Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 6. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(179
lige Gjerning, være det sagt, at sneversynt
konservative er mange af dem, og følgelig finder de
Kvinders selvstændige Bestyrelse af en Forening
„formastelig mod Bibelen at være". Til at ofre Dag
efter Dag af sin travle Tid til Møder faar Kvinderne
Tilskyndelser, men en Mand maa forvalte det derved
tilveiebragte. Glædeligvis vaagner nu hos flere
An-svars- og Æres-Følelsen, saa at de vover uden
Mands-tilsyn at forføie over deres eget Arbeidsudbytte.
I Kvindeforeningen mødes Gamle og Unge, Fattige
og Rige, og det kunde have meget at sige paa Landet,
hvor Adgangen til samlede Møder er saa vanskelig.
Disse Foreninger har faat Lov til at eksistere
nogenlunde uantastet, rimeligvis fordi de har et Stænk af
Religiøsitet over sig. Paa Møderne kunde der være
god Anledning til at drøfte almene Sager, gjøre sig
bekjendt med de Spørgsmaal, som er oppe i Tiden,
forsøge med lidt Oplæsning ell. lign.; men hvad
hører vi istedet? Bygdesladder, Bagtalelser. Nogen
vil vel indvende: Disse Foreninger er religiøse og
bør ikke ha Rum hverken for det ene eller det andet.
Ja, et Skin af Religiøsitet gir de sig alle, idet de
begynder og slutter sine Møder med Andagt; men det
er kun Faatallet, som gaar med af Overbevisningen
om, at dft derved gjør Herren en Ære. Største
Parten gaar glip af den Lykkefølelse, det gir at vide
sig et Led i den Søskendekjæde, der arbeider for
alle Menneskers Sjælefrelse. Undergravne, som mange
er af sit daglige Stræv og sine Bekymringer, finder
de en Adspredelse i at gaa i Foreningen. Andre
gaar did for at følge Skik og Brug; men de finder
ikke den Glæde, der kunde gives, om
Underholdningen var lagt anderledes an. Nøisom maa den
være, som kan finde Aandsføde i det, som nu bydes.
Formaaede muligens den slæbende Salmesang at
løfte Sindet, vilde den efterfølgende Samtale virke
desto mere nedslaaende. Til en Begyndelse taler
man om sine huslige Gjøremaal; men snart gaar
man over til Næstens Anliggender, som saa blir
kri-ticert paa en Maade, der er præget af Pietismens
hele Intolerance. Den, der har Hjertet fuldt af Tro
paa Kvindens samfundsforbedrende Evne, vil føie
sig sørgelig skuffet ved at . betragte et sligt
Kvindesamfund i det smaa. Det gjælder her som ellers
ikke at tabe Troen, men lade Medlidenheden
opflamme til Handlekraft og Mod.
Et stort Slag vilde være slaaet for Kvinderne
og derved for det hele Land, om Kvindeforeningerne
blev hævet til et høiere Niveau. Letta.
Det er en, som vi tror, noksaa almindelig og
sikkert meget berettiget Anke over vore
Kvindeforeninger Forfatterinden af ovenstaaende Artikel har
gjort sig til Tolk for. Forholdene kan naturligvis
mange Steder være bedre end de her beskrevne,
Ledelsen ligge i dygtige Hænder og Aandslivet i det
Hele staa høiere; men gjennemgaaende frygter
vi for at disse Foreninger lader meget tilbage at
ønske, og at der her er meget at tage fat i. Det
skulde imidlertid være interessant at høre flere
Udtalelser i denne Sag, og vi haaber, at de der har
nogen gode Forslag at gjøre til Forbedring af
Forholdene, ikke vil holde sin Skjærv tilbage.
Red.
Lidt mer om Hyacintherne.
Af C. Engelskjøn.
L. Br.s Artikel i Bladets No. 16 „Om
Hyacintildriv ning" fortjener Blomstervennernes
Opmerksomhed. Jeg haaber Forf. ikke tager mig det ilde op,
naar jeg tilføier, at Resultatet sikkert vil blive saa
godt som muligt, naar Bedene vandes flittigt, fra
Løgene spirer og indtil Bladene visner, hvorhos en
ugentlig Tilførsel af opløst Alberts [-Hav]egjød-ning-] {+Hav]egjød-
ning+} i et Forhold som 3 Gram til 1 Liter Vand
høi lig tør anbefales. Men da Alberts Havegjødning
indeholder rigelig Natron, maa den Jord, som er
vandet dermed, ikke senere anvendes tilPottekulturen,
ligesom naturligvis selve Gjødningen er ganske
utjenlig til denne. Den kan kun bruges paa Friland.
Saalænge jeg i tidligere Aar til mine Stueplanter
benyttede enten naturligt Gjødselvand eller opløst
Peru-Guano, lykkedes det mig ikke ofte at kultivere
en Hyacinth saaledes, at den med Fordel kunde
anvendes til Drivning ogsaa det følgende Aar. Nu er
dette Forhold ganske forandret, siden det har lykkedes
mig at tilveiebringe et kraftigt og feilfrit
Kunstgjød-ningsstof („Reform-Blomstergjødsel"), som indeholder
alle de for Plantens Liv nødvendige Elementer. Naar
Hyacintherne sættes hen i Vinduet for at blomstre
(ikke før!), giver jeg dem flittigt Vand, saa
Under-skaalen sjelden er tør, og en Gang om Ugen
gjen-nemvander jeg Jorden med en Opløsning af „Reform"
(2 Gram til 1 Liter Vand). Hermed vedbliver jeg,
indtil Bladene er blevne gule næsten helt ned. Da
ophører jeg med al Vanding og Gjødsling og skjærer
Bladene af tæt ind til Løgen. Om en Tid tages
Løgene op og pudses, og det viser sig nu, at de
fleste er ligesaa store og haarde, som da de kom
fra Holland. Disse sættes i September atter i Potter
og blomstrer nu ligesaa vakkert og tillige meget
tidligere end første Aar. De Løg, som har delt
sig, hvilket ikke sjelden skeer, er derimod for smaa
til at sættes i Potter; disse og de afløste Sideløg og
overhovedet alle de Eksemplarer, som ikke er
kraftige nok, kan man altsaa behandle paa den af L.
Br. anbefalede Maade.
For at kunne fuldbyrde store Ting maa man
ikke blot handle, men ogsaa drømme, ikke blot
beregne, men ogsaa tro.
Anatole France. (Om Lesseps).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
