Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 3. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
219
Eftertryk forbydes.
En Akt.
Af
(Forts )
Edvard:
Jeg faar nok se at koinme afsted. — Mor Dere
godt — — Nu har Du jo ogsaa Reiseplaner at
overlægge med din — — med Rist.
Kjersti: (koldt)
Hvor længe kan jeg bli i Kjøbenhavn?
Edvard:
Saa længe Du selv synes, naturligvis. Det
gjælder at faa muntret dig ordentlig op, saa Du maa
ikke være for snar.
Kjersti: (isnende)
Nei, — Du kan være ganske tryg. — Til Vaaren?
— Eller mulig det er bekvemmere for Dig, at jeg
blir dernede ti! Sommeren — — Kanske endda
længer?
Edv ard :
Som . . . Sommeren!
Fru Harder:
Men kjære Barn — Er Du rent fra Dig? —
Jeg holder saamænd aldrig i Evighed ud at være
alene al den Tid. — Kommer Du hjem til Vaar eller
Sommer, — saa faar Du se din Mor i Kisten ....
(Vender sig bort). Ja, — det er Alvor, — ser Du.
Kj ersti:
Aa Mama, hvor kunde jeg snakke slig! Jeg
kommer snart, snart hjem — til Dig. — Hos Dig
er jo al min Glæde og alt mit —
Edvard:
Det er Ret. Lad ikke din Mor savne Dig for
længe, Kjersti. — Adjø da. Nu begynder snart Laget
her, kan jeg tro. — Du blir vel, Svigermor ? (Mod
Døren)
Fru Harder:
Kanske det er bedst (smilende) at ha Barnepige
til al den gale Ungdom —
Kj ers ti:
Ja, Mor, men (springer pludselig efter Edvard.
Sagte, indsmigrende, idet hun lægger Armene om
hans Hals og bøier sig frem til Kys): Edvard —
vil Du ikke gi mig et eneste . . . skal jeg ikke faa —
Edvard: (klapper hende
venligt paa Skulderen. Tar op sin Tegnebog og finder
frem nogle Sedler)
Kjære Dig. Sig bare fra — — Hvormeget? —
Er det nok?
Kjersti: (tonløst)
Mer end nok. (Synker ned paa en Stol)
(Edvard ud.)
11. Scene.
(De forrige uden Edvard).
Fru Harder:
Du er træt — Hvil Dig nu, til de kommer. Saa
skal jeg gaa ud i Kjøkkenet og gi Pigen Ordre at
stelle til Middagen —
Kjersti: (aandsfraværende)
Tak . . Se hec — vil Du ta de Stenene —
Fru Harder:
Stene — ?
Kjersti: (som ovenfor)
— jeg fik . . . for Brød. (Ryster paa Hodet)
Jeg mener Penge — til Selskabet.
Fru Harder: (tar imod dem)
Jeg skal sørge for en rigtig delikat Middag.
(Skjælmsk opmuntrende): Hør, Kjersti, jeg tænker,
Dere har det morsomst uden mig, jeg! (Ud).
12. Scene.
(Kjersti alene):
Aa. — Den, som kunde skrige ud, — faa Luft!
— Hjertet hamrer . . . Bare jeg ikke blir gal —
Nuvel. Saa lad os bli gale. Men først —- først maa
vi hævne os. Pine ham. Martre hans Sjæl. — Sjæl?
Har han da en? — Sæt, at det bundløse Dyb, som
det har været min Drøm at drukne i, ikke findes?
At den skjulte Vulkan, jeg har elsket med alt mit
Livs Kjærlighed helt Siden først, jeg saa ham,
simpelthen ikke eksisterer! — — Aa Gud. — (Blødere):
Den ene, ene Gang, han glemte sig — jeg hører
endda hans Stemme skjælve af Bevægelse — naar
jeg lukker Øinene. Det er den Stemme — det
Minut, jeg har levet paa siden, — — som det Dag for
Dag har været mit Haab at opleve om igjen.–-
Det var bare det ene Øieblik. Et eneste–Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
