Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 8. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAA URD ♦DIN G-IERNING-AT GIØRE*
* ♦niLDTDUVED 5KLENE RØRE**
-MAA 5ANDHED OG- KIÆRIIGHED FØRE
****EAAVIDDERNE, OP ****
„Urd" udkommer hver Lørdag
og koster Kr. 1.25 pr. Kvartal,
10 Øre pr. Nr. Ekspedition:
Torvet 9. (Simonsens Gaard).
Telefon: 7786.
Lerdag 8. April 1899.
Redaktør: Anna Bøe,
Udgivere: Cecilie &
Anna Bøe.
Parkv. 25, Kristiania.
Telefon: 8147 k
3. Aarg.
Eftertryk forbydes.
En Historie om det som aldrig hændte.
Af Rust Roest.
(Slutning).
_i
a lagde Angsten sig som et Jernbaand om mit Hjerte. Og
med denne Tyngde kom den fysiske Træthed, jeg havde
gaat fremad uden Maal, og gaat langt. Nu vendte jeg om
mod Hjemmet. Men Angsten og Beklemmelsen virkede
lammende paa mig; jeg kunde knapt slæbe mig frem. Da
saa jeg paa Afstand Nils’ Forældre komme imod mig. Min
Veninde vinkede. Hun saa glad og lykkelig ud.
Det gik mig som et Stik gjennem Hjertet; men Lammelsen var
forsyundet. Jeg flygtede fra dem med voldsomt klappende Hjerte,
aandeløst som om jeg skulde have været jaget.
Og jeg kom hjem. Jeg tog en Bog og forsøgte at læse, men
jeg kunde ikke holde Tankerne samlet. Det var umuligt at sidde
stille. Jeg gik hen til Vinduet. Det begyndte at mørkne. Jeg gyste
naar jeg tænkte paa Natten.
Det var Maaneskin, koldt, klart Maaneskin over Sneen. Jeg
mumlede: „Det er godt, at det er et saa straalende Veir", men jeg
forstod ikke hvorfor jeg syntes det. Jeg syntes ogsaa det var godt
at vide, at min gamle Pige sad ude i Kjøkkenet og læste sin Bibel.
Det var som om dette, at Maria læste Bibelen derude, kunde komme
mig tilgode, saa det forfærdelige ikke skulde ske. Jeg tænkte paa
hvor lykkelig hun var i sin barnlige Fortrøstning om, at ikke en
Spurv skulde falde til Jorden. — — Ak nu var den over mig igjen,
Angsten!
Jeg gik frem og tilbage i Værelset og gned mine Hænder. Hvor
længe ved jeg ikke.
No. (4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
