Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 1. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_URD
More Hjems Udsmykning.
i.
kal vi være ærlige, staar vor moderne
norske Smag — om der overhoved gaar
an at tale om en saadan — ikke netop
paa noget høit Standpunkt. Det er
forsøgt at af Bondemateriet konstruere op
et bestemt norsk Farvevalg — det er
muligt, at det findes, og det er da Gerhard Munthes
store Ære at have taget Sagen op — dog maa alt
dette norske
adskilligt kultiveres og fremfor
alt ikke blive
ensidigt.
Norge
bestaar ikke bare
af lange Dale,
der skjærer
indover Landet, vi
har ogsaa en
Bykultur, der
ikke bør
overspringes. Den
har været
Bindeleddet mellem Europa og
detøvrigeLand.
Uden at have
Øinene fæstede
paa det
bedste af andre
Landes Kultur,
kan et Lands
egen ikke vokse
sig stor og sterk.
Man er ikke sig
selv nok. Det
bedste i Verden
ei universelt,og
man beriger sig
selv ved at lære
dette at kjende.
Det er ofte netop
i Omgang med
det fremmede,
man lærer sit eget og sig selv at kjende. Athens
rige Kultur skyldes netop dens Modtaglighed og
Agtelse for fremmed Kultur. Er ikke f. Eks. vor
Grundlov lige norsk og lige rodfæstet hos Folket,
skjønt vi ved, at Impulserne har vi fra Frankrig?
Dette i Anledning af vor Ængstelse for at ikke alt
hos os skal være norsk nok — en Ængstelse, som
i vort Land ofte kommer tilsyne. Et kraftigt Folk
bør dog ikke være ræd for andre Landes Kultur.
Men vor Smag trænger netop til at kultiveres
og uddannes, derfor er det os nødvendigt at kaste
et Blik mod Udlandets bedste og ikke bare nøie os
med at importere — som der i længere Tid er gjort
— Udlandets Smag og Stil-Løsheder.
En af Tidens store Feil er den store Adskillelse
mellem Kunst og Haandverk. Denne Grændse kjendtes
ikke i ældre Tider — Tider, som vi nu ser tilbage
paa som Kunstens Guldalder. Af Diirer har vi f.
127
Eks. Guldsmedarbeide, og meget af Renaissancens
bedste Kunst var blot dekorativ. Nu gaar Kunsten
og Haandverket hver sin Vei — Kunsten stiller sig
paa en Piedestal og siger: „l’art pour Fart", og
Haandverket er blevet til Maskinarbeide. — Dog
Grændsen mellem det virkeligt gode af begge disse
Slags kan neppe sættes saa fjern fra hinanden, der
stikker adskilligt godt Haandverk i god Kunst og
omvendt.
Europa har i de sidste Aarhundreder været saa
optaget med andre Ting end de kunstneriske —
Videnskaben, Opfindelser, Socialpolitik m. m. har
lagt Beslag paa Menneskenes Arbeidskraft, selv
Kunsten har mere og mere blandet sig ind i alt dette.
Sikkerheden og
Traditionen er
forsvundne, det
er blevet til
noget rodløst,
holdningsløst
eller, som man
gjerne vil
udtrykke sig: „det
nittende
Aarhundrede
mangler Stil".
Vi har lidt
Re-naissance-For-mer, lidt
Empire og fremfor
alt en Masse
Rococo. Hele
vor Smag er
næsten Rococo
— muligens
opblandet med en
Smule fransk
Atelier-Stil. Vi
omgiver os med
kjedelige
Møbler, bygger
kjedelige Huse
uden nogen
bestemt Smag.
Med andre Ord: [-Kunsthaand-verket-]
{+Kunsthaand-
verket+} ligger
nede. Vi glæder
os ikke over en
pragtfuldt
smedet Laas, ikke over et Bord af bevidst eller sikker
Konstruktion o. s. v.....
Det tales i vor Tid saa meget om Dekadence
— litterær Dekadence, politisk Dekadence o. s. v. —
maa være, men paa et Omraade kan man imidlertid
virkelig konstatere et Forfald, nemlig paa Smagens.
Her i Norge merkes det maaske tydligere end noget
andet Sted. I Udlandet er den gamle Kultur ofte
saavidt sterk, at Udviklingen bliver jevnere. De
tilfældige Strømninger kan ikke helt forvirre Sindene.
Paa et Omraade har man tydeligst kunnet
studere denne Smagens Forvirring, nemlig paa
Hjemmets. — Skal engang den norske Stil-Smags
Historie skrives, vil et af de kosteligste Kapitler blive:
Bourgoisie-Hjemmene i Kristiania i 80-Aarene. Et
Sammensurium af alle mulige Ting møder en der:
tunge, polstrede, tyske Møbler, halvflotte franske
Nipsgjenstande, ved Siden heraf et gammelt Skab —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
