Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 20. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
199
Eftertryk forbydes.
En A ht.
Af
P e rsonerne:
Edvard Arnemann, Høiesteretsadvokat.
Kjersti, hans Hustru.
Fru Harder, hendes Moi\]
Fru Mola Dyring.
Løitnant Rist.
Løitnant Nilsen.
En Pige.
Elegant og hyggeligt møbleret Stue. Dør til Entréen i
Baggrunden. Opdækket Frokostbord i Forgrunden. Til venstre for
Tilskuerne en Chaiselongue.
1. Scene.
(Kjersti. Edvard, læser Aviser, mens han
drikker sin Kaffe. Kort Stilhed).
Kj ersti:
Skal Du ikke ha mere?
E dvard:
Nei Tak. (Tænder en Cigar. Fortsætter at læse).
Kj ersti:
Du er ikke netop morsom.
Edva r d:
Aarker ikke at anstrenge mig nu, Du.
Kjersti: (reiser sig).
Jo, det er virkelig et svært foinøieligt Liv, jeg
fører!
Edvard
(lægger Aviserne bort og tar paa sig Yderfrakken.
Distræt) :
Det var bra. Hvad har Du fore idag, da?
Kjersti:
Aa, det er Dig vist knusende ligegyldigt. Du
er ikke det mindste hyggelig mod mig.
Edvard:
Ikke? Stakkars Dig. Jeg tænker da heller ikke.
Men det skal nok bli bedre. Nu skal vi iaften, for
Eksempel, gaa i Theatret. Er Du saa blid igjen?
— Mor Dig nu godt idag — (Ud).
Kjersti (efter ham, i Døren
til Entréen, grædefærdig) :
Ikke siger Du Farvel heller.
Edvard (udenfor).
Jo vist har jeg —
2. Scene.
(Kjersti alene)
Ivj ersti (staar et Øieblik stille.
Begynder saa at gaa langsomt frem og tilbage over
Gulvet. Marschen blir stadig hurtigere og hidsigere).
Dette er altsaa at være gift. — Aa Gud, hvor
dumme de Mandfolk er! Ingen Ting skjønner de.
Uden sligt som staar paa Tryk. Der sidder han og
studerer filosofiske Værker i tolv Bind over
„Kjærlighedens Væsen" og Hegel og Kant og Spencer og
Fanden og hans Oldemor — (grædefærdig.) og endda
skjønner han ikke, at han skal gi sin Hustru et
Kys! — (Knytter Hænderne). Men bare lad være,
Du. Jeg skal vist ikke plage Dig .... (Hænderne
paa Ryggen. Indbidt): Vi vil rigtig faa det
hyggeligt, vi. — (Lidt efter, koldt): Vel. Glemmer Du
din Hustru, kanske Du vil komme til at huske hende
desto bedre, naar det er forsent! Blir simpelthen
Go’venner, rigtig Go’venner med Rist, jeg. Det er
Dig selv, som driver mig i Armene paa ham — —
i Armene — isch nei! — — Rist forstaar mig, han.
Bare han ikke var saa brysom med al den Følelsen
sin! — Aa, som jeg skal hævne mig paa Edvard!
— Der gaar han halvsovende, tryg og blind, som
et Murmeldyr. (Smiler ondskabsfuldt): Gad vide,
om vi ikke skal faa Dig vaagen ... og det lidt
pludseligt. •— Jeg skal nok „more mig". Vær bare
rolig for det. Skjønt — — saa morsom, som
Edvard, er Rist desværre ikke. Langtfra. (Tramper
med Foden). Det er det ærgerlige, at Edvard er
saa skrækkelig .... saa forfærdelig (brister i
Hulken) — deilig.
(Det ringer. Hun tørrer Øinene og strammer
sig op).
3. Scene.
(Kjersti. Mola. Senere Pigen).
Mola (kommer farende ind).
Goddag. Glimrende Skiføre. Fort! Nilsen og
Rist kommer herop straks.
K j ers ti.
Ypperligt. Sæt Dig og passiar til de kommer —
her i Lænestolen. (Ringer paa Pigen, som kommer
ind). Vær saa snil at ta ind noget Vin og Kage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
