Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UK l>
277
Kvindekongressen i London.
Mrs. May Wright Sewall, Forbundets Vicepræsident.
Deltagerne i Kvindekongressen har havt en baade travl og
interessant Tid. Foruden Møderne, der har været meget livlige,
har der været en hel Del Indbydelser saavel til private Hjem
som til de forskjellige Barmhjertigheds- og Opdragelsesanstalter.
Naar saa dertil kommer de mange Seværdigheder, som jo altid
udøver sin Tiltrækningskraft, vil man forstaa, at de Fremmede
som har deltaget i Kongressen har havt nok at bestille.
En rystende Begivenhed fandt Sted under Kongressen, idet
en af Deltagerne, Mrs. Johnson fra Amerika, pludselig afgik ved
Døden. Den Afdøde, der var Forstanderinde for Sherborns
Strafanstalt for Kvinder i Boston, kom til England sammen med to
Bekjendte, Mrs. Burrows, der er Læge, og dennes Mand, der
reiste til Fredskonferencen i Haag. Hun holdt et Foredrag om
Arbeidet blandt faldne Kvinder i de forenede Stater Tirsdag
Aften. Efter Foredraget følte hun sig mindre vel; men ingen
lagde nogen særlig Betydning i hendes Ildebefindende. Onsdag
Morgen spiste hun Frokost sammen med Biskopen af Rochesters
Familie, hvis Gjæst hun var, og hun var da tilsyneladende i fuld
Vigør. Ved 1 O-Tiden fik hun imidlertid et let Anfald af
Besvimelse, af hvilket hun aldrig mere skulde vaagne. Mrs.
Burrows, der var hendes Læge, var hos hende til det sidste.
Mrs. Johnson, der var en meget formuende Dame og Enke,
havde opofret sig helt for Arbeidet blandt de kvindelige Fanger,
et Arbeide hun skilte sig fra paa en saadan Maade at man i
Amerika sagde, at hendes Lige ikke fandtes i Verden. Følgende
lille Episode kan maaske være af Interesse, skjønt vi unegtelig
nu bevæger os lidt langt væk fra Kvindekongressen i London. —
En ny Fange var blevet bragt ind af fem Politibetjente, der
alle bar Spor efter en haard Kamp. — Vi maatte være fire
Stykker for at faa bundet Armene og Benene paa hende, sagde de.
Forstanderinden vendte sig mod den trodsige Kvinde, som
sad paa en Stol og forsøgte at aftørre sine Taarer med den
lænkede Haand. — Stakkars liden, hun maa være træt af at
bære de tunge Lænker, sagde hun, tag dem at hende, og før
hende ind paa mit Værelse, saa skal hun faa en Kop The.
— Hun vil gjøre en Ulykke paa Dem, saasnart liun er fri,
sagde den ene Politibetjent, hun var som en vild Tiger hele
Veien.
— Det er det samme, svarte Forstanderinden venlig, vi skal
nok greie hende.
— Jeg er Dem saa taknemmelig, fordi De behandler mig
som en Kvinde, sagde den stakkars „Tiger" ydmyg, da hun fra
Thebordet blev ledet til sin Celle. Og jeg skal gjøre alt hvad
jeg kan, for at De skal have Glæde af mig.
Næste Dag var Søndag, og det lille Kapel var fyldt af de to
hundrede og femti Fanger samt alle Politifunktionærerne.
Forstanderinden sad paa den brede Platform.
— Er det den samme Kvinde ! raabte Presten, idet alle Fanger
passerte hende for at faa det saa høit skattede Haandslag.
— Ja, det er den samme Kvinde, pius Kjærlighedens og et
prøvet Sinds Magt, sagde Mrs. Johnson leende, idet hun citerte
Dagens Tekst.
Mrs. Johnsons pludselige Død vakte naturligvis stor Sorg
blandt Kongressens Deltagere. «Liget blev brændt i Woking
Lørdag den 1ste Juli.
