Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 22. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
URD
Samme Løn for Kvinder som for Mænd.
En af Kongressens mest interessante Møder var vel det der
holdtes i Westminster Town Hall under Gi’evindon af Aberdeens
Præsidium. Den store Bygning var fyldt fra Gulv til Tag, og
de forskjellige Foredrag paahørtes med den mest udelte
Opmerksomhed. Det første Foredrag behandlede „Husmoderens
ubetalte Arbeide" og den Utilfredshed den Husmoder maa føie,
som trods alt sit Kav og Slæb dog er uden Midler og afhæn*
gig af sin Mand. Man foreslog at Husmødrene skulde betales
direkte for sit Arbeide, men Maaden hvorpaa dette kunde ske,
var vanskeligere at komme til Enighed om.
En Amerikanerinde fik en meget hjertelig Modtagelse da
hun traadte frem for at tale om samme Løn for samme Slags
Arbeide. Grunddraget i denne Dames Foredrag var, at de
industridrivende Kvinders Stilling maatte bringes ind i et andet
Spor, ikke alene for deres egen Skyld, men fordi de udgjorde
Halvparten af Verden, og fordi, naar Halvparten af Verden var
i en primitiv Tilstand, var dette en Hemsko paa den
industrielle Verden i det Hele. En anden Taler oplyste, at i
Melbourne havde Staten overtaget Reguleringen af Lønningerne, et
System der havde været i Virksomhed i tre Aar. Om
Resultatet kunde man endnu ikke dømme; men nogen slemme
Følger havde det ialfald ikke havt. Taleren tillagde imidlertid, at
han ikke troede de daarligst betalte Arbeidere, og særlig da
Kvinderne, vilde naa længere førend de kunde samle sig om
en Minimumsløn, under hvilken alle Mænd og Kvinder
forpligtede sig til ikke at arbeide.
Sagnet om den hellige Gral!
denne Tid da saa mange reiser, og det er
saa let at besøge de store Byer i Europa,
hvor man ret kan nyde Kunsten i dens
forskjellige Arter, spiller de berømte Operaer
i af Wagner en meget stor Rolle, og har man
lidt Penge tilovers til Fornøielse, er visselig en Reise
til Baireuth eller en anden stor tysk By, hvor hans
Operaer opføres, en stor Nydelse. — — — — —
Stoffet til flere af disse, den saakaldte
„Niebel-lungenlied", er vel kjendt af de fleste, men dette er
maaske ikke Tilfældet med „Gralsagnet", som Wagner
har brugt i sin store Opera „Parzival". Det kunde
derfor maaske interessere dette Blads Læsere at høre
lidt om den hellige Gral ? — — —––-
Legenden fortæller, at Gral er en herlig Kalk,
udskaaret af en eneste Edelsten; den blev paa en
underfuld Maade af Engle bragt til Jerusalem og
brugt af den Herre Jesus ved det sidste
Paaske-maatid; en Jøde forærede den til Pilatus, som igjen
gav den til Josef af Arimathea. Denne benyttede
saa dette hellige Kar til at opfange Vandet og Blodet,
som flød af Frelserens Side efter Korsfæstelsen; nu
var den dobbelt hellig. — — — —––—
Siden, da Josef blev kastet i Fængsel og skulde
lide Hungersdøden, opholdt den hellige Gral hans
Liv i 42 Aar. Vespasian løslod Josef, og han reiste
nu med sin Skat til England, hvor den efter hans
Død blev overgivet til en Konge af den berømte
Artusslægt. En af disse eiede et herligt Slot i
Spanien, som var bygget paa et høit Bjerg, kaldet
Frelsens Bjerg, her lod han opføre et stort, prægtigt
Tempel, hvor Gral blev opbevaret. Der fortælles da
endvidere, at herinde svævede den frit omkring,
ombølget af en himmelsk Glans, ved at beskue den
fik man Viden om Fremtiden, evig Ungdom,
uovervindelig Styrke og en himmelsk Glæde, en ren
Forsmag paa den evige Salighed. For et vantro Oie
var den derimod usynlig, de som søgte den tvilende,
fandt den slet ikke; thi selve Synet var en himmelsk
Gave. — — — — — —–-— — — — —
Ridder Titurel, en Slægtning af Kong Artus,"
indførte en hel Tempeltjeneste til den hellige Grals
Ære og en særskilt Orden af Riddere til at vogte og
bevare den. — — — —––— — — ’—
Tilsidst Hyttede Englene hele Templet i Orienten
(Jerusalem), hvor den hellige Bevogtning af Gral
blev overgivet til en Biskop, Johannes, som skulde
være en Slægtning af Josef af Arimathea. — —
–At tjene den hellige Gral var kun forbeholdt de
reneste og ædleste Riddere, var de ikke helt igjennem
oprigtige og kydske, blev Gralen straks usynlig for
deres Øine. — —- — — — — — — — — — —
Gjennem hele Middelalderen har vi
Graldyrkelsen sat i Scene paa mange forskjellige Maader. De
ivrigste Riddere af Artusslægten, som søger og tjener
den hellige Gral, er Titurel, Parzival, og Lohengrin,
de gaar alle mangfoldige Trængsler og Prøvelser
igjennem, men naar dog det himmelske Maal tilsidst.
Den berømte tyske Digter, Wolfram von
Eschen-bach, har bearbeidet Sagnet paa en smuk Maade.
Han betragter Synet af Gral som et Symbol paa
Guds Nærhed, og tegner derfor Helten, Parzival som
en oprigtig og ærlig Sjæl, der af alle sine Kræfter
stræber mod Himlen, men ofte farer vild, synder,
angrer, falder og staar op igjen, gjør stadig Bod og
naar omsider frem til den dybeste Ydmyghed;
igjennem denne naar han saa det høieste Maal.–-
Om Gralen fortæller ogsaa et andet Sagn, at den
bestaar af en eneste Edelsten, en herlig grøn Smaragd,
som faldt ud af Lucifers Krone da han blev jaget
ud af Paradis. Dette maa vel derfor være et Bevis
paa, at Verden er gaaet fremad til det bedre; thi
i Domkirken St. Lorenso i Genua forevises en
sekskantet Kalk af grøn Farve, som siges at være en
Smaragd, og af Katholikerne paastaaes at være den
virkelige og hellige Gral! — —–-— — —
Fra Landsgutten tiI Bygutten.
Du stakkars vesle Bygut, du er en fangen Fugl,
du kan jo ikke gjemme dig i Skogens grønne Skjul.
Du kan jo ikke springe paa bare Ben omkring;
du har jo ikke Lov til at gjøre nogen Ting!
Du stakkars vesle Bygut, jeg har saa vondt af dig,
jeg vil saa gjerne give dig et Sommerhjem hos mig!
Saa skal vi gaa i Skogen og plukke Bær, vi to,
og vi skal stupe Kraake i Græsset, maa du tro!
Naar Fuglene slaar Triller, saa vil vi synge med,
og i den friske Bækken, der dukker vi os ned!
Naar røde Roser vugges i den milde Sommervind,
den vakreste af alle skal blomstre paa din Kind!
S. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
