Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 6. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
urd
Spørsmaal.
Kan nogen af „Urd"s Læserinder give mig et godt Middel
mod Fregner? Signe.
Suar.
Mally. Tag Skallene af 1 Pd. Appelsiner uden at skjære det
Hvide bort og læg dem i en Krukke; i denne hældes derpaa
Eddike, til den staar over. Det Hele staar og trækkes 3 å 4
Dage eller længer, om ønskes. Saa koger man i en emalljeret
Gryde 1 L. Vand og 2 Pd. Sukker, til det er klart, slaar
Appelsinskallene med Eddiken i og lader det faa et godt Opkog. I det
man løfter Gryden af, tilsættes 1 Lod Citronsyre. Naar det blir
koldt, siles det og haves paa Flasker. K.
A. L. Vask Flækkerne med en Svamp og rent koldt Vand,
men gnid ikke Plüzchen tør, lad den tørres af sig selv, saa reiser
Haarene sig atter. Trine.
Illustr. Modeblad over nye Kaabefaçoner er
udkommet hos Kahrs & Co., Kongensgd. 29, og uddeles
paa Forlangende gratis.
Praktisk Raadgiver.
Om en let Metode til Lysning af Eg
skriver „Tidsskr. for Fjærkræavl": Allerede 3 Dage, efter at
Rugningen er begyndt, kan man afgjøre, om Eggene er befrugtede,
idet man med høire Haands Pege- og Tommelfinger holder Egget
mod et sterkt Lys i en saadan Stilling, at hele Flammen dækkes
af Haanden og Egget. Med venstre Haands Pege- og
Tommelfinger vender man derefter rask og bestemt Egget omtrent en
Kvart Omdreining rundt. Kimen vil følge Eggets Bevægelse,
men glider derpaa langsomt tilbage til dettes øverste Del. Efter
8 Timers Rugning kan Kimen med Lethed iagttages, undtagen i
de mest mørkskallede Eg; disse kræver et skarpere Øie og kan
vanskelig bestemmes paa saa tidligt et Udviklingstrin; men efter
3 Døgns Forløb vil Prøven i Almindelighed give et paalideligt
Resultat. Er man ikke helt sikker i sin Sag, kan man merke
Egget med en omløbende Blyantstreg og senere gjentage Prøven.
Haarets Pleie
1. Børst Haaret hver Aften med en myg Børste en 10 Minuters
Tid og flet det saa løst sammen.
2. Klip Haarenderne en Gang om Maaneden.
3. Brug aldrig Krøltang og brug Kam saa lidet som muligt.
Skal Haaret endelig krølles, saa brug Pappillotter, men rul
dem ikke for haardt op og lad dem ikke sidde for længe
i — slet ikke hele Natten.
4. Gnid Haarbunden ind med Blommen af et raat, nylagt Eg
en Gang om Maaneden og vask den derefter meel varmt
Vand, hvori ganske lidet Borax.
5. Dæk ikke Haaret for meget til. Lad Sol og Luft faa komme
ind til Haarrødderne; det styrker.
Hanskevask.
Jeg har ofte gruet for at vaske mine Glacéhansker for den
kjedelige Benzinlugtens Skyld; vistnok kunde jeg sende dem
bort for at faa dem vasket, men det falder lidt dyrt, naar det
gaar ofte paa; jeg blev derfor meget fornøiet, da jeg en Dag i
et udenlandsk Tidsskrift fandt følgende:
Kulørte Glacéhansker vaskes letvindt og hurtig med Melk
og Sunlightsæbe. En hvid Flanelsklud dyppes i Melken, Sæbe
smøi-es paa og hermed vasker man let over Hansken. Bedst er
det at have Hansken paa Haanden under Vaskningen; men det
gaar ogsaa godt an at lægge den glat paa Bordet. Man maa ikke
spare paa Melk og Sæbe og stadig skifte Flanel, efter som det
blir skiddent.
Jeg forsøgte denne Fremgangsmaade paa et Par gamle, meget
smudsige Hansker, og det lykkedes udmerket. Hvide Hansker
kan dog ikke vaskes paa denne Maade.
Cla udine.
Forholdsregler ved Ildebrand.
Det er merkeligt hvor liden Rede vi igrunden har paa,
hvordan vi skulde bære os ad, ifald der blev ildløs i vort Hjem.
Atter og atter hører vi om Liv som kunde have været spart,
og Huse som kunde have været reddet, om man bare — osv.
Og da Ildebrand er en Ulykke som saa let kan ramme enhver
af os, tror vi det kan have sin Nytte at gjøre os bekjendt med
følgende Forholdsregler, der nylig stod at læse i Bladet
„Nor-derhov". —
Hvad man bør have paa det Rene, hvis Ildebrand skulde opstaa.
Hvor er nærmeste Brandsignalapparat ? Hvorledes skal
Apparatet benyttes? Hvorledes skal dukomme ud, naar Ildebrand
opstaar? Kan du benytte alle Husets Trapper, og hvorledes kan
du komme til disse? Kan du benytte Balkonen? Hvorledes kan
du komme over Naboens Tag? Kan du redde dig gjennem et
Vindu? Er Bedningstauget i din Bekvemmelighed sikkert
befæstet? Ved alle i din Husstand, hvorledes de skal benytte dette
Taug, og har du ogsaa givet dem Forklaring om de foranstaaende
Spørsmaal?
Hvad du bør gjere under Ildebrand.
Luk alle Døre og Vinduer. Raab gjentagende høit „Brand",
„Brand". Red først og fremst alt Levende. Faa din hele
Familie samlet og søg Udgang over Trappen Haand i Haand, de
Svage i Midten. Er Trappen røgfyldt, kryb da baglænds ned
og lad alle først trække Pusten dybt og om muligt have et vaadt
Klæde for Mund og Næse. Maa du passere røgfyldte Rum, kryb
da helst langsmed Gulvet og hold et vaadt Klæde for Mund og Næse.
Brænder Trappen, maa du samle din Husstand i et Værelse og’
lukke godt til alle Aabninger, hvorigjennem Bøg kan trænge ind.
Giv straks ved Baab tilkjende, hvor du er, saaledes at
Brandvæsenet kan komme dig tilhjælp. Afvent rolig Brandvæsenets
Hjælp.
Bevidstløses Behandling.
Bring dem straks i frisk Luft. Løs alle Klæderne op. Faa
aabnet Munden. Dynk Ansigt og Bryst med koldt Vand eller
oplivende Essentser. Held Eddikke eller lignende til Næsen. Gnid
Fodsaalerne. Indled kunstigt Aandedræt.
Indhold: „La Mere Charlotte" (med Billede). Af S. Scheel.
— Brødrene. (Forts.) Oversat fra Tysk. — Urd. — Blaaveis.
(Digt). Af H. B. — Jenten og Guldspillet (med Vignet). Af
Nelly. — „Linjen". Efter „Die Zeit". — Landsbygdens
Kvinde-foreninger. Af Letta. — Lidt mer om Hyacintherne. (med
Vignet) Af Dr. C. Engelschøn. — Spørsmaal. — Svar. —
Praktisk Baadgiver
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