Men nu tilbage til Møderne. Der var en Mumlen som af
mange Tungemaal paa Mødet i Martin’s Town Hall, hvor
Stemmeret for Kvinder var under Debat. Mrs. Wright Sewall .fra
Amerika, Forbundets Vicepræsident, præsiderte. Aabningstalen
holdtes af Miss Susan B. Anthony, Banebryder for Kvindesagen
i Amerika, der gav en Oversigt over Kvindesagens Historie i de
forenede Stater, hvorunder hun sterkt betonede, at Kvindernes
Ligestillethed med Manden var en Rettighed man kunde fordre,
og ikke en Gave man skulde trygle om. Frk. Gina Krog talte
om Kvindesagen i Norge. Fräulein Anita Augspurg, Doktor i Jus,
om Tyskland, hvor Kvinderne med Iver var begyndt at arbeide
for politisk Stemmeret som det eneste Middel til at naa Maalet:
Kvindens Frigjørelse.
Det vakte adskillig Uro, da en Dame stod op og talte mod
Kvindernes Stemmeret. For et Øieblik saa det ud, som Larmen
vilde tage Overhaand, men Præsidenten vidste dog snart at
gjen-oprette Orden. Taleren fremholdt bl. a., at naar Kvinderne ikke
tog Del i Landets Forsvar, havde de heller ikke Ret til at tage
Del i Rigets indre Styrelse, en Paastand som imidlertid straks
blev slaat til Marken af en anden Dame, der gjorde gjældende,
at de store Armeer havde sin Løn for at kjæmpe, og at Kvinder
saavelsom Mænd ydede sin Skjærv til deres Underhold.
Kvinders sociale Arbeide
ved Fængsler og Strafanstalter var det Emne der samme Dag
forhandledes i Church House. Hertuginden af Bedford, der selv
har taget ivrig Del i dette Arbeide, præsiderte. Efterat
Hertuginden paa det hjerteligste havde ønsket de Delegerte velkommen,
talte hun om sit og Lady Battersons Arbeide ved Aylesbury
Fængsel for Kvinder. Det var meget opmuntrende Ting hun
havde at berette. Af den store Skare Kvinder som de efter endt
Fængselstid havde skaffet Arbeide, havde de fleste opført sig
meget godt, og der var al Grund til at tro, at de var begyndt
et nyt Liv.
Der var nu i England kun fem Fængsler hvor Damer ikke
havde Adgang til at besøge Fangerne, og Fængselsdirektørerne
havde i sterke Ordelag udtalt sin Anerkjendelse af Kvindernes
Arbeide i denne Retning. Blandt de mange som derpaa fortalte
om sine Erfaringer fra Arbeidet ved Fængslerne, vakte Mrs.
Ellen Johnson, hvis pludselige Død vi ovenfor har dvælt ved,
den største Interesse. Endnu større Interesse vilde hendes
Foredrag sikkerlig havt, om Tilhørerne havde havt nogen Anelse om
at det var sidste Gang de havde denne ædle Kvinde blandt sig,
og at hendes Mund saa snart skulde lukkes for altid !
Om Aftenen holdtes et stort Møde i Queens Hall under
Lady Aberdeens Præsidium, hvor international Voldgift var sat
under Diskussion. Det var fra Begyndelse til Slut et overordentlig
begeistret Møde. Da Jarlen af Aberdeen og hans Gemalinde viste
sig paa Platformen, modtoges de med stormende Jubel, og da
den sidste med et Slag med Hammeren reiste sig for at aabne
Mødet, stormede Bifaldsraabene løs paanyt. — Denne Aften, sagde
Lady Aberdeen, under sit smukke og velformede Foredrag,
dannede en ny Æra i Verdensforbundets Historie. Hidtil havde
Forbundet ikke sluttet sig til nogen særlig Bevægelse, men nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
