Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
URD
da Kvinder over hele Verden var samlet og følte sig bundet til
hinanden ved de fælles Interesser og ved Kjærlighedens gyldne
Bud, maatte de gjøre alt hvad der stod i deres Magt for at
hindre det Slagteri en moderne Krig nødvendigvis maatte føre
med sig. Kvinder og Mænd fra de forskjellige Lande, deriblandt
en Erkebiskop og en Kardinal, udtalte sig i livlig Tilslutning til
Præsidenten, hvorefter følgende Resolution enstemmig fattedes:
That the International Council of Women do
take steps in every county to further and advance
by every means in their power the movement towards
international a r bit ration.
Baronesse von Suttner, hvis Nærværelse ved dette Møde jo
maatte ansees for selvsagt, var paa Grund af Sygdom hindret
fra at være tilstede.
Mangelen paa kvindelige Tjenere,
og paa gode Tjenere, var et Emne som havde samlet et stort
og interessert Publikum i Martin’s Town Hall paa Kongressens
tredie Dag. Den almindelige Klage var, at de kvindelige
Tjenere forlangte høie Lønninger, at de var vanskelige at opdrive,
og at de som kunde opdrives var uvidende og uduelige. Som
Botemiddel fremhævedes Nødvendigheden af at Tjenestepigerne
fik en bedre Uddannelse. For nogen Aar siden blev en
Sygepleierske stillet Side om Side med en Leiekone; men
Fordringerne til en Sygepleierskes Uddannelse øgedes stadig, indtil
Damer der tilhørte en høiere Samfundsklasse tog Arbeidet op.
Var det ikke rimeligt at ogsaa Tjenestepigernes Klasse kunde
hæves paa samme Maade? Den „Damehjælp" man hidtil
havde forsøgt med, var mislykkedes, fordi vedkommende
hverken hadde været Damer eller Hjælpere, en Paastand som blev
modtaget med megen Munterhed. Dernæst fremhævedes, at det
vilde være heldigere, om det huslige Arbeide blev udført af
Folk som boede udenfor Huset, og som blev lønnet pr. Time,
mens andre fremholdt Indførelsen af et nyt System basseret paa
kooperative Husholdninger. Blandt Deltagerne i Debatten var
ogsaa en Datter af Brigham Y’oung, Mormonernes Leder, der
fremholdt, at Husmødrene behøvede at uddannes for sin
Gjerning som Tjenestepigerne for sin.
Kvindernes Arbeide i Literaturen
fik en meget interessant Udredning af Forfatterinden Flora Annie
Steel, der dvælte ved den udmerkede Rolle Kvinden har
spillet inden Jouriialistiken, Historien, Skjønliteraturen og
Videnskaben.
Barneslaveri
er et fælt Ord, der næsten synes at bære i sig en Smule
Overdrivelse, men de Oplysninger der kom frem under Debatten
om dette Emne, viser dog, at Ordet, i al Fald til en vis Grad,
har sin Berettigelse. Mange Bevis paa Misbrug af den endnu
saa spæde „Arbeidskraft", dvæltes der ved, og det er vel at
frygte for, at saavel Forældre som „Husbondsfolk" ofte
udnytter de Smaa mere end tilbørligt, mens der jo paa den anden
Side ogsaa er saa megen Svaghed tilstede hos Forældre netop i
dette Stykke, at det er en Side af Sagen der ogsaa fordrer
Opmerksomhed.
Redningsarbeidet.
Det var kun Damer som havde Adgang til dette Møde,
men disse var ogsaa mødt talrigt frem. Blandt Damerne paa
Platformen saaes en hel Del der havde viet sit Liv til sine
faldne Søstres Gjenopreisning, og hvis alvorlige Arbeide for
denne Sag var noksom bekjendt. De Foredrag der ved denne
Leilighed holdtes, var besjælet af det dybeste Alvor, og mange
fældte Taarer, idet de oprullede et Maleri saa dystert i
Enkelthederne og med saa faa Lyspunkter i Ensemblet.
Det vakte stor Interesse da Mr. Bramwell Booth, General
Booths Svigerdatter, reiste sig og forlangte Ordet. Hun
fremhævede, at dette Spørsmaal var et religiøst Spørsmaal, men at
det fremfor alt var et Kvindernes Spørsmaal, og derfor
opfordrede hun Kvinderne til at tage i her. Mrs. Booth, der
selv har foregaat med et godt Eksempel, idet hun er Leder
af Frelsesarmeens vidtstrakte Redningsvirksomhed i London,
gav mange gode Raad saavel med Hensyn til Redningshjemmene
som de unge Mænds og Kvinders Opdragelse. De unge Mødre
blev heller ikke glemt.
