Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 20. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
URD
(Pigen tar ud af Frokostbordet og sætter ind et Bræt
med Vin og Kage). Nu skal vi ha det hyggeligt.
(Sætter sig paa Bordkanten). Sig, Du. Er Du altid
saa straalende glad, som det ser ud til?
Mo I a:
Ja. — Hvorfor spor Du om det?
Kjersti:
Jo. Ser Du. Jeg tænkte kanske, der kunde
stikke noget under al den Turing og Faring fra Bal
til Selskab. — Forliber Dig gjør Du jo ogsaa, lader
det til! Men din Mand, da ? Hvad siger han til det ?
Mola:
Min Mand — jo, han er saa fornøiet, at — „en
fin Frue, som repræsenterer en fin Forretning",
siger han.
Kjersti:
Liker han, at Du forelsker Dig, da?
Mola:
Det er ham vist knusende ligegyldigt. Han er
saa overlegen, ser Du. Har ikke Tid til at tænke
paa slige Barnagtigheder. Forresten tror jeg ikke,
han vilde like, at jeg var ham utro. —
Kjersti:
Nei, det manglede bare, at de skulde være
ligegyldige for det, og! (sukker). Du er vist et Ideal af
en Hustru, Du.
Mola:
Aa — jeg har jo ikke videre Tid til at ta mig
af Huset og Børnene. Men Tilla er saa udmerket.
Hun greier altsammen. Forresten har jeg været
flittig idag — pudset alle mine Smykker.–Men
(ser undersøgende paa Kjersti) — har Du sænket din
Hjertenskjær i Graven, tør jeg spørge? Eller har
Du faat en Lekse af Mandfolket dit? Aa Gud, det
er skrækkeligt, Du. „Min, han raste igaar, han . .
. . fik Tag i nogle Regninger, ser Du. Stor Scene.
Men bare smigre dem, Du: Smidske og smigre.
For de tror, forsyne mig, de utroligste Ting. Lytter
ikke Dyring med Andagt og Velbehag til min Tale,
naar jeg forsikrer ham, at de to smaa, sure
Grise-øinene hans er forførende! — — Gud, saa latterlige,
som Herrer er. Derfor holder jeg ikke paa
Kvindesagen. For jeg paastaar, det er Kvindernes egen
Skyld, naar de ikke raar over Mændene — bare Mangel
paa Begavelse i Retning af Kvindelighed. —
(Dybsindigt): Jeg har tænkt meget over denne Sag,
skjønner Du. For vi er i Familie med den Frøken
Dyring, som er emanciperet —
Kj ersti:
Men det er da ækelt at staa og lyve for sin
Mand —
Mola:
Naar det nu gjør dem saa lykkelige (smilende)
— og saa forelskede — — Af den Grund anvender
jeg forresten det Middel yderst sjelden.
Kjersti:
Saa?
Mola:
Ja, en forlibt Ægtemand er der da ingen
For-nøielse ved, just. Altfor biysomt.
Kj ersti:
Min Mand er nu anderledes, han. (Drømmende):
Rent anderledes —
4. Scene.
(De forrige. Nilsen. Rist).
Nilsen :
Goddag, Frue. De kommer vel med? Risten
er melancholsk, ser De. Endog han paastaar, han
ikke har ondt i Maven! Alvorligt Tilfælde, altsaa
— Hjertet, muligens?
Rist:
Hold op med det Tøv. Hvis Fruerne er færdige,
saa gaar vi. —
Kjersti: *
Ja, jeg blir hjemme.
Nilsen :
’behager ?
Kj er sti :
Vil Dere ikke ta et Glas Vin før Dere gaar ?
Skjænk i, Nilsen.
Nilsen (løfter sit Glas):
Leve Glæden og Kjærligheden ! Adresse: Kjersti
Arnemann — — om Forladelse — Odd Rist,
mener jeg !
Kjersti:
Skaal! De er en hyggelig Mand, Nilsen. Der
er da Liv i Dem.
Mola:
Vil Du la være at fordreie Hodet paa Nilsen,
Kjersti.
Nilsen:
Værsgo’. Drei kun, Frue. Jeg hører nemlig
ikke til de enfoldige af Hjertet —–som min
Ven Odd for Eks.
Rist:
Det er da Pokker til Menneske. Kan Du ikke
la mig være i Fred? ,
Kj ersti:
Hys, Rist. Vil De nu være snil Gut. Saa skal
De faa (holder op mod ham en Marengs) en sød,
god Pigekys. — (Rist vil ta Marengsen, Kjersti
glipper leende bort, han efter hende).
Nilsen (for sig):
Did er hun altsaa ogsaa kommen. — (Til Mola).
Ja, vi faar vel være discrete, vi, Mola. —
(Kjersti er indfanget. Rist griber hendes Haand
og kysser den, idet han tar Kagen)
Kjersti i (leende)
Rist! Vil De værsgo’ opføre Dem pent! Ellers
faar De med min Mand at bestille.
Rist:
Jaloux?
Kj er s ti :
Som en Tvrk.
»
Nilsen :
Aha ! (Haardt:) Hør, Frue. De skal la være
med det Spil der.
Kjersti: (hidsigt)
Naturligvis. Jeg skal ikke tale med noget
Menneske, aldrig le eller more mig. Det er bare
rimeligt, at en Kone kun er til for at dyrke sin Gemal,
— men Manden selv, han behøver ikke engang
nedlade sig til at lægge Mærke til hende, eller huske
paa, hun er til ... (lidenskabeligt): Aa, gid jeg
kunde gjøre Dere allesammen saa ondt, saa ondt
— pine Dere — . 1
Nilsen: (alvorligt)
Kjersti. Kjersti. Deres Hævn gaar ud over den
urette. /
Kjersti: (slaar om)
Hvad er det De staar der og messer om, pilsen?
Skaal, Rist. Længer formaar jeg vist ikke at furte
paa Dem. Men De maa aldrig mere være uskikkelig.
n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
