Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
U R 1)
Den huindelige Industriskole.
/L^j fter endt Aarskursus afholdt den kvindelige
Industriskole fra 25de til 28de forrige
Maa-niW— nec* s*n Udstilling af Elevarbeider fra
samt-lige Skolens Afdelinger. Det var smukke
\ Resultater af Aarets Arbeide, som her
præsenteredes for den store Skare af Besøgende,
der havde indfundet sig for at tage Udstillingen i
Øiesyn, og hvis betydelige Antal paa en glædelig
Maade vidnede om den Interesse, hvormed Skolen
og dens Gjerning omfattes. Og rimeligt nok!
hvor-mange Hjem sender ikke Skolen sine unge, uøvede
Døtre for efter endt Læretid at faa dem tilbage som
flinke, selvhjulpne Piger. —
At det var lykkedes Størsteparten af dem, der
iaar har været Skolens Elever, at tilegne sig betydelig
Dygtighed i de forskjellige Fag, havde man her god
Leilighed til at forvisse sig om. Fra Sømafdelingen,
hvor der undervises i Kjole- og Linsøm, samt fransk
Strygning, og hvis Kurser varer et Aar, udstilledes
saaledes f. Eks. i Linsøm hele Serier fra Prøvelappen
til den eleganteste Frisérkaabe, ialt omfattende 14
Numere, medens Kjolesømmen repræsenteredes af
en smuk Samling moderne, nette og velsyede Kjoler,
— Hverdags-, Selskabs- og Spaserdragter.
Fuldstændige Guttedragter saaes ligeledes. Bøger, hvori
Rids udarbeidede af Eleverne til de forskjelligste
Faconer i Undertøi, var ogsaa fremlagte. —
Foruden i de nævnte Fag undervises ved
Aars-kurset i Tegning, Skrivning, Bogholderi, Regning og
Norsk. Af Prøver paa Elevernes Færdighed i
førstnævnte Fag var der en smuk og rig Samling, der
optog en stor Del af Udstillingssalens Vægge. Resten
af disse samt et Par Langborde var dækket af
vævede Sager. Der var nok at se og beundre saavel
af Nytte- som Luksusvævninger. Der var
Sengetæpper og Forklæder, Cheviot til Herreklæder og
ensfarvet og mønstret Tøi til Damekjoler, der var
Bolster og tykke Uldsjaler, og der var Dreiler til
Haandklæder og Dækketøi i en Mængde forskjellige
Mønstre, — men der var ogsaa stilfulde Væggetæpper
og Aaklæder, Pudetræk, Portierer og klare Gardiner,
— alt udført med Orden og Omhu. —
Vævekurserne i Jaquardvævning varer et Aar,
Kurserne i Kunstvævning i tre Maaneder. —
En vigtig Afdeling af Skolen danner det
tre-maanedlige Kursus til Uddannelse af Lærerinder ved
Amts- og Folkeskoler. Denne Afdeling udstillede en
Modelserie af syede og strikkede Sager arbeidet efter
Skolens anerkjendt gode og hensigtsmæssige og ved
Landets fleste Industri- og Folkeskoler indførte Plan. —
Udstillingssalens Midte optoges af lange Borde,
hvor Arbeiderne fra Afdelingen for finere
Haand-arbeider havde fundet sin Plads. At denne Afdeling
hovedsagelig „gjør i" Luksusartikler, ligger i Sagens
Natur, men lad nu saa være at disse Gjenstande er
„blot til Lyst", — under Arbeidet med dem bibringes
dog Eleven Sans for Nøiagtighed, Øiet skjærpes for
Former og Farver, og Skjønhedssansen udvikles.
Mange forskjellige Ting og mange Arter af Teknik
kunde man her gjøre Bekjendtskab med. Mønstre
og Farver var gjennemgaaende gyldige og Udførelsen
tilfredsstillende.
Naar Udstillingen i sin store Helhed præsenterede
sig saa heldig som den gjorde, fik man uvilkaarlig
et bestemt Indtryk af, at Skolens Ledelse var lagt
i kyndige Hænder, — og i Virkeligheden har man
i Skolens Bestyrerinde, Fru Sophie Borchgrevink,
en Personlighed, der synes i særlig Grad at egne sig
for sin Stilling.
Maatte Skolens store Betydning for vort Land
alt mere erkjendes, saa den i Fremtiden under
gunstigere økonomiske Kaar maa kunne Arbeide mod
sit Maal. —
X.
Udflugter i det Grønne.
Overskriften lyder næsten en Smule gammeldags. Hvem
foretager i vore Dage Udflugter i det Grønne? Enten ligger man
jo ved Bad eller ved et Sanatorium, eller ogsaa foretager man
Fodture med Randsel paa Ryg og Stav i Haand.
Nn ja, dette er Regelen; men fra denne Regel er der
sikkerlig mange. Undtagelse!’, og det er disse „Undtagelser", disse
mange som er henvist til at tilbringe Størsteparten af Sommeren
i Byen, og som derfor er glad ved nu og da at foretage en liden
Udflugt, ikke til Holmenkollen eller Sarabraaten, men til et eller
andet roligt Sted hvor der er lidt Hvile at faa baade for Legeme
og for Sjæl, at vi henvender disse Linjer. —
En „Nistekurv" høres jo ogsaa svært gammeldags ud, men
den maa til, hvis man vil undgaa Restauranterne. Man bør
helst have en særlig indrettet Kurv til dette Brug. De smaa
Kurve i Form af en Kuffert, som er at faa omtrent i enhver
Kurvforretning, egner sig bedst hertil. Kurven fores med en
dobbelt Længde af Voksdug, af hvilken den yderste Side er
videre end den inderste og paasyet forskjellige Rum og Lommer
— som en almindelig Toiletvæske — til de forskjellige Flasker,
Glas osv. Disse Lommer bør helst rynkes nedentil, traakles paa
Voksdugen og derpaa syes fast med et kulørt Baand, som altsaa
dækker Saaret. Foret fæstes til Kurven med fint Seilgarn; det
maa ogsaa fæstes mellem Lommerne. Har man først engang
forsøgt at pakke Niste i en slig indrettet Kurv, vil man siden
have vanskelig for at undvære den. Og man vil jo forstaa,
hvor deiligt det er at kunne have de forskjellige Madvarer paa
samme Sted og dog ikke blande dem sammen.
Saa er det endnu en Ting som er udmerket at tage med
paa den Slags Udflugter. Naar man er ude i det Grønne, vil
man jo gjerne slaa sig ned paa et eller andet skyggefuldt Sted,
men Marken er ofte fugtig, og et tyndt Sjal ikke tilstrækkelig
til Beskyttelse. Et Stykke Voksdug eller Gummi vil her gjøre
god Nytte. Vælger man Gummi, bør man paase, at den er af
en god Kvalitet, da den ellers har let for at briste. Man tager
Tøiet i hele dets Bredde, Længde efter Behag, forer det med
Bomuldsflonel eller Domestik og kanter det med Baand der
paasyes med Maskinsøm. Vil man have det rigtigt fint, kan
man, naar For og Tøi er traaklet godt sammen, klippe det ud
i Kanten i store Tunger, som derpaa kantes med Bomuldsbaand
af samme Farve som Foret eller ogsaa med Remser af dette,
klippet paa Skraa. I det ene Hjørne broderes Eierens Navn.
Udbredt paa Marken kan dette Teppe naturligvis kun betragtes
som et Underlag, da der maa Sjaler til forat Siddepladsen kan
bli blød og behagelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
