Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 1. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
261
komme sig af Sygdommen. Behændige og kraftige
Lemmer betinger ikke i og for sig selv Sundhed og
Modstandskraft overfor Feber. Mor faar sagtens
merke, hvad det vil sige at have en voksen Datter
om sig, hvis „Cycleansigt" og udæmpede Stemme
ikke gjør Stuen koseligere, og hvis Selvsikkerhed i
Væsen og Udtalelser aldrig bringer Tække og Hygge
med ind i Hverdagslivet.
Forfatterinden behandler i det sidste Afsnit
væsentligst Themaet om Kvindens naturlige Kald og
advarer mod, at Muskeldyrkelsen maa faa udrydde
Kvindeligheden og Moderligheden.
Meningerne hos disse 2 kvindelige Læger er jo,
som vi ser, meget forskjellige i Retning af Idræt,
men lad os tage disse 2 Udtalelser frem, og lad dem
være et Varsko til os Idrætskvinder, om ikke at
overdrive Sporten, men vælge den gyldne Middelvei
og i den forene det nyttige med det gavnlige og
behagelige; lad frem for alt ikke den engelske Dames
omtalte „Cycleansigt, Stemme" osv. komme frem,
hverken i eller udenfor Hjemmet. Sporten kan ofte
i og for sig være til megen Nytte, og Muskeldyrkning
kan jo heller ikke være saa afveien i det daglige
Liv i vor Tid, hvor Kvinderne i Tillid til sine
Anlæg vælger Beskjæftigelser, der delvis ogsaa fordrer
mere Muskelarbeide og forholdsvis mindre
Aands-virksomhed,
Idrætskvinde fra Landet.
Vore Husmødres uærste Fiende
nu paa Forsommeren er vel Møllen. Vaarsolen kommer og
vækker den livlige, og saa begynder Kampen paa Liv og Død.
Der er tre Arter af dette lille Skadedyr, nemlig Uld-,
Pels- og Tapetmøllen, som særlig forekommer i vore Boliger.
Den første og sædvanligste, med askegraa Vinger og en
hvid Prik paa begge Sider, holder sig mest til Møblerne og
Garderoben, og det er denne vi som oftest ser flyve omkring i
Værelserne.
Møllen sværmer tidlig om Vaaren og lægger da sine Eg,
helst i bløde, løse Tøier, Pelsverk og Fjærdyner. Paa 2—3 Uger
kommer Larverne, de spinder sig ind i et lidet Hylster, gnaver
Traade og Haar af Tøi og Stopninger, danner deraf og af sin
egen slimede Saft smaa Rør eller Gange, og begynder saa sit
Ødelæggelsens Værk.
Der er intet Møllen hader som Lys og Lul’t, særlig Luft.
I Hjem hvor der sørges rigelig for Ventilation og frisk Luft, er
derfor Møllen ogsaa en sjelden Gjest. Der er visselig mange
gode Midler mod Møl. Vi har tidligere nævnt tørrede
Appelsinskal. Et andet udmerket Middel er persisk Insektpulver.
Dette Pulver kan dog ikke benyttes, uden naar man forlader
sit Hjem for at ligge paa Landet. Møblerne maa nemlig strøes
ind hermed og derpaa bedækkes med Bomuldstøi eller ogsaa
Aviser. Ligedan maa Klædningsstykker og Pelsværk der bestrøes
med Pulveret nedlægges eller pakkes i Bomuldstøi.
Virkningen beror nemlig paa at Luften saa meget som mulig
udestæu-ges. Naar man om Høsten atter gjør sin Indtrædelse i Hjemmet,
maa alt som har været bestrøet med Insektpulver piskes og
børstes godt.
Men forbliver man i Byen Sommeren igjennem, gaar det jo
ikke an at indstrø Møblerne paa denne Maade, det kan jo endog
være vanskeligt nok at placere Appelsinskal overalt hvor der
behøves, derfor bør man fremfor alt piske og børste Møbler og
Tøi grundigt, og lade Lys og Luft komme til i rigelig Mængde.
