Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. Lørdag 8. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
URD
„Hvordan bør en ung Pige være for at tiltale en Mand?"
Jeg kan ikke med denslags desværre.
19 Aar.
Ja, saaledes spør man naar man er 19 Aar gammel, d. v. s.
— de fleste unge Piger i den Alder spør saaledes inde, dybt inde
i sit Hjerte, men at spørge om det saadan høit og lydeligt, se
det vogter de sig vel for! Derfor liker vi „19 Aar". Et sligt
aabent, barnligt Svar vidner om en sund, barnlig Sjæl, og det
hjælpeløse: Jeg kan ikke med denslags desværre! er ikke Ko
kettens Maade at udtrykke sig paa. Hun kan nok Kunsten
uden at spørge sig fore, hun!
I sin dybeste Grund er Lysten til at behage, ideelt set, baade
vakker og berettiget. Det at man ønsker at behage hverandre,
det viser at man har Agtelse for hinanden, og det kan til cn
Begyndelse være en Drivkraft til at søge at være gode og
elskværdige, og at gjøre det som er ret og godt. Men at stanse her,
det er farligt, det vilde føre til Overfladiskhed og Koketteri.
Derfor vil vi sige: Vær ikke for meget optaget med Tanken
paa hvordan De skal behage, tænk mere paa hvordan De skal
være værdig, forberedt til at træde ind i Livet med dets Pligter
og Ansvar, Lykke og Glæder. Forberedt for det Kald der venter
Dem, forberedt for det Hjem der maaske engang skal blive Deres,
og hvor De skal være Sjæl og Haand og Øie, ja, lad os sige det
— forberedt for den Mand De maaske engang skal række
Haanden paa Livets Vei og give — ja hvad har De at give ham? Se
det er mere end et Øieblik at kunne behage, det et helt Liv
igjennem i sig at have en opsamlet Rigdom at give af, give Far
og Mor, give i et Hjem hvor det kanske mangen Gang er øde og
fattigt nok, give den Mand med hvem man skal bære Livsdagens
Byrde og Hede. Men for at have noget at give, maa man itide
begynde at samle. Begynde en hellig Krig mod det onde og låve
og stygge, og udvikle det der er godt og skjønt, lytte til
Sam-vittighedens- Stemme der taler saa underlig i de stille Stunder
om Egenkjærlighedens Tilintetgjørelse og om det nye, rene,
skjønne Aandens Liv der skal spire frem og gjøre os til gode,
lykkelige og rige Mennesker.
Men det er paa den anden Side sikkert, at den som har et
rent Sind og et rigt, varmt Hjerte, den vil eller bør ialfald ogsaa
elske og stræbe efter den rent ydre Skjønhed, efter behagelige
Manerer, efter en vakker Maade at være paa, efter en Klædedragt
der i Farver og Arrangement ikke alene er smagfuld og
klædelig men ogsaa i Harmoni med ens Væsen og Eiendommelighed,
saaledes at det ydre Menneske bliver en tro Afspeiling af det indre.
Under denne Stræben efter Skjønhed, jrdre og indre, gjælder
det ogsaa ikke alene at indtage den rette Stilling ligeoverfor del
Mennesker man støder paa, men ogsaa ligeoverfor de Spørsmaal
og Strømninger som er oppe i Tiden, og vi vil her sige: iklæd
Dem ikke Tidens gjængse Farver som man iklæder sig en Kappe,
men studer dem, tag dem ind i Deres Sjæl, lad dem smelte
sammen med Deres egne Erfaringer, og bed om Lys ovenfra, saa
De kan vælge og vrage. Men kast heller ikke Vrag paa den
Hjælp andre kan give Dem, andre som kanske har lidt og kjæmpet
for at vinde Lys, og som har samlet sig ægte Perler i de dybe
Livets Vande. Hav Mod nok til at staa alene naar det kræves,
og hav Ydmyghed nok til at bøie Dem for andre naar det kræves,
og De skal blive en Personlighed. Og en Personlighed er altid
interessant, en Personlighed vil altid behage, ikke alene dem der
selv er Personligheder, og som føler dybt og ser stort, men
ogsaa de mere overfladiske Naturer, der føler sin egen Fattigdom
og Ringhed i Samværet med dem der staar høiere.
Og saa: Lykke paa Færden, kjære „19 Aar"! Skulde den
blive tung og knudret, saa husk, at der ofte maa være Mørke
før det klare Lys bryder ind, og at vi mangen Gang først maa
bære Aaget for siden at kunne bære Lykken. Og skulde De
nogen Gang staa spørgende paa Veien og ikke vide ud eller ind,
saa kjære aflæg paany en liden Visit i „Urd"s Sofahjørne, og
lad os atter faa en lun Passiar sammen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