Ængstelig for at forbigaa nogen at det kvindelige
Kjøns Interesser, lød Kongressens Program ogsaa paa et
Møde for unge Piger. De Unge var fremmødt en masse;
med sine straalende Ansigter og vakre Sommerdragter dannede
de en glimrende Forsamling og gjorde Benævnelsen „det smukke
Kjøn" al Ære. Der fremsattes Forslag om at danne en Klub
eller Forening af unge Piger, hvis Maal det skulde være at
sprede Kundskab og opvække Interesse for det der er godt og
nyttigt blandt de Unge. Forslaget mødtes med almindelig
Glæde.
Kvinder som Skuespillerinder.
Scenen, og alt hvad dertil hører, har altid noget fængslende
ved sig. Intet Under derfor, at Mødet i St. Martin’s Towh Hall
havde samlet et stort og representativt Publikum, og at
Diskussionen om Kvindernes Stilling som Skuespillerinder
paahørtes med den aller største Interesse. De som havde ventet at
Skuespillerindernes Moral skulde blive drøftet, blev imidlertid
skuffet; det var kun om Skuespilkunsten som Profession for
Kvinder der her blev Tale, og hvorom flere fremragende
Skuespillerinder udtalte sig. Der blev med megen Veltalenhed dvælt
ved Scenens forædlende Indflydelse, og det høie Maal af
kunstnerisk Talent og Uddannelse der alene betingede Succes.
Blandt Talerne var ogsaa den verdensberømte
Skuespillerinde Miss Genevieve Ward, der efter et yndigt, næsten koket:
Mrs. Præsident! begyndte saaledes:
Scenen som Karriere for Kvinder! Det Spørsmaal besvarer
sig selv. Skarer af Kvinder finder og har fundet et Levebrød
og en ærefuld Stilling i Samfundet inden den dramatiske
Kunst. At det imidlertid ikke er alle Kvinder som kan gjøre
Karriere paa den Vei, burde være selvsagt. Og alligevel, med
de mange for Øie som her har gjort Fiasko, er det nødvendigt
at fremhæve de væsentligste Kvalifikationer for Succes paa
Scenen.
Som førstje Betingelse nævnte Miss Ward Sundhed, aandelig
og legemlig; thi af Sundhed afhang et godt Udseende. God
Hukommelse, godt Humør og tilstrækkelig Arbeidskraft var
ogsaa nødvendig. Den dovne, triste, syge, nervøse (et nyt Ord
for daarligt Humør) Kvinde var ubrugelig paa Scenen.
Med Hensyn til at gjøre Karriere, fortsatte Miss Ward, saa
vidste hun intet Felt der i den Grad og i alle Retninger udøvede
sin kultiverende Indflydelse som Scenen. Men hun fremhævede,
at Skuespillet var en Kunst, ikke en Arena for Udfoldelse af
Nips og vakre Klæder. For de Kvinder som var i Besiddelse
af de fornødne Egenskaber, var det imidlertid intet Felt der
var mere haabefuldt, eller hvor Mand og Kvinde delte saa ligt.
Æren var et vankelmodigt Begreb, men den taalmodige Arbeider,
der ikke skyede nogen Lidelse, vilde altid til en vis Gi^d
have Fremgang.
En af Talerne holdt et vercificert Foredrag til Skuespillets
Pris, idet hun begyndte med den første Kvinde der i Dronning
Elisabeths Dage traadte frem paa den engelse Scene, og sluttede
med at svinge Seierspalmen for en Sara Bernhardt, Eleonora
Duse og Ellen Terry.
Det vakte stor Skuffelse da der oplæstes et Telegram
fra Janet Achurch, den ivrige Ibsenianer, der var hindret fra
at deltage i Kongressen.
Den unge tyske Skuespillerinde, Fräulein Nina Mardon, hvis
artistiske Dragt vakte alles Beundring, beklagede sig over
Skuespillerindernes Stilling i Tyskland. Deres Løn var meget lavere
end deres mandlige Kollegers, og de var af den Grund ofte
nødt til enten at søge Afsked eller at gifte sig.
Da der efter de forskjellige Foredrag blev opfordret til
Diskussion, og da der mod Sedvane ingen meldte sig til Ordet,
sagde Præsidenten leende: — Jeg haaber De ikke lider af, den
første Sygdom der angriber en ung Skuespillerinde —
Nervøsitet?
Da det eneste Svar var munter Latter, fortsatte
Præsidenten, Mrs. Kendal, paa sin elskværdige Maade:
— Er der ingen Aspiranter til Ordet? eller — efter en
dramatisk Pause — vil De alle gaa til Scenen?
Under almindelig Munterhed opløstes Mødet, dog først efterat
samtlige Deltagere havde bragt Mrs. Kendal en hjertelig Hyldest.
Dette Møde udmerkede sig forøvrigt, som rimeligt kan være
ved en Veltalenhed og et saa klart og tydeligt Foredrag at
Forsamlingen lyttede i dybeste Taushed, og man slåp det
evindelige: Tal høiere! som var saa generende paa alle de andre
Møder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
