukker. Det
koges i 3 Timer under stadig Omrøring. Ikke bitre Appelsiner.
A.
Sara 1) Hygienisk Ansigtsbehandling er god for lidt af
hvert: den styrker Huden, renser den for urene Stoffe og befrir
den for Filipenser og andet Udslæt. Damer, ja Herrer med, der
deltager meget i Selskabslivet, pleier ofte før eller efter et Bal
at tage en elektrisk Ansigtsbehandling, da dette er overmaade
styrkende for de svækkede Muskler og Nerver.
2) Prisen er i Almindelighed Kr. 2.00 pr. Gang, med
Moderation naar man kjøber 5 eller 12 Billetter, og endnu større
Moderation om man underkaster sig en længere Kur.
Anna. Blandt de Steder hvor inan her i Kristiania kan lære
Sygepleie, vil vi nævne: Det røde Kors’ Hjem for
Sjrgepleier-sker, Christian Augusts Gd., samt Hjemmet for private
Sygepleiersker i Herman Foss Gd. Paa første Sted er Læretiden 1 Aar,
men Ansøgerne maa forpligte sig til at staa 2 Aar i Hjemmets
Tjeneste. Det første Aar betaler Eleverne for Kost og Logi Kr.
30 pr. Md. Undervisningen er gratis. Det andet Aar, da de
maa praktisere som Sygepleiersker, faar de visse Procenter af
hvad de tjener, et bestemt Antal Kjoler osv. Ved Henvendelse
til Frk. Bornemann, Hjemmets Bestyrerinde, faar man tilsendt
Statuter osv. Et Par Pladse er endnu ledige ved det Kursus som
beg}rnder 1ste Juli.
Ved Hjemmet for private Sygepleiersker er Læretiden Ifra
1 til 2 Aar. Kost, Logi og Undervisning er her gratis; men saa
kan Sygeplejerskerne naturligvis heller ingen Fordringer have
m. H. t. Dragter eller Løn for sit Arbeide. Statuter blir tilsendt
ved Henvendelse til Hjemmets Best}’rerinde, F>k. Viig.
Brevkasse.
Storemor takkes hjertelig paa alle „Lillemorers" Vegne.
Indhold: De som gaar, og de som kommer (med
Billeder). — Brev fra Finland. — Brødrene. (Forts.) Oversat
fra T3’sk — Fru Nadja Franck (med Billede). — Lyse Stjerne.
(Digt). Af Ludv. Andersen. — Literatur. En Skitur (med
Titelvignet). Af S - n. — Svar fra Tante Ebba til Bagna K. . . .
Af Tante Ebba. — Appelsiner, hvordan man kan anvende dem.
— Latter som Lægemiddel. — Fra Læsekredsen. — Tyve Maader
at tilberede Poteter paa. — Spørsmaal. — Svar. — Brevkasse.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