Den egentlige Krig mod Møllen begynder jo forøvrigt allerede
i Mai. Det er da den sværmer, og lader man i denue Tid
Klæder og Møbler piskes og luftes forsvarligt, har man siden
ikke saa meget at frygte. Megen Gjennemtræk i denne Tid er
aldeles udmerket.
Man forundrer sig maaske over, at Møllen altid slaar sig
ned i Uld, helst Heluld, og lader Bomuldstøierne være i Fred.
Dette kommer af, at Møllen altid, med beundringsværdig Omhu
for sin Familie, udsøger Tøi med løse og bløde Traade for
deri at lægge sine Eg. Haardere, tyndere Tøier finder de ikke
passende.
Møbler der har været sterkt hjemsøgt af Møl, maa hele
Sommeren, fra og med Mai Maaneds Begyndelse, hver Maaned
grundig luftes og piskes. Det er det mest radikale Middel til
Fordrivelse af Skadedyrene.
Pelsmøllen har sølvgraa Vinger med en sort Prik paa Midten;
Tapetmøllen sorte Forvinger og hvide Bagvinger. Den
sædvanlige Møl, Uldmøllen, tager dog ogsaa tiltakke med Pelsverk.
Forskjønnelse af uore Hauer.
Stengrupperne.
De lykkelige Mennesker som har en liden Villa udenfor
Byen med en Have om, eller de endn lykkeligere som bor langt
væk fra Byens Larm, i sit eget lille Palads, med sin egen
prægtige Have eller Park — ak ja! — hvor deiligt har ikke de det.
At forskjønne en slig Plet, den være nu liden eller stor, hvor
hvert Træ og hver Blomst ligesom hører med til Barnetlokken,
det er en kjær Opgave, som dog mangen Gang kan være
vanskelig nok, og hvis vi her kunde hjælpe disse „lykkelige
Mennesker" en Smule — det er jo, som bekjendt, altid lettere at
hjælpe de Lykkelige — har disse Linjer naaet hvad de har
taget Sigte paa. —
I enhver Have eller Park er der altid eii eller anden Plads
hvor man ei kan anlægge noget Blomsterbed, men hvor den
ensformige Græsvold dog kan trænge en Afveksling. Her
eidet „Stengrupperne" kommer til sin Ret. Disse kan anlægges
enten Høst eller Vaar. I sidste Tilfælde beklædes de med hurtig
voksende Slyngplanter, i første helst med fleraarige Planter.
Gruppen anlægges i -Form af en Pyramide, rund nedentil
og spids oventil. Stenene maa ikke lægges tæt. God Jord
fyldes mellem dem, saa der her og der bliver en liden Afsats, og
Stenene maa stikke frem mellem Slyngplanterne. Omkring
Foden kan man plante en eller anden Vækst, der ligesom skal
danne et Teppe om Pyramiden. Hertil vil de forskjellige Seda
ni-Arter, med deres rige Farvenuancer egne sig udmerket.
Vil man paa Forsommeren i en Fart have beklædt en
Stengruppe, bør man vælge Tropaeolum Lobbianum, der har
Blomster i alle Nuancer af gult, orange, skarlagen og
purpurbrunt. Den vokser hurtig, breder sig rigt og blomstrer hele
Sommeren. Noget pragtfuldere end disse rigt blomstrende
Ranker kan man knapt se. En anden liden vakker Plante, som
blot er etaarig, men som formerer sig naar den blot faar være i
Fred, er Oxalis Tropaeloides, med rødbrune Blade og
guldgule smaa stjerneformede Blomster. Den er lav, men vokser
tæt som en Matte og trives over alt, enddog i Sandgangene.
Forøvrigt kan man i Stengruppernc saa hvilkesomhelst Planter,
der nøier sig med mindre dyb Jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
