Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 22. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
URD
Krisliania 17/7 99.
Landsbygdens Kvindeforeninger har i de senere
Numere af vort Blad været Gjenstand for en
Polemik som vi tror har været baade interessant og
nyttig. At vore Kvindeforeninger er et kjært Barn,
det er jo noget som siger sig selv, og som vi maa
glæde os over, og at man nødig vil se Feil ved et
kjært Barn, det er jo naturligt. Og Kjærligheden
er skimtet saa vakkert frem mellem Linjerne i meget
af det som har været skrevet, Kjærligheden til
Barnet som har vokset sig stort og sterkt under Fars
og Mors Øine. Men det slemme ved Kjærligheden
er at den gjør blind — undertiden, derfor gjælder
det at være paa Vagt!
„En Landsprest" leverte saaledes for en Tid
siden et meget varmt Indlæg i Sagen. Lad os nu
gaa ud fra at Pastoren virkelig ser paa Tingen med et
nøgternt Blik. I Embeds Medfør har han ogsaa
lært mange Kvindeforeninger at kjende — i henved
et Snes Bygder, oplyser han selv. Men Pastoren
indrømmer dog, at de Foreninger han har stiftet
Bekjendskab med kun er „en liden Brøkdel", og
han tilføier: „fra det kjendte slutter jeg til det
ukjendte". Sæt at der nu er andre som ogsaa har
stiftet Bekjendtskab med „en liden Brøkdel" af disse
Foreninger — Brøkdelen har kanske været mindre,
men saa kan Bekjendtskabet have været desto
intimere, thi Presten faar kanske ikke altid se
Kvinde-foreningens Møder i deres Hverdagsdragt — er det
da ikke ganske naturligt ogsaa for disse „fra det
kjendte at slutte til det ukjendte?" Og er det ikke
kun dette „Letta" og flere af hendes Meningsfæller
har gjort? Naar alt kommer til alt, kommer vi
derfor maaske Sandheden nærmest naar vi siger, at
Kvindeforeningerne Aarene igjennem har optaget en
Gjerning saa skjøn i al sin Bramfrihed som man kun
sjelden ser den, og at den dog kunde have været og
kan blive mange Gange skjønnere, om ikke saa mangen
mørk Plet Tiderne ned igjennem havde klæbet ved
den? Fru Elisa Kielland oplyser, at enddog
Kvindeforeningernes Stifterinde, Fru Gustava Kielland, kunde
berette om, at Samtalerne paa Møderne i hendes
Tid ikke altid kunde holdes udenfor Næstens
Anliggender, og det som var vanskeligt at holde ude
da de faa med den første Begeistrings varme Glød
samlede sig om Missionens Fane, det er vel ikke
lettere at holde ude nu da den store Masse har
sluttet sig til. Men er der Feil, hvorfor da være
saa bange for at de skal blive paatalt? De kunde
maaske have været paatalt kjærligere fra
Begyndelsen af, det er sandt. „Letta"’s Angreb smagte en
Smule af Bitterhed. Og dog, naar man læser det
noble Svar hun giver X i No. 25 af vort Blad, da
forstaar man, at det er en bitter Erfaring som har
diktert Ordene, og at der bag disse igjen staar et
Hjerte for hvem det gjælder Sag. Og er ikke det
at paapege Feilene og at erkjende Feilene den eneste
Vei til Lægedom for al Brøst? Vi mindes en Kvinde,
hun er død nu for mange Aar siden, som en Gang
reiste sig, bleg og skjælvende og med Graaten i
Halsen, og tog Ordet paa en Kvindeforening. Hun
var nylig tilflyttet Stedet, og de Par Møder hun
havde overvært, og hvor Næsten var blevet traktert
paa en alt andet end hensynsfuld Maade, havde pint
hende slig, at nu maatte hun tale. Og hun talte!
Med Taarer i Öinene bad hun de tilstedeværende
Kvinder ikke at tilsmudse sig selv ved at tilsmudse
Næsten, foreholdt dem hvorfor de var samlet, og
at de ærede Gud mere ved selv at vandre hans
Navn værdig end ved at sende Penge til
Hedningemissionen. Hun talte i Kjærlighed, og Ordene blev
modtaget i Kjærlighed. Hvad der fulgte efter denne
Tale kan ikke beskrives. Men fra hint Møde af
var Sladderen banlyst inden Foreningen, og
Salmesangen var ikke længer „slæbende", thi den kom
fra sunde og glade Hjerter. Den omtalte Kvinde
stod som Foreningens Bestyrerinde lige til hun
fraflyttede Stedet.
Hvad Underholdningen forøvrigt angaar, saa
eiden jo bare et Udtryk for hvad der bor i
Hjerterne. Hvor der kun er et „Skin af Religiøsitet"
over Møderne, der har man lidet at vente af
Deltagerne baade som Mennesker og som Kristne, og
det er ikke altid man har i sin Midte en Kvinde
som den ovenfor nævnte, der i Kjærlighed og med
Myndighed kan pege paa Saarene. Men det er
sikkert, at om enhver Kvinde som har faat Øinene
op for Livets høiere Krav forsøgte at gjøre sit paa
Kvindeforeningerne, i Hjemmene, i sin Kreds i det
Hele, saa skulde mangt og meget blive anderledes.
Frugterne vilde maaske ikke vise sig saa snart; en
god Sag seirer aldrig i et Øieblik; men i sin Tid
vil den dog bryde igjennem. Og om blot Sin d e ne
mere var vendt mod ædlere Formaal, saa behøvede,
man heller ikke at være saa bange for
Underholdningen. „For den Rene er alting rent", og er der
nogen Kvinder sammen som virkelig stræber efter
det som er ret og sandt, saa kan gjerne Samtalen
dreie sig om hvad den vil, havde vi nær sagt, om
Missionen, om Hjemmet, om „de Spørsmaal som er
oppe i Tiden", om alt der hører det mangfoldig
sammensatte Menneskeliv til. Thi det er Aanden
i Samtalen det beror paa. Og som Livet er
mangfoldigt og rigt i alle sine Nuancer, saa er det vel
ikke den mindste „Stump Menneskeliv" der ikke
kan trækkes frem i Dagen og belyses og beaandes
af den evige Aand. Intet er farligere end det
op-konstruerte religiøse Væsen, som skal have sin
engang for alle bestemte Form, og som siger sammen
saa snart Kirkedørene er lukket bag en. Og intet
er deiligere end det stille, klare Lys der har
gjennemtrængt alle Livsforhold, og som man en Gang
imellem faar se et Glimt af der hvor man mindst
ventede det.
Og saa tilslut en Tak til alle dem der har ydet
sit Bidrag til Diskussionen, fra „Letta", der først
kastede Stenen i Dammen, til alle de andre som
har sat „Bølgerne" i Bevægelse. — Er det ikke saa,
at Sjøen bliver dybere og stillere, og gjengiver
Himmelens Billede klarere, efter en Storm?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
