Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 1. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
URD
Suar.
„Hvordan bør en ung Pige være for at tiltale en Mand?"
Ja, det Spørgsmaal bliver ikke saa let at besvare. Til alle
Tider har vi jo seet, at smukke og grimme, elskværdige og
ubehagelige, mørke og blonde, begavede og idiotiske — de faar alle
en Mand, hvis de gjerne vil have en. Og det er en
Kjendsgjerning, at den ene Egtemand elsker sin grimme Kone ligesaa meget
som den anden sin smukke, og den ene sit Trold ligesaa meget
som den anden sin Engel. Det Hele stikker nemlig i noget
hemmelighedsfuldt, som kaldes „Herretække". Er en ung Pige ikke
i Besiddelse deraf, saa hjælper intet Raad hende til at blive „i
Vinden". Rigtignok kan et sterkt Ønske om at tiltale Mændene
nok hjælpe noget, og hør derfor her, hvordan en ung Pige bør
være ligeoverfor Herrerne:
Fremfor alt naturlig — befri dit Væsen for al Affectation!
Vær frisk og kjæk af Væsen, men ikke emanciperet og kaut.
Vær elskværdig ligeoverfor den udvalgte som mod andre.
Men tag imod hans Kurtise med en vis Beservation. Lad ham
ikke Merke, at han er sikker paa din Gunst, førend det rette
Øieblik kommer, hvilket ikke altid indtræffer pr. Brev eller med
de Ord: „Vil De (eller du) blive min Hustru?"
Og tilslut — Sandheden maa siges: Herrerne tiltales af en
klædelig Dragt — ikke elegant men lidt koket, det være en
Baldragt eller en Sygepleiedragt. G.
Eda. 1) Zaeli. Topelius’s Fortællinger for Børn, illustr, af
Aug. Berg og Eivind Nielsen. P. F. Mallings Forlag.
2) Margrethe. Doktorens Børn, illustreret af Aug. Berg —
samme Forlag.
Abonnent. Jeg har seet Virkningen af Medicin, Piller, fra
Amerika, som i Løbet af knapt et Aar gjorde et meget korpulent
Menneske fuldstændig slank og det uden at skade Helbreden; det
er nu halvandet Aar siden vedkommende brugte Medicinen, og
hun er fremdeles slank og frisk. W. H.
Unge Damer!
Glem ikke, at De kan tjene en liden
Lommeskilling i Ferierne ved at samle Abonnenter paa „Urd".
Kr. 1.00 pr. Abonnent. Af den indbetalte Kontingent
beholder Vedkommende Kr. 1.00. Kvitteringer vil
blive sendt nye Abonnenter pr. Omg.
Redaktøren
’ ; ; ^
vil i Sommermaanederne kun være at træffe Onsdag
og Lerdag fra 9—2 Form. i „Urds" Ekspd., Torvet 9.
Praktisk Raadgiuer.
Hængende Nelliker.
De som har Nelliker,
ved, at disse Planter,
naar de bliver ældre,
altid viser en vis
Til-bøielighed til at vokse
ud over Kanten af
Potten og tage Facon
som en anden
Hængebirk. Denne
Tilbøie-lighed burde
imidlertid snarere fremmes
end hindres; thi en
hængende Nellik gjør
megen Effekt. For at faa Nellikerne til at hænge, gaar man
frem paa følgende Maade: Nelliker af bedste Sort plantes i
Potter, der rummer omtrent en Liter; næste Aar omplantes de
i lidt større Potter, og tredie Aar flyttes de kraftigste Planter
over i Potter eller Kasse, der rummer 10 — 12 Liter. Siden kan
de flyttes over i en mindre Potte eller Urne, men kun for
Blomstringstiden eller for et Aars Tid, siden maa de tilbage til sine
gamle, store Potter, hvor de skal gjødes godt. Uden sterk
Gjødning vil det ikke lykkes at faa vakre Hængenelliker. Planter
med kraftige Blade egner sig bedst, hvorimod de som liar
pragtfulde Blomster, men blege Blade ikke har saa let for at „hænge".
Hængenellikerne tager sig bedst ud i Grupper, inde i Værelserne
eller ude i Haven, placert saaledes at Potterne skjules, og man
kun ser den grønne Masse og de hængende Blomster. Paa en
Havemur eller en Veranda tager de sig glimrende ud.
Simpelt Middel mod Insekter paa Planter. Man samler
Cigarstumper paa en Flaske, fylder den med Vand (blødt) og sætter
den bort. Efter et Par Dages Forløb er Væsken færdig til Brug,
men jo længre den slaar, jo bedre bliver den. Saa bestryger
man med en Svamp eller Pensel Stilke og Blade. Efter nogle
Timers Forløb vaskes Planten med rent Vand. Dette Middel
hjælper altid. — Paa Flasken kan man efterhaanden have nyt
Tobaksaffald og nyt Vand. Man kan naturligvis ogsaa tilberede
større Masser ved f. Eksp at hælde kogende Vand over daarlig
Tobak og sprøite Planterne hermed; men man maa altid huske
paa efter nogle Timers Forløb at sprøite Planterne med rent Vand.
Afkjøling af Sygeværelser. I varmt Veir, da det er
vanskeligt at skaffe de Syge frisk Luft og Kjølighed, kan man blot slaa
Vinduerne op og dække dem til med Lagener dyppet i koldt Vand.
Vandets Fox-dampning kan faa Temperaturen til at synke flei’e
Grader, mens der over hele Værelset udbreder sig en behagelig
Fugtighed som letter Aandedrættet. Paa denne Maade kan man,
selv i den hedeste Sommertid, frembringe den samme behagelige
Temperatur i et Sygeværelse som der er ude efter et rensende
Uveir.
At faa Silleriknopper store. Dette sker ved at man binder
Plantens Blade sammen 3—4 Cm. over Jorden, dog ikke saa fast
at Traaden skjærer ind i Stilkene. Paa denne Maade forhindres
den store Bladdannelse, og de Stoffe der var nødvendige til
Frembringelse af Blade, vil komme Knolden tilgode. Man maa dog
ikke gjøre dette for tidligt, da man derved let kunde hæmme
Væksten i det Hele. Det passer bedst paa den Tid da man
pleier at fjerne de Blade som bøier sig ned mod Jorden.
Rensning af Frakkekraver. Kraverne sprættes af, lægges i
en Blanding af 1 Del Ammoniak og 2 Dele Vand, bankes godt
ud mellem to Linklæder og børstes vel.
Indhold: Frøken Sibbern Møller (med Billeder). Af
Sofie Voss. — Lidt om norske Kvinders Arbeide paa
Madagaskar. Af Pastor Bolette Gjør. (Slutn.) — Brødrene. Oversat
Ira Tysk. (Forts.) — Urd. — Svenske Søster. (Digt). Af S. G.
-Nationale Danse (med Billeder). — Landsbygdens
Kvindefore-uinger. Af Elisa Kielland, Altsaa og R. W. S. — Børnenes Spalte
(med Vignet). — Idrætskvinden. Af Idrætskvinde fra Landet. —
Vore Husmødres værste Fiende. — Forskjønnelse af vore Haver.
— Svar. — Praktisk Baadgiver (med Vignet).
’Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
