Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 22. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
urd
paa Ydersiden i hebraiske Tegn.
(Fig. 3). En af de største
Merke-ligheder ved disse Ringe er, at
Fløien paa Taget af Templet er
bevægelig. Det Arbeide der er
lagt paa disse Ringe er aldeles
kolossalt. —
Ringe som Presenter fra en
Mand til hans Hustru var i sin
Tid meget almindelige; de bar
da gjerne Inskriptioner, der som
oftest gik paa Rim, som:
Min Kjærlighed er sand
til dig og ingen and’.
„Lad os elske hinanden som Turtelduer".
Jeg kan ei sige,
hvor jeg elsker dig, min Pige.
•
Min Kjærlighed er ren
som DU, min Ven.
Du aldrig saa
et Hjerte mer frofast mod dig slaa.
Mange af disse Ringe findes endnu paa de
forskjellige Museer.
Vaar.
Jærkesang over snedækte, Sletter!
Vaar og Vinter i sidste Kamp ....
eller
hvad heller
knuger i Dødskampens grufyldte Smerte
Vintren sin Elskte til bristende Hjerte?
Er det dens tærende, brændende Ve,
som smelter til Taarer den iskolde Sne? - —
Nei, det er Vaaren paa jublende Gang
mod Sollys og Varme med Lærkesang!
Den har ikke Øie for Vinterens Taarer,
den ved ikke selv, hvor den lokker og daarer.
Den nyder kun Glæden i Nuets Damp
og ser ei, hvad Fremtid af Nuet fletter. —
Du deilige Vaar! du Sollysets Seier,
o glem ei, du er jo en Opvaagnen kun.
Din Tid er saa stakket, du Nuet kun eier,
0 nyt da den kostbare, svindende Stund.
Ei renere Glæde dit Hjerte kan fylde
end dette at gjøre dig Fremtiden værd,
at spire og modnes til herligste Færd,
1 Sandhed og Skjønhed din Skaber at hylde.
Hvert slumrende Frø, hver spirende Kraft,
hver Evne, som opad mod Sollyset tragter,
lad suge din svulmende, nærende Saft,
da sikkert du Sommerens Opgave magter;
da føler du Livskraftens gjærende Strøm,
og Sandhed skal blive hver ubevidst Drøm.
Lidt for Hau en.
O.
I.
kke er jeg Gartner, ikke Gartnerlærling heller,
eller noget i Retning af Oplærthed, dette
maa forudskikkes.
Naar jeg efter Redaktionens Opfordring
alligevel giver mig ikast med „Lidt for
Haven", er det fordi jeg tror, at der undertiden kan
trænges ikke „mere" end man kan læse sig til i de
mange gode Havebøger, men heller lidt „mindre",
fordi jeg tror, at Erfaringer saadan privat
indhøstet under Befatning med et almindeligt lidet
Havebrug ogsaa kan gjøre sin Nytte for mange Landsens
Kvinder. —
Og dernæst vilde jeg fortælle de mange
nerve-slidte og trætte Kvinder Landet rundt, hvorledes
Have-arbeidet, drevet paa en fornuftig Maade med
Hensyntagen til hvers specielle Kraftformue, hvorledes det
styrker og opliver det nedbrudte Legeme, ja giver
Helse ogsaa til Sjælens Kræfter og Vækst til
Personligheden. Der er nemlig ogsaa ved dette Arbeide
Vanskeligheder at overvinde, men de melder sig
ikke ganske paa samme Vis som ved
Indendørsar-beidet, de lægger sig saadan lidt efter lidt frem og
lurer sig til at kræve ens Ihærdighed og
Taalmodig-hed, saa en tilslut maa forbauses over sig selv, naar
Arbeidet er lykkedes. Jeg læste nylig om en finsk
Præstefrue, som fuldstændig gjenvandt sin Helbred
ved Havearbeide og saa i Taknemmelighed
besluttede at oplære saa mange hun formaaede, især af
Landets fattige Kvinder, i dette velsignede Arbeide.
Hendes Skole er lidt efter lidt blevet udvidet; nu
gaar den med Statstilskud; der gives Adgang for unge
Piger af alle Stænder, og den er til stort Gavn for
Landet. Saa langt kan en enkelt naa; men det
behøver ikke at være Maalet for de manges Stræben.
Nei, her, som ved alt vort Arbeide, gjælder det først
og fremst med Iver og Kjærlighed at tage fat paa
det lille Jordstykke, som Gud har lagt os nærmest
ind til Huset, og se til at bringe det bedste vi kan
ud af det. Lønnende blir det altid paa en eller
anden Maade.
Kjøkkenhaven.
Enten man har en stor eller liden Kjøkkenhave,
er det fornuftigst at inddele den i 3 å 4 Afdelinger.
Et af disse Stykker gjødsles rigeligt (helst om Høsten)
for Kaal, Kaalrabi, Selleri, Purre og Portulak. Det
andet Stykke (ikke nygjødslet, helst gjødslet for et
Aar tilbage) for alle Slags Rødder, Skalotløg og liere
Slags Løg, Persille, Timian, Ræddikker osv. Det
tredie Stykke (gjødslet for 2 Aar siden) til Erter og
Bønner — paa dette Stykke kan forresten lidt Sod
og Aske gjøre god Virkning. Det fjerde Stykke kan
benyttes til Agurker, som altid til sine høie Senge
behøver ny Hestegjødsel hvert Aar, eller til
Udplantning af Jordbær og Bringebær.
Fig. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
