Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U R I)
275
her en ung Arbeiderske som med behagelige, bløde
og lette Bevægelser udfører sin Syssel, der en
Landmand som kjører til Torvet, og som er en kraftig
Type paa Sundhed og Kraft, idet han med fast
Haand tøiler sine Heste. Er ikke Trærne der borte
et Maleri, dækket som de er med Rimfrost paa de
fine Grene? Er ikke Kirkespiret eller Fjeldtoppen
vakker som den tegner sig mod Himlens Aftenguld?
Den som er saa lykkelig at bo paa Landet, vil
i Naturens Vekslinger, ved Landlivets Sysler daglig
kunne opdage nye Malerier. Ja selv der hvor
Naturen ikke er vakker i almindelig Betydning, kan
seende Øine opdage saa meget deiligt: Hedens Lyng,
Agerens gule Bølger, Skogens grønne Dyb eller
Aftenhimmelens Farver.
Men Musiken? Ja, ogsaa den kan man til en
vis Grad skaffe sig selv. Har man ikke Øre for
Skogens og Bølgens Melodier, for Fuglenes Kvidder
og Biens Summens, for trillende Latter og ømme
Tonefald — da maa man nok undvære sit daglige
Musiknumer. Men har man ikke Øre for alle disse
Toner fra Livets store Strengespil, da er man nok
heller ikke blandt dem som helt skulde have kunnet
aabne sin Sjæl enddog for de største Mesteres Toner.
Bøger er der sjelden mange af i svenske Hjem.
Hos os er desværre den Opfatning raadende enddog
blandt de Rige, at de først og fremst bør spare paa
Bøger, og blot læse dem de kan faa laane, skjønt
der i et virkelig dannet Hjem heller burde være
tarveligere Møbler og Udstyr. Der vil desuden næsten
altid findes en Udvei for den som alvorlig vil naa
frem til Verdensliteraturens Hav. Badene der kan
have sine Farer, ligesom Badene i det aabne Hav;
men man kommer op fra dem friskere, sterkere,
vakrere end før — vakrere, fordi en rigere Sjæl
giver et mere sjælfuldt Ansigt.
For den som kun har nogen faa gode Bøger
inden sin Rækkevidde, gjælder det desmere at
fordybe sig i dem man har. Og saa kan man jo desto
flittigere vende Bladene i Naturens og Menneskelivets
yældige Folianter. Ofte kan man ved at følge en
eneste Plantes Udvikling lære mere end af en
Afhandling; af en Arbeiders Hustru faar man kanske
høre en Livshistorie mere gribende end en Roman;
hos en gammel Husmand kan man finde en
Livsvisdom dybere end hos mangen Lærd. Thi
Visdommen og Poesien findes ikke blot inden
Bogpermerne; det vil man snart komme til at opdage!
Tilsidst de gode Gjerninger?
Ungdommen ved ikke, at den øver en god
Gjerning kun ved at — i Sundhed og Glæde, i Godhed
og Uskyld — være til! En slig Ungdom er
intet mere eller mindre end Tilværelsens største
Skjønhed og største Velgjerning for de Aldrende, de
af Livets Sorg og Møie Nedbrudte.
Men baade Ung og Gammel har desuden i sig
Muligheder til ogsaa paa anden Maade at gjøre godt,
og det ikke blot en men mange Gange om Dagen.
Strækker vore Penge ikke saa langt, skjønt man
med lidt Omtanke kan faa dem til at strække ikke
saa kort endda, saa formaar vor Arbeidskraft en
Del. Og altid vil vi kunne gjøre vel mod den
Lidende ved en fintfølende Venlighed, om baade Penge
og Tid fattes os.
Og desuden er der inden Hjemmet saa mange
gode Gjerninger at udøve. Der kan Familiens
Medlemmer paa mangfoldige Maader lette Arbeidet eller
spare Skridtene for hverandre; der er det Anledning
til at forsvare den uskyldigt Angrebne, at ordne hvad
der kunde have forvoldt Ubehageligheder, at
opmuntre eller trøste med Ord, Blik eller Smil at
bilægge Tvistigheder eller hindre Bagtalelse og tomt
Snak ved at bringe noget bedre paa Bane. Ved
Arbeidet, i Kameratkredsen, i Livet skal den Vane
at gaa vor Vei fremad i virksom Velvilje gjøre Livet
lysere, rigere, skjønnere for vor Omgivelse og
gjennem den for os selv.
Alle indser nok nu, at jeg ikke overdrev, naar
jeg sagde, at man — om ogsaa under ensformigt
Arbeide, tunge Sorger, trykkede Forhold — kan leve
et rigt Liv. Den Fattigste skal kunne eie mere af
Tilværelsens virkelige Skjønhed og Rigdom end den
som synes at besidde alle Verdens Goder, men som
ikke har en levende Sjæl til at omfatte det med.
Thi Kunsten, Naturen, Bøgerne, Menneskene er
vore i den Grad vi selv elsker dem. Hengivenhed
er Vilkaaret for al Tilegnelse, enten det nu gjælder
Kjærlighed, Godhed, Visdom eller Skjønhed. Kun
den som giver, eier noget ....
Dette er en af Livets skjønne, alvorlige
Sandheder, som vi visselig kan meddele hverandre som
et Raad, men som hvert Menneske hver Dag af sit
Liv maa søge at praktisere for virkelig at kunne
forstaa og eie/
JJnge Piger.
Af – g -.
II.
Freker Sommerfugl.*
Kjender du ikke Frøken Sommerfugl? Hun,
som er saa lys og vakker ? Alt er vakkert paa hende.
Øinene ler og straaler dig imøde, Haaret krøller
sig koket om Hovedet, Munden smiler, og hun træder
saa let paa Smaastenene. Du træffer hende overalt,
hvor der er Glæde og Fornøielse. Altid er hun
elegant, altid efter nyeste Mode. Mor og Far er stolt
af hende. Alt, hvad hun ønsker, faar hun, selv om
det koster. Og hun tager imod Forældrenes Gaver,
Beilernes Kurtise, Venindernes Kjærtegn, Himlens
Sol, alt Godt og Vakkert. Hun „tænker" ikke.
Hvorfor skulde hun gjøre det? Hun er paa Solsiden i
Livet. Hun er glad og gjør andre glade. Hun ler,
og du maa le med.. Hun smiler til dig, og du smiler
igjen. Ser hun en Fattig, gir hun ham et
Pengestykke og gaar videre, glad over at have gjort en
god Gjerning. Hun klapper Fars Hest paa Halsen
og kjæler Pus, naar den stryger sig op til hende.
Hun »synger smaa Viser for Far om Kvælden og
kysser Mor i Nakken lige under det hvide, krusede
Haaret. Og de ser paa hende og paa hinanden og
smiler. „Herregud, hvor hun er lys og vakker".
Hun er som skabt for Sol og Glæde. Du finder
hende ikke paa Skyggesiden i Livet. Hun vilde
fryse og knækkes, du kjendte hende ikke igjen, den
glade Frøken Sommerfugl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
