Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. Lørdag 8. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
URD
Kvindernes Bygning i Berlin.
Berlin har man en Forening: Der Lette-Verein,
opkaldt efter Dr. Lette, der for 34 Aar siden
stifted den med det Formaal at fremme
Kvindernes Erhvervsdygtighed. Han lod da
opføre en Kvindernes Bygning, hvor der
skulde gis Undervisning i alle Slags kvindelige
Erhvervsgrene, og denne, der ligger midt i Byens
Centrum, er blit et Forbillede for lignende paa andre
Steder i Tyskland.
Inslitutet er stadig vokset og uddanner nu aarlig
over 2000 Elever, som saa skalfes Ansættelse ved
Hjælp av et Engagementskontor, der har et meget
godt Navn og derfor ogsaa stor Søgning. Skolen
omfatter alt muligt; der gis Undervisning i
Handelsfag, alle Slags finere og grovere Haandarbeider,
Vævning, Hattepynt, Frisering, Vask, Strygning, Kogning,
Fotografering, Maskinskrivning, Trykning, Tegning
osv. Desuden er der særegne Kurser til Uddannelse
av Lærerinder i de forskjellige Fag og for
Tjenestepiger. Foreningen har en hel Del aarlig betalende
Medlemmer, og dels ved Hjælp av disse, dels ved
Legater er den istand til at gi ca. 50 Fripladse i
Aarets Løb og til at forøge sit Bibliothek. Den har
ogsaa sit eget Pensionat „Das Viktoriastift", hvor
man kan bo for 75 Mark pr. Mdm., og sin egen
Restaurant, som Skolekjøkkenet sørger for, og hvor der
daglig spiser 90 Middagsgjæster. Alt, som sorterer under
Skolen, er i samme Bygning, og man kan skjønne,
at der maa være nok at gjøre paa Sekretærkontoret,
hvor alle Traade løber sammen. Foreningen staar
under Keiserinde Friedrich’s Beskyttelse, og dens
Formand er for Tiden Fru Professor Kaselowsky.
Ganske tilfældig kom jeg til at passere Das
Lette-Haus, gik ind og fik straks Tilladelse til at
bese hele Skolen i fuld Virksomhed. Da man hørte,
jeg var fra Norge, blev jeg spurt om jeg ikke da
kjendte Fraulein Maja, som hadde gaat der paa
Skolen i nogen Tid; jeg ledte rundt i alle mine
Maja-Bekjendtskaber baade i By og Bygd, men uden
Resultat, da jeg ikke kunde faa vide hendes andet
Navn, der skulde være saa rent norsk-norsk, at
Tyskerne aldrig hadde lært at udtale det.
Jeg blev da med megen Elskværdighed ført
rundt overalt og besaa først Skolekjøkkenet, der var
udstyret med Gaskomfyrer og var omtrent saa pent
som vore egne. Derfra gik Turen til Industriskolens
Rum med alle dens Underavdelinger, og Lærerinden
sørged da for at vise mig nogen Arbeider i
Hardan-gersøm der var udstillet i et Glasskab og holdtes
høit i Ære. Saa gik vi ind i Hattefabriken, hvor
Eleverne lærte at sy de forskjelligste Former fra
engelske ret-og-slet-Hatter til elegante Faconer med
opadstræbende Fjær og Blomster. I samme Sal gaves
der ogsaa Undervisning i Frisering; som Prøvekluder
brugte man ofte større Folkeskolebarn, der mod
Betaling lod sig udstyre med Krøller og Topper for
saa efterpaa at putte Hodet i en Vaskevandsbolle og
forsvinde ligesaa enkle, som de var kommet.
I en Etage var saa Handelsskolen, Sætteriet og
Maskin-Skrive-Salen, hvor et Dusin Skrive-Maskiner
tikked omkap. Aller øverst paa Loftet var den
fotografiske Læreanstalt med alle dens mystiske Mørke-
kot og Forstørrelsesrum; jeg blev ogsaa her forklaret
en hel Del, men jeg maa tilstaa, jeg ikke skjønte
mig paa alle de forskjellige Stadier, et Billede maa
gjennemgaa, og var henrykt hvergang den posetive
eller negative Fremgangsmaade blev gjennemgaaet i
et Mørkekammer, saa Tyskerne ikke kunde opdage
mit idiotiske, rent hjælpeløse Fjæs.
Tilsidst traved vi helt ned i Kjælderen, hvor
Vaskeriet, Tørkerummet og Strygeriet er. Imidlertid
hadde jeg lagt Merke til, at hver Gang jeg kom ind
i et nyt Værelse, hadde Eleverne set spændt mod
Døren for saa skuffet at se paa Arbeidet sit igjen,
naar de opdaged, at det bare var mig. Her nede i
Vaskeriet flk jeg endelig Opløsning paa dette;
pludselig hører vi en Stemme: „Die Prinzessin kommt
jetzt". Da blev der Liv i Leiren, Eleverne pyntet
lidt paa Haaret sit, glatted paa de vaade Forklærne
sine og bretted ned Kjoleærmene. Saa trak de sig
ærbødig ind til Væggen og avvented det kongelige
Besøg. Jeg vilde naturligvis gjerne være ligesaa
høflig mod Prinsessen som Tyskerne, men det var
faktisk ikke nogen Krog igjen for mig; Bøgekarret
var jo endnu ledigt; meik det vilde da være alt for
trist at lade sit Liv i Sæbelud; jeg fandt det var
mere tiltalende at rømme, styred Kures mod Trappen
— og mødte akkurat Prinsessen i en trang Sving i
Kjældertrappen. Det var en ældre, meget ligetil
udseende Dame, som skulde bese Skolen; men hvad
hun egentlig var Prinsesse av, det fik jeg ikke
greie paa.
Saa gik jeg ind paa Kontoret for at takke for
mig og si op den Høflighedsramse, jeg i Stilhed
hadde udtænkt paa Forhaand; for Tyskerne er jo
svære til at si Komplimenter, og man maa jo hyle
med de Ulve, man er iblandt. Da saa alt var løbet
noksaa heldigt av, skulde jeg skrive mig ind i
Fremmedbogen. Jo da, jeg fandt ud den bedste
Pennen, dypped pent og forsigtigt for ikke at søle
og skulde netop rable ned Navnet mit som jeg
pleier med store Bogstaver, da — sandelig kom ikke
Prinsessen ogsaa og skulde gjøre Fremmedbogen^
den Ære at tegne sit Navn; men da følte ogsaa jeg
mig trykket av Situationen og skrev med smaa
Dvergbogstaver, for det er jo ikke altid, man kommer
til at trone paa Linjen over en Prinsesse.
Literatur.
Femten Aar paa Sumatra. Erindringer fra mit Planter- og
Jægerliv. Med talrige Illustrationer. Af Hans T. Kamstrup. 3
Hefte ä 60 Øre. Jacob Dybwads Forlag, Kristiania.
Paris’ Mysterier. Roman af Eugéne Süe. Med 200
Illustrationer. 32te Hefte å 30 Øre. Alb. Cammermeyers Forlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
