Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 1. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
URD
Som enhver kan vide, var det nok at gjøre for
Sygepleierskerne, naar disse Sendinger kom med
halvdøde Soldater. Frk. Sibbern Møller fortalte
saaledes om en Nat, da der til deres Hospital kom
40 Mand, der dels skulde opereres, dels forbindes,
og som i flere Dage hadde været uden Hjælp og
derfor var særlig forkomne, baade fillete og befængt
med Dyr. Men takket være Lazarettets gavmilde
Stifterinde mangled der intet til fuldt Udstyr og
Vedligeholdelse; en prægtig Operationssal var hurtig
blit indrettet, og Instrumenter og alt fornødent skaffet
tilveie.
Varmen var imidlertid meget generende for
Sygepleierskerne, ligesom det ogsaa var vanskeligt at gjøre
sig forstaaelig for Soldaterne; men heri assisteredes
de av Byens Damer, der optraadte som Tolke.
Dronning Olga, der den hele Tid viste stor Sympati
og Bekymring for sit Folk,
stilled sig nemlig i Spidsen
for Damekomiteer, der var til
Hjælp paa Hospitalerne,
paa-tog sig væsentlig at skaffe
Mad til de saarede og at
hjælpe alle de stakkars
flygtende Kvinder og Barn, som
kom til Athen i store Skarer.
Dette var et stort Arbeide, der
kræved Gavmildhed og
Opofrelse; men mange hadde jo
sine Nærmeste med i Krigen
og følte netop derfor Trang
til ogsaa selv at gjøre noget
for sit Land.
Det var nok et trist Syn
at se Hærene avmarschere til
Krigen; man hadde ligesom
Følelsen av, at de ikke kunde
udrette noget videre mod den
mægtige Fiende, man vidste
jo desuden at Kommandoen
stadig vilde lyde paa Retrait,
og karakteristisk var det
derfor, at næsten alle Soldater
blev saaret i Ryggen. Paa
den Fremmede virked det
komisk at se Kongens Livgarde,
der bærer hvidt stivet Skjørt,
sammensat av mange spidse
Kiler. Dette lidet krigerske
Plag vifter saa op og ned under Marschen og minder
om en Linerlestjert. Blandt Soldaterne paa
Lazarettet var der dyb Sorg over Fædrelandets Nød, og
mange brændte efter at komme tilbage til Krigen
igjen. Da saaledes Efterretningen kom om den sidste
Fægtning ved Domokos, var det som om en Feber
greb de fleste, og flere sprang ud av Sengen og
ropte paa Uniformen, saa man med Magt maatte
faa dem i Seng igjen. —
Da Frk. Sibbern Møller hadde virket dernede
i seks Uger, indtraadte Vaabenstilstand, og hendes
Reisefølge vilde hjem igjen. Hun drog da ogsaa
avsted efter at ha modtaget mange Bevis paa
Grækernes Taknemlighed for Hjælpen.
Efter sin Hjemkomst har saa Frk. Sibbern Møller
arbeidet som privat Sygepleierske her i Byen, men
er nu paa Grund av Dødsfald i Familien nødt til
at holde op hermed en Tid, for saa atter at vie sig
til den Gjerning, der interesserer hende saa meget.
Hun haaber ogsaa senere at kunne studere Sygepleien
i England, hvor den staar meget høit, og som hun
hadde Anledning til at beundre i Grækerkrigen, hvor
Englænderne yded en værdifuld Assistanse.
Lidt om notske Kvinders Arbeide paa
Madagaskar.
Af Bolette Gjør.
(Forts.)
I.
Vi har jo ogsaa med egne
Øine faat se den Indflydelse
Opdragelsen i Asylet har øvet,
ved at lære at kjende de to
Asylpiger Ester og Sigrid, som
var herhjemme for en Del Aar
siden. Vi som her havde
med dem at gjøre, flk dem
inderlig kjære; det var deres
Lyst og Længsel at gjøre Guds
Vilje, og man merkede det i
alt, at disse Børn havde havt
en omhyggelig Opdragelse.
Ester var Rasoamialys Datter
og født paa Asylet. Hun har
i sin unge Alder allerede
oplevet meget. Hun er nu gift
med en af de kjækkeste
ma-dagassiske Officerer derude,
Radafy. Den anden Sigrid er
en trofast og dygtig Lærerinde
ved Asylet, begge har høstet
meget Gavn af sit Ophold i
Norge, hvor de gjennemgik
et Kursus paa Industriskolen.
Hvilken Betydning
Asylgjer-ningen har, forstaaes bedstaf
efterstaaende Breve.
I 1885 skriver Fru Borchgrevink: I Tirsdags
havde vi Besøg af en af vore Børn, som er gift med
en af de biskoppeliges Lærere et Stykke udenfor
Byen. Hendes Mand skal være en ualmindelig bra
Mand og han var saa taknemlig, fordi han havde
faat Louise. „Vor Kirke kan ikke nok takke Eder",
sagde han, „thi vi har faat fire af Eders Døtre
indgiftet i vore Menigheder. Saadanne Kvinder har jeg
ikke set her paa Madagaskar og de vil blive
Stammødre for en renere Slægt; thi de vil opføde sine
Børn i Herrens Frygt". Det var et godt, opmuntrende
Ord at faa, naar Hjertet netop var tungt ved at
tænke paa dem af Børnene, som var falden i Synd.
Herren forbarme sig over dem!"
Kort efter giver en af Lærerinderne os et lidet
Interiør fra Asylet, hun skriver:
I Mandags havde vi et gjildt Gjestebud i Haven
her. De kjære Borchgrevinks havde nemlig indbuden
til Middag alle de Fattige, der kommer her hver
Den græske Konges Livgarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
