Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 3. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
URD
det har fanget al min Tanke, al min Hu — —
(Slaar om. Koldt:) Men nu kan det være nok. Jeg
vil ikke længer gaa som Tiggerske for ham, —
trygle mig til den mindste Smule. (Haanler). Nu
er det din Tur, Edvard! For nu tror jeg, det skal
lykkes mig at døde mit. Hjerte . . . bli til Is, jeg
ogsaa. Det er jo saa, Du vil ha det . . . Hm. Is
— ja. Det skal da bli koldt nok, selv for Dig . . .
saa, selv D u grøsser af Kulde .... fryser lige ind
i din Sjæl, som Du kanske ikke har — (Det ringer
paa Entréen) Aa, det er en Vellyst at være ond,
hensynsløst ond. —
13. Scene.
(Kjersti. Rist.)
Rist:
Goddag, Frue. (Ser sig om) — Alene? Er ikke
Deres Mand hjemme?
Kjersti:
Nei. (Skøieragtig:) Vilde De tale med ham?
Rist:
Langtfra. Det var bare de andre, som troede
Jeg skulde hilse fra Fru Dyring. Hun flk
pludselig Samvittighedsskrupler over at være hjemmefra
til Middag —
Kjersti:
Naa ;— ja, — denslags Anfægtelser pleier Mola
at kurere ved at spise Østers og drikke Champagne
— med Nilsen ....
Rist:.
Jeg forsikrer Dem, hun gik hjem —
Kjersti: (leende)
— til Nilsen, ja. — Nei, forresten, — saa dum
er hun ikke.
Rist: (aandsfraværende)
Nei — hun er ikke dum . . .
Kjersti: (§om ovenfor)
Men De desto mere. (Ser ham, som granskende,
ind i Øinene) Hvad er det egentlig for Slags
løier-lig Kistestemning, De optræder i idag, Rist? De er
just som en Gravklokke at lytte til.
Rist :
Kanske det.
Kjersti:
Hvad skal vi gjøre for at faa Dem blid igjen ?
Kan et Glas Rhinskvin bidrage? (Vil reise sig.)
Rist:
Nei . . nei, Tak. Bli siddende. Jeg ber Dem,
— vær snil.
Kj ersti:
Et Glas Champagne —
Rist: (utaalmodig) :
Nei, nei da!
Kjersti :
— paa en glad og morsom Kjøbenhavnertur?
Rist:
Ti, Kjersti.. Den er et Sjælemord, den Reise.
Kjersti«: (leende)
Det maa bli en liflig Tur! — Saa. Vær nu
hyggelig, som i gamle Dage, Rist —
Rist:
Haabløst, Frue.
Kje rsti:
Snak. Sig mig — tror De egentlig, den er
klædelig, al den Salvelse? — Genren er, oprigtig talt,
hverken ny eller synderlig bedaarende —
Rist:
Gjør ikke Nar, det ber jeg Dem om.
Kjers ti:
Bevares. Bevares vel. Jeg er ,’saamæn ligesaa
høistemt, som De selv. — Naa, — hvad vil De saa
gi for at fange Lykken?
Rist:
Mit Liv. Det er ikke noget værdt, forresten.
Kjersti:
Sig ikke det, De. — Hør, Rist — (tæt mod ham)
Jeg har tænkt at reise — en Tur — hjemmefra . .
. (udbrydende) fra det alt sammen! (Tar sig igjen)
Jeg vilde spørge Dem tilraads om Reiseplan. Det
skulde være til en By —
Rist: (hurtigt)
— i Norge?
Kj er s ti :
Hvorsomhelst. Her, eller i Udlandet.
Hovedsagen er at komme ud — more mig . . . glemme
. . . — Hvad mener De om Stockholm?
Rist: (bevæget)
Kan De ikke — Aa Kjersti, kunde De ikke . .
. . komme efter mig — til Kjøbenhavn? . . .
Kjersti: (ler)
Nei, da.
Rist:
Fordi? ....
Kjersti:
Hvorfor i Himlens Navn skulde jeg sætte efter
Dem . . . som efter en utro Elsker . . .
Rist:
Jeg . . . Jeg forstaar ikke —
Kj e rsti: (indsmigrende)
Be mig pent, saa følger jeg med Dem!
Rist: (Mod hende, med udstrakte
Arme. Skjælvende.)
Kjersti! — Elskede —
Kjersti: (viger tilbage)
Nei — De maa ikke. Skræm mig ikke —
Rist: (griber hendes Haand,
som han kysser lidenskabeligt.)
Er Solen faldt ned over mig — De . . Kjersti,
De følger mig —
Kj ersti:
— til Kjøbenhavn, ja.
Rist:
Aldrig, aldrig i Evighed slipper jeg Dem mere
. . . (Griber hende i sine Arme, vildt:) Jeg har Dig
fangen . . . Du er min! Elskede. Fra Dagenes
Morgen af hørte vi hinanden til —
Kjersti: (rædselslagen. Søger
at slippe løs.)
Nei, nei . . . Rist! Slip mig! . . straks, hører
De . . . Jeg mente ikke . . holder ikke af Dem . .
Rist: (ligbleg)
Hvad — — Jeg forstaar ikke ... Aa Kjersti —
leg ikke med mig. Vær barmhjertig . . . Det
gjælder Liv og Død for mig —
Kjersti: (tørt)
For mig ogsaa.
Rist:
Hør .... Med Dem vil jeg kunne drive det
til noget i Verden — De gir mig Ærgjerrighed,
Livskraft. — Uden Dem er jeg fremtidsløs. En af de
haabløse, rodløse Eksistenser. (Udbrydende) Aa,
men jeg føier det. De maa elske mig. De kan
længe nok stritte imod. De trænger Kjærlighed for
at leve — — og De er ikke nogen lykkelig Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
