Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 22. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
287
Kvindekongressen i London.
Baronesse Gripenberg (Finland).
Kvinderne og Klubbene.
Det Spørsmaal: Ligger Klublivet for Kvinderne? blev paa
det mest bestemte besvaret med ja paa en af Kongressens
Sek-tionsmøder den femte Mødedag, i det mindste saavidt de
angelsaksiske Kvinder angaar. Saaledes kappedes engelske og
amerikanske Delegerede om at berette om den raske Vækst
Klubbevægelsen havde skudt de sidste treti Aar, mens en
Representant fra Frankrige fortalte, at Damerne i Paris, opmuntret af
England og de forenede Staters Eksempel, nylig havde dannet
to Dameklubbe. Det fremgik forøvrigt under den paafølgende
Diskussion, at Klubbernes Maal varierte en Smule i de
forskjellige Lande. I Amerika var Klubbene, som en af de ærede
Talere udtrykte sig, dannet for „de Kvinder som ønsker at
vide noget", og her havde de derfor ogsaa taget Sigte paa
Uddannelsen, paa en større Viden, høiere Kultur, mere
altomfattende Interesser, mens det i England var den sociale Side man
særlig havde lagt Bret paa.
Kultur og Kogekunst.
Det vakte megen Munterhed, da Mrs. Philipps paa en meget
kvik Maade belyste i hvilket indbyrdes Forhold den aandelige
og den materielle Føde stod til hinanden ved Klubbene.
Taleren fremholdt saaledes, at ved Klubbe hvor Oplysning og
Kultur stod høit, var Maden i Almindelighed daarlig tilberedt,
et Forhold som var meget misligt, og som man burde gjøre
alt hvad man kunde for at rette paa. Dette saa meget mere
som der virkelig gaves literært anlagte Klubbe hvor „Kulturen
og den ædle Kogekunst stod paa samme Høide".
Kvinders Stemmeret og Bicyclen.
Under en livlig Debat om Kvinders Stemmeret fremholdt
Mi-s. Phillipps, at Bicyclen de sidste femti Aar ogsaa havde
bidraget sit til at Kvinderne stod hvor de nu stod ligeoverfor
de sociale Spørsmaal.
Kvindelige Journalister.
Bedre at skure et Gulv for at faa en Ret Linser end at
skrive Nonsens. Dette var det Raad Hertuginden af
Suther-land i St. Martin’s Town Hall, hvor Journalistiken som
Profession for Kvinder blev drøftet, gav rette Vedkommende. En
talrig Tilhørerskare var samlet, deriblandt ogsaa mange
kvindelige Journalister, af hvilke en ytrede: Jeg undres, om
Her-tuginden selv nogensinde har skurt et Gulv? Under sit
Foredrag opfordrede Hertuginden de kvindelige Journalister til mere
at lade den literære Aand gjennemtrænge deres Arbeide, og at
gjøre deres bedste for at hæve Journalistiken til et høiere
Niveau. Under den derpaa følgende Diskussion var der nogen
som fremholdt, at Kvindernes’Optagelse af Journalistiken
allerede havde udøvet en god Indflydelse endogsaa paa de
mandlige Journalister, idet disse havde faat en friere og lettere
Stil, en Paastand som imidlertid sterkt modsagdes af en anden
Taler, der gjorde gjældende, at de fleste af de Blade der nylig
var startet af Kvinder, indtog et meget lavt Standpunkt. — I
det Hele var dog alle Talere enige i at Journalistiken var et
udmerket Felt for dertil kvalificerede Kvinder.
De akademiske Kvinders Fremtid.
En Professor fra Edinburgh holdt samme Dag i
Westminster Town Hall et meget Interessant Foredrag, under hvilket
han henledede Opmerksomheden paa de akademiske Kvinders
Stilling. Den første Generation af disse Damer, ytrede
Foredragsholderen, maatte kjæmpe, og det paa alle mulige
Omraader; den anden Generation, den nuværende, paalaa det at gjøre
det mest mulige ud af de Indrømmelser der nu var blevet dem
tildel. Men de maatte ikke stanse lier. De maatte ikke være
tilfreds med at tilegne sig de samme Kundskaber og faa de samme
Karakterer som de mandlige Studenter, men ogsaa søge at naa
frem til at representere Universitetet selv, dets Lærerstab og
dets Administration. Professoren blev varmt applaudert, da
han sluttede med at henvise til det Administrationstalent Kvin
derne har lagt for Dagen ved Bestyrelsen af andre Institutioner. —
Samme Moral for Mænd som for Kvinder.
Det var en stor Skare af Damer som samme Dag
samledes i Church House, hvor samme Moral for Mænd som for
Kvinder blev drøftet. Foredrag holdtes af Representanter fra
Norge (Fru Ragna Nielsen), Tyskland, England, Frankrige og
Kanada, mens en Mængde Damer tog Del i Diskussionen, hvis
overhovedet Ordet „Diskussion" her er paa sin Plads. Der var
nemlig ingen Dissens om selve Emnet, men kun om ved hvilke
Midler man bedst kunde opnaa en almen Erkjendelse af den
Sandhed det indeholdt.
Fornøjelser.
Eftermiddagsmødet var helliget det „fornøielige" Emne:
Fornøielser. Efterat Præsidenten, Miss Gous, der i London har
nedlagt et ihærdigt Arbeide for at bibringe Folket mere Sans
for sunde Fornøielser, i et kortere Foredrag havde dvælt ved
hvor nødvendige virkelig sunde, gode Fornøielser var for den
moralske Velfærd, holdt Lady Battersen en Tale om
„Fornøiel-sernes Ethik." Der var fire Grundpiller, erklærte
Foredragsholdersken, hvorpaa enhver sund Fornøielse maatte hvile: Motion
af de fysiske eller sjælelige Kræfter, behageligt Selskab,
Visheden om at ikke Fornøielsen var af den Art at den skadede
andre, Visheden om at andre fornøiede sig.
Foredragsholdersken gav derpaa et morsomt Overblik over de forskjellige
Fornøielser, idet hun nævnte Læsning, med en særlig Hentydning
til Noveller, Musik, med et venligt Ord om Dansen, og dernæst
de forskjellige Spil. Lady Battersen havde forøvrigt ikke meget
tilovers for Sport, skjønt hun dog satte Sporten høiere end
Væddeløbene, der ikke havde nogetsomhelst Værd i ethisk
Henseende. En anden Taler fremholdt Nødvendigheden af at
de forskjellige mere eller mindre offentlige Fornøielser sattes
under Offentlighedens Kontrol, mens en anden Taler vilde have
udvidet og forbedret de forskjellige Udstillinger og Markeder
som holdtes udover Landdistrikterne. Hun troede, at meget
af den raadende Drukkenskab blandt Arbeiderne skulde kunne
hindres ved mindre Aftenunderholdninger, hvor man kunde
more sig og, fremfor alt, hvor de trætte Arbeidere kunde „faa
sidde ned". Det være forøvrigt bemerket, at dette Møde var
meget „fornøieligt" i sig selv, og at Latter syntes at være et
fremherskende Element under Diskussionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
