Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 1. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
ühd
Poteterne rundt om Kjødet. Den brune Kraft hældes nu og da
over dem; de brunes medJStegen. Serveres med det samme de er
færdige.
No. 9.
Poteter til Steg paa en anden Maade.
Raa Poteter skrælles, deles efter Langsiden i 4 Dele og lægges
i/3 Time i godt Saltvand. 3 Kvarter før Stegen tages op, skylles
Saltet af Poteterne, der tørres i et rent Haandklæde, lægges i
Panden rundt Stegen og steger under Laag med den, indtil den
er færdig og kan serveres.
No. 10.
Potetesboller til Steg.
Skræl, kog og stød den fornødne Portion Poteter, tilsæt lidt
finhakket Løg, Salt og Peber, dan smaa aflange Boller, drys lidt
Hvedemel over og læg dem rundt Kjødet omtrent 20 Min. før
dette skal tages ud af Stegeovnen. Naar Bollerne er brune, tages
de op, hensættes et Øieblik til Tørring og serveres derpaa varm
med Kjødet.
NO. II.
Brunede og stuede Poteter.
Varme, stuede Poteter lægges i det Fad, hvori de skal serveres.
Overfladen smøres med Smør og en pisket Eggeblomme. Sættes
i Stegeovnen for at brunes. 15 Min. er nok, naar Ovnen er varm.
No. 12.
Raa, stegte Poteter.
Et Dusin mellemstore gode Poteter skrælles og skjæres i
meget tynde Skiver efter Bredden. 1 Spiseske Smult og 1
Spiseske Smør haves i Stegepanden; saa snart dette koger, hældes de
skaarne Poteter deri, og Salt og Peber strøes over. Man dækker
godt med et tætsluttende Laag og lader Poteterne halvt koge,
halvt dampe. Efter 20 Min. tages Laaget af, og Poteterne brunes.
Man maa ryste flittig i Panden, saa de ikke brændes, men blir
jevnt lj’sebrune. Maa serveres saa varme som muligt.
Spørsmaal.
Alle „Urds" Læsere har Ret til under denne
Rubrik at indsende Spørsmaal angaaende Hus og
Hjem, Literatur, Kunst, god Tone osv. til Besvarelse
af Læsekredsen. Spørsmaalene maa være fremstillet
klart og tydelig samt*i en kortfattet Fonn.
Ivan Urd give mig Opskrift paa en god og letvindt
Tillav-ningsmaade af Salmiaksæbe? A. P.
1. Hvormed skal jeg pudse et Nikkelbret, der har faaet
flere hvide Pletter af Sodavand (Mineralvand). Jeg har forsøgt
snart sagt alt muligt, uden at det er lykkedes mig at faa
Pletterne bort.
2. Hvad skal jeg gjøre med en Arocharia, hvis Naale
er blevne ganske gulrøde, uden at Planten egentlig vantrives
derved. Drude.
Kan nogen anvise det bedste Middel til at vaske
Marmorplader (hvide) samt Buster?
Kristiansund N. 17/3 99. L.
Kan „Urd"s Læsere sige mig, hvordan jeg skal tilberede
Appelsinsaft uden først at lægge Skallene i Kognac.
Mally.
Vil Urd være saa venlig at give nærmere Oplysning om
An-sigtsdampningen. — Hvorlænge? og hvor ofte maa man gjøre det?
En Abonnent.
Hvad skal jeg gjøre med en hel Del Haar nedenfor Nakken?
Det blir aldrig saa langt, at det kommer sammen med det øvrige
Haar. Jeg har imellem klippet det af, naar det er blevet af en
vis Længde; men det blir blot tykkere og tykkere. Det er meget
stygt. Er der noget Middel, som kan gjøre det langt? eller kan
det fjernes? K. M.
Kan nogen af Urd’s Læsere give mig et Middel mod en hurtig
Rødmen? A. P
Er der nogen af Urds Læsere eller Læserinder der kan skaffe
en ung Dame nogen Beskjæftigelse hjemme, saasom Kontorarbeide,
Haandarbeide eller lign. Forholdene i Hjemmet tillader hende
ikke at søge Arbeide udenfor samme. Caro.
