Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 17. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
URD
Kristiania den 13/6 99.
I Sofahjørnet. Hvad! udbryder vore ærede
Læserinder forfærdet, — henvise os til Sofahjørnet nu
da al Naturen vinker os ud, da hver liden rislende
Bæk indbyder til at tage Plads ved dens Bred og
lytte til dens muntre Sladder, da hver Busk breder
sine Grene ud og byder til Hvile hver en træt Vandrer
paa Livets Vei! Ellers mange Tak, men Sofahjørnet
— det er for blødt! — Ikke saa rask, ærede
Læserinder. Hav blot en Smule Taalmodighed, saa skal
De høre. Det var nu slet ikke et sligt stoppet,
„vat-tersottigt", blødt Hjørne med Fjærer og deslige vi
vilde indbyde Dem til, vort Sofahjørne er af en
meget mere luftig og aandig Natur, og kan for den
Slags Skyld gjerne have Bækken til Nabo og Træet
til Tag. Ja nu skal De bare høre. —
„Urd" har skudt en ganske usædvanlig Fart
dette Aar, og med denne sterke Fart er fulgt mere
vidtstrakte Forbindelser, en større Korrespondence
osv. Og Korrespondencen, og her er vi ved
Brændpunktet, den er nu i Maanedernes Løb kommet til
at omfatte lidt af hvert. — Unge Piger skal vælge
sig en Levevei — ja undertiden enddog en Mand,
Mødre er bekymrede for deres Døtres Fremtid osv.
osv., og om alt dette skriver de til „Urd". Og ,,Urd"
er glad for det. Den gamle Norne vilde jo netop
saa gjerne være en slig hjælpende, raadende „ældre
Søster". Men mon ikke disse smaa Hjerteudgydelser
og dito Svar vilde være af mere Interesse, om de
ogsaa kom Almenheden tilgode, m. a. O. — om vi
nu og da afsaa en Spalte eller en Side i „Urd" til
den Slags fortrolig Passiar og — ja her har vi altsaa
„Sofahjørnet". Vi vilde forsøge at gjøre dette „Hjørne"
saa hyggeligt som muligt, og indbyde alle dem af
vore Læserinder som har noget paa Hjerte til at tage
Plads. Selvfølgelig er det kun Abonnenter som har
Adgang, og da de fleste af disse er Damer, kommer
vi til at have det saadan ganske »unter uns"; men om
en Herre en Gang imellem skulde stikke Hodet ind
ad Døren, helst da en ældre Herre som „betaler
Kontingenten for Kona si" (og hidtil har vi hilst paa
adskillige af dem ogsaa), saa er vi naturligvis ikke
saa ugalante at vise dem Døren heller. Vi haaber
vore Medarbeidere ogsaa vil være os behjælpelige
med at gjøre „Hjørnet" til en lun, koselig Plet, hvor
Raad, Veiledning og Hjælp kan gives og modtages,
og enhver kan tale om hvad der ligger dem paa
Hjerte. _
Unge Piger.
Af - g -.
I. En Backfisch.
Hun er lige paa Grænsen mellem Barn og Voksen
Sigrid Berg. Man ved ikke rigtig, hvad hun skal
betragtes som. Nogle siger Sigrid og du til hende;
andre siger Frøken Berg og De. Selv foretrækker
hun ubetinget det sidste. Forresten er hun svært
fornøiet med sin Alder, for hun hører, at saalænge
man ikke er konfirmeret, kan man tillade sig mange
Ting, som man ikke kan efter Konfirmationen, og
Sigrid Berg vil svært gjerne have frie Hænder. Hvad
angaar Konfirmationen, saa er hun bestemt paa ikke
at blive konfirmeret. Hun hader Orthodoksien og elsker
den frie Tænkning. Sigrid bruger ikke andre Verber
omtrent til at udtrykke sine Følelser end hade og elske,
de forskjellige Grader udtrykkes ved sterke Adverbier.
Hun hader altsaa Ortodoksien, og hun drømmer
om at blive Martyr for sin Overbevisning, om at finde
sig i at blive anseet for en Fortabt osv., for at vise de
efterfølgende Veien til religiøs Frihed. Men de, der er
indviede og kjender hende, mener, at hun, naar det
kommer saa langt, vil give efter for sine Forældres
Sorg og blive konfirmeret alligevel.
Det er ikke Sigrids eneste Drøm dette. Neida, hun
vil blive Forfatterinde og udmaler sig mange Gange,
hvordan det vil blive, naar hendes Bog, der naturligvis
ikke skal bære hendes Navn, bliver rost, og man spaar
Forfatteren en glimrende Fremtid. Og saa skal hun
kjæmpe for alt stort. Sigrid er med paa alt nyt, som
der er Opposition i. Hun er Maalstræver. Hun hader
fremmede Ord. Hun forstaar dem ikke heller forresten.
Hun er radikal helt igjennem. Og fremfor alt er hun
Kvindesagskvinde. Og hun er bestemt paa at spille
en stor Rolle i Livet. Hun er ærgjerrig baade i stort
og smaat. Uagtet hun hader Smaalighed, ærgrer hun
sig ved at blive overfløiet paa Skolen eller i Legen.
Men en Pughest vil hun heller ikke være. Der er to
Ting, Sigrid er umaadelig bange for, og det er at blive
kaldt Pughest eller Dydsmønster. Desuden kan hun
jo ikke læse, saa hun ikke faar Tid til at gaa paa Ski
og ake og sligt, for der maa hun fremfor alt med. Det
er saa rasende kjækt at være flink til at gaa paa Ski
og Skøiter og styre en Kjelke. Og flink er hun ogsaa.
Men aller flinkest er hun i at tage Kjærringtag. I det
vinder hun paa sine ældre Brødre „som ingen Ting".
Der er en Ting til, Sigrid er flink i, og det er at
lade sig konversere af sine mere eller mindre
ungdommelige Kavallerer. Kvik er hun og morsom at præke
med. Blandt Kavallererne er der især en, hun taler
meget med. Han er den ældste og vakreste. Og de to
fordyber sig i Problemer, som de finder en meget let
Løsning paa. Det er i det hele meget dybsindige
Samtaler, de fører. Sigrids Veninder erter hende syært
med ham, noget Sigrid, uagtet hun forsikrer, de vrøvler,
finder er meget morsomt. Hun føler sig saa voksen, at
hun ikke vilde synes, det var spor rart, om han
„erklærede sig". Og ved Siden af sine andre Drømme
har hun ogsaa en om et Mønsterhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
