Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 22. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(159
De 3 Stykker skiftes da hvert Aar efter
ovennævnte Regel, saaledes at Kaalen altsaa bestandig
faar det nygjødslede. Til vor lerholdige Jord lier
paa Østlandet har jeg hørt sige Hestegjødsel skal
passe bedst, hvorimod Kogjødsel lemper sig bedre
for sandig Jordbund.
Man maa ikke spade Jorden, saalænge den er
raa og tung, det er spildt Arbeide — men vente til
den er hvad man kalder bekvem (lader sig haandtere).
Men for sent ude er ogsaa galt. Det gjælder at
gribe det gunstige Øieblik, „Eile mit Weile" er et
passende Valgsprog for Havearbeidet.
Sengene maa ikke faa sin sidste Pynt og
Rag-ning, før man kan tilsaa dem med det samme, —
Jorden tørres ellers, og man maa da straks til med
Vanding af det tilsaaede, hvilket helst bør undgaaes.
I Renderne for Frøet bør der vandes godt med
Gjødselvand, da beholder Frøet en passende
Fugtighed og drives hurtig op.
Næper, Gulerødder og lignende samt
Sukkerer ter kan saaes bra tidligt, mangengang maa man
vove sig til, om det ikke er saa varmt, det kan nok
lykkes om Varmen bare kommer straks efter, men
Pil erter, Marver ter, Sukkererter og alle Slags Bønner
samt Agurker og Græskar i Friland maa man absolut
vente med at lægge, til Varmen kommer i Veiret. —
Agurker har jeg med Fordel saaet i Potter i
Vinduet og sat ud med Klump i Friland og derved
faaet dem saa tidlig i Fart, at de trods kolde Somre
dog har givet Udbytte. I den afbenyttede Drivbænk
bør man beholde nogle Agurkplanter, der vil de altid
lykkes og give Frugt.
Det lønner sig meget godt at have Drivbænk,
især hvis man bor langt fra By, men selv nær Byen
er det kostbart at hente sine Planter derfra —
desuden er det en stor Fornøielse at følge de smaa
Planters Vækst. Har man dem paa Stedet, kan
ogsaa den gunstigste Tid for Udplantningen saa let
gribes. Det er intet Hekseri at faa en Mistbænk
istand. Om Høsten dækker man det Stykke Jord,
hvor man vil have den, godt med Løv, Bar osv. og
om Vaaren lægges saa stor en Ramme, man behøver
paa dette Sted; noget tør Halm eller Flis lægges
underst, derpaa Gjødselen (fersk Hestegjødsel) omtr.
30 Centm. tykt. Dækkes godt over med Bar og
Lemmer, men maa ikke klappes til. Efter 3—4
Dage pleier den at være passende varm, nu luftes
lidt, Gjødslen klappes noget og Jord paafyldes (18
—20 Centm. Ligger urørt 3—4 Dage, omspades og
rages fin. Naar Jorden er omtrent melkevarm, kan
den tilsaaes og Vinduer lægges paa. — Jevnlig Lufting
er nødvendig for at Planterne ikke skal bli fordrevne.
Af Kjøkkenvækster kan Purre, Selleri, Rødløg,
Hovedsalat, Agurker og Græskar saaes i Drivbænk. —
Kaalen bør saaes i kold Bænk, siges der. Lidt
Undervarme er dog godt. — Paa disse Kanter kan
nemlig Kaal plantes ud først i Juni, og til den Tid
er det ikke godt at faa Planterne store og kraftige
nok i kold Bænk her hos os, og store og kraftige
maa de være.
6—7 Uger før Udplantningen bør man saa i
Bænk.
II.
Træbeskjæring i Frugthaven.
Beskjæringen bør egentlig foregaa i Marts, men
kan ogsaa udføres i April. Almindelige Kronetrær bør
ikke beskjæres meget. Hovedsagen er at skaffe Lys og
Luft mellem Grenene — vokser nogen af disse meget
indad, bør de kuttes, og alle sygelige Grene fjernes
hvis man kan opdage dem nu, hvis ikke da senere
paa Sommeren. Vanskud bør i Regelen fjernes,
kun hvor der er aabne Rum i Kronerne, kan de bli
staaende for at danne nye Grene. —
Stikkelsbær og Ribsbuske bør befries fra tørre
og mosede Grene; de skjæres fra lige ved Roden.
Af gamle Buske kan man gjerne skjære meget
bort. Ribs bør ikke beskjæres fuldt saa meget som
Stikkelsbærbuskene.
Literatur.
I Tilslutning til de varme Ord, hvormed „Urd"s Redaktion
i Numeret for 8de April opfordrer de norske Kvinder til at tage
Kampen op mod Landets største Onde, Drukkenskabslasten,
tillader jeg mig at henlede Opmerksomheden paa en Bog
omhandlende samme Sag og af Oversætteren tilegnet „Norges Kvinder
som dem, der uden Tvil er bedst egnet til at fremme
Afholdssagen i vort Land". Dens Navn er „Fra Livet", Taler og
Betragtninger af den bekjendte amerikanske Taler, John Gough,
oversat af H. J. Bull. Den udkommer i Hefter å 40 Øre. Første
Hefte er nylig udkommet, og efter det at dømme er den en Bog,
paa engang fuld af gribende Alvor og af interessante, livfulde
Smaatræk fra Virkeligheden. Den anbefales enhver, der er
Ædruelighedsven mere end i Navnet. —
Thea Ebbell.
Vort Hjem 7de Hefte. Pris 60 Øre. Det nordiske Forlag.
Humber & Co udsender i disse Dage en liden elegant
Katalog over sine Bicycler, der vil kunne være til megen Veiledning
for vore „hjulende" Damer og Herrer. Humber & Co.s Cycler
er, som bekjendt, af norsk Fabrikat, og staar, ifølge
Udtalelser af Autoriteter paa Hjulsportens Omraade, fuldstændig paa
Høide med Udlandets.
Stiuning af Gardiner.
En ny Maade at stive G ar diner. paa. Til 20 Liter Vand
tages 1 Liter rent, hvidt Salt. Gardinerne dyppes godt i
Saltlagen og hænges derpaa op til Tørring. Naar de’ er aldeles
tørre, rulles de og — er færdige! Al Strygning er overflødig,
og Gardinerne faar en Stivhed og Førlighed ganske, som om de
var nye. — Ogsaa til Servietter er denne Fremgangsmaade at
anbefale ikke mindst af den Grund, at den store Slitage ved
Strygningen undgaaes.
Skosaalerne
blir dobbelt sterke, om man bestryger dem med Linolje og
gjentager dette flere Gange indtil Læderet ikke mere kan indsuge
Oljen. Støvlerne bør derpaa henstaa nogen Dage inden man
tager dem i Brug.
Tænderne.
Det er næsten vigtigere at pudse Tænderne om Aftenen end
om Morgenen, især hvis man har spist noget surt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