Suar.
Vi tillader os herved at anmode „Urd"s Læsere
om til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte
Spørsmaal. Svarene bør altid undertegnes med et
bestemt Merke.
„Til en Husmor."
1) Appelsinmarmelade. 12 bitre og 4 søde Appelsiner vaskes
og skjæres i saa tynde Skiver som muligt. Kjærnerne borttages,
Massen veies, og til hvert Kg. tages 3. Liter koldt Vand. Staar
til næste Dag, koges IV4 Time, staar igjen til næste Dag. Massen
veies igjen, og til hvert Kg. tages l1^ Kg. Sukker. Koger 1 Time.
Røres ofte i. Til denne Portion bruges ca. 7 ä 8 Kg. Sukker.
»Aggi".
2) Appelsinsyltetøi. Appelsinerne lægges i meget koldt Vand,
der ombyttes flittig i 2 Døgn, optages og deles i 6 ä 8 Dele.
Skallet fratages, Kjærnerne udtages, og Frugten vejes lige
med Sukker, der koges tykt og klart. Appelsinerne ilægges, koges
10 a 12 Minuter og ophældes. Dagen efter koges Saucen op med
lidt mer Sukker; naar den er indkogt, lægges Frugten i og faar
et Opkog. Lægges i Krukke, og naar Saucen er kogt. i[saa [den
falder i Draaber fra Skeen, hældes den kold over.
Skallene kan ogsaa paa en praktisk Maade benyttes til
Marmelade,der kan serveres paa Frokostbordet til Kjeks og Smørrebrød:
Skallene koges i tilstrækkeligt Vand til de er møre, lægges
op paa et Klæde, saa Vandet trækkes godt af, skjæres^i ;"fine,
korte Strimler, veies lige med Sukker og indkoges i Sukkersauce
som andet stivt Syltetøi. — Den er meget god og er en
særdeles yndet Ret paa et Frokost- eller koldt Aftensbord.
En Husmor ved Havet.
3) 5 Pund Appelsiner skjæres i fine, tynde Skiver, som
paaheldes 2 Liter Vand og henstaar i 24 Timer, koges derefter
i IV4 Time og henstaar atter i 24 Timer. Derpaa koges Massen
med samme Vægt Sukker i 1l/1 Time. —
L. N.
4) En aldeles udmerket Opskrift paa Appelsinmarmelade
er følgende:
Appelsinerne (bitre) børstes og koges ganske møre, lægges
op paa et Fad, til de er kolde, skjæres i 4 Dele og skjæres derpaa i
fine Strimler. Til 3 Pd. Appelsiner tages 5£Pd. Sukker, der
koges klart i 1 Liter Vand. Appelsinerne haves i Sukkeret og
faar et Opkog.
Hus-Maggi. Efterat Persillen er skyllet og tør, d3rppes den
raskt i kogende Vand — lidt ad Gangen — lægges i Stegeovnen
til Tørring, gnides fin og gjemmes paa Krukker.
Daja.
En Abonnent. Jo, nap det ud med Roden; naar De har gjort
det i 15 Aar, vil Roden svækkes, saa det ikke kommer igjen.
D.
Hilchen. Hos Fru Arnet, Pilestrædet, her i Kristiania. Kuren
er langvarig, men sikker. Kr. 3.00 pr. Time; Moderation for en
længre Kur.
Indhold: En Historie om det som aldrig hændte (med
Titelvignet). Af Rust Roest. — Brødrene. Oversat fra Tysk.
(Forts /— Flytteforberedelser. Af S. V. — Præmieopgaven. —
Et Paaskedigt (med Vignet). Af A. B. — Vore Hjems
Udsmykning (med Billeder). Af H. F. — Børnenes Spalte (med Vignet).
— Kjærlighed. (Digt). Af L. B. — Sorgens Skygge Af S. G. —
Italiensk Jernfiligranarbeide (med Billeder). (Slutn.) — Tyve
Maader at tilberede Poteter paa. — Spørsmaal — Svar.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
