Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 27. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
209
(Forts.)
7. Scene.
(Ed\ ard. Kjersti.)
Kjersti: (kommer hurtigt ind
med Ydertøi paa, stiller sig med Hænderne i
Jakkelommerne foran Edvard. Indsmigrende.)
Er Du lidt trist, fordi du skal være alene idag?
(Bøier sig mod ham. Blødt:) Sig, jeg skal bli
hjemme hos Dig, vil du?
Edvard: (ser op fra Bogen)
Snak, Barn. ’ Gaa Du bare og. tænk ikke paa
mig. Jeg agter at gjøre mig det hyggeligt, ser Du.
Gjenopleve en Ungkarsmiddag, — salig Ihukommelse!
(Nikker og fortsætter at læse.) Farvel, Farvel.
Kjersti: (bittert)
Gud ved, hvorfor Du egentlig giftede Dig! —
Ja, ja, — naar Du jager mig, saa — (henimod
Graad) Jeg skal vist ikke være iveien — (For sig
selv, vildt, idet hun gaar): Aa, jeg tror, jeg hader Dig!
(Ud).
8. Scene.
(Edvard alene).
Edvard: (ligger halvt paa
Chaiselonguen med Hænderne under Hodet)
Hun er saa altfor hensynsfuld og god, Kjersti.
— Jeg lever i en stadig Angst for at saare hendes
Finfølelse ved mandfolkagtig Ubetænksomhed og
Egoisme. — — Nei, vist vil jeg ikke lægge Baand
paa Dig, min lille Pige.–-Saadant ungt Blod
trænger Munterhed og Lystighed — jeg er for støl
og hjemmekjær for hende, stakkars Barn. Er optat
af mit — — har saa vanskeligt for at præstere den
fornødne Interesse for slige Smaapigers Stads og Fjas
— — Pu—h . . . (strækker sig) . . bra at faa puste
ud og komme lidt væk fra Slidet . . . friske op
Sindet ved et lidet Kapitel i Ro og Mag . . . (Han
læser. Kort Stilhed. Det ringer.) Nei . . . jeg faar
nok ingen Ro — Pokker ogsaa 1 Ikke Fred et
Øieblik. (Lytter.) Svigermutter. Se saa. (Hidsigt):
Fanden — (lægger Bogen fra sig med et Suk.)
9. Scene.
(Fru Harder . . Edvard.)
Fru Harder:
Goddag, Sviger! Fruen fløien, hører jeg — —
Skal ikke forstyrre — bare tine mig op lidt —. (Ved
Ovnen) Ah! deiligt og varmt!
Edvard :
Vil ikke Svigermor ta af sig —
Fru Harder:
Nei, Tak. Jeg gaar igjen straks. — Jo, lette lidt
paa Tøiet vil jeg dog. Men jeg skal slet ikke
forstyrre . . . Bare fortsæt Læsningen, Sviger!
Edvard:
Aa, - det har ingen Hast —
Fru Harder:
Tar Du ikke Bogen, gaar jeg fluksens!
E dva rd:
Ja, ja, da. Naar Svigermor undskylder, saa
— (tar Bogen og begynder at læse.)
Fru Harder:
— Du er en snil Ægtemand, Edvard —
Edvard: (ser op fra Bogen)
’behager?
Fru Harder:
Jeg siger, Du er snil —
Edvard:
Saa.
Fru Harder:
— til’at lade Kjersti fortsætte sit glade, frie
Ungdomsliv. For hende, ialfald, er da Ægteskabet
ikke blit nogen Lænke. — — Og derfor er jeg Dig
evig taknemlig, Sviger!
Ed vard:
Aa . . . ingen Aarsag.
Fru Harder:
Jeg skal sige Dig, jeg har vaaget som en Tiger
over Kjersti, helt fra hun kom til Verden. Bare
levet for hende — — Min Mand, Konsulen, var af
Træ, ser Du. Graa, korrekt —
Edvard:
— mærkeligt, at han da kunde gifte — (tar sig
igjen) Om Forladelse . . .
Fru Harder:
— sig med mig, mener Du? (Ler). Det var
saamænd bare af Korrekthed, det ogsaa.
Eftertryk forbydes.
En Akt.
Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
