Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 9. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
URD
En Dukkeklinik.
or fremadskridende Hovedstad har blandt
mange andre udmerkede Institutioner ogsaa
en Dukkeklinik, bekvemt beliggende i et
sødt lidet Dukkehus nede i Kongens Gade.
Det er gammelt og lavt og ser ud til at
føre en trykket Tilværelse omgit af svære
Kaserner, men det er koseligt og har for at
tilfredsstille alle Fordringer til Sundheden, et stort luftigt
Vindu, udaf hvilket der titter nogen bitte smaa
Ansigter, som urokkelig beholder sit smilende Udtryk,
hvad der saa end foregaar udenfor. Jeg tror, Skam
at si det, at de vilde trække paa Smilebaandet, selv
om der blev begaaet et fælt Mord foran deres Øine.
Til denne Dukkeklinik føres der daglig fuldt op av
elendige, mishandlede Væsener, som skal under
Doktorbehandling, for saa om nogen Dage at slippe
ud igjen, forskjønnet og forbedret. Det er mange
alvorlige Skader, som blir helbredet af denne
Vidunderdoktor. Som bekjendt, hænder det jo svært
ofte, at Dukkerne, trods sit sagtmodige, stille Væsen,
blir stygt tilredt av sine Herskerinder. Snart fyger
disse i Haarene paa dem og lugger av hele Kalotten,
endda den igrunden er Dukkens største Pryd. Men
paa Kliniken faar man Haaret atter til at gro fort
og let og til at bli lyst og kruset, sort og glinsende
eller deiligt kastanjebrunt — alt efter Behag. Saa
hænder det jo ogsaa svært ofte, at Dukkernes
smilende, go’dliendes Øine, som skuer saa
fortrøstningsfuldt ud i Verden, blir kloret ud, saa man bare ser
et mørkt Hul efter der de har sat. Det deilige
Ansigtsudtryk er væk; men da er det jo godt, at
paa Kliniken kan de atter frembringes og bli varme
brune, eller klare himmelblaa, alt eftersom det staar
sig til Hudfarven; de kan i begge Farver slaaes
blygt ned i paakommende Tilfælde. — Og
Dukke-tænder er jo en skrøbelig Vare, derfor er der paa
Kliniken ogsaa tilstede en Tandlæge, som har Gebis
færdig paa Lager. Nu er det jo saa, at Dukkerne
ofte indtar farlige Stillinger og derfor falder ned fra
Borde og Stole og mister Hodet i bare
Forskrækkelse; men selv for dette leie Tilfælde ved Doktoren
Raad. Hun skaffer dem et nyt Hode, ofte bedre
end det, de hadde før, idet der findes slige av
presset Pap, som ikke kan gaa itu, selv om man gjør
de værste Luftspring og kommer hodekuls ned paa
Gulvet.
Jeg forsikrer Dem til, der foregaar rent
Mirakler nede hos Frk. Stabell; for det maa man jo
nærmest kalde det, naar en Dukke, hvis jordiske
Levninger er svundet ind til nogle løse Stumper, en
Arm, et Ben og en opsprættet Krop, atter kan bli i
god Kondition. Og aet gode er, at Behandlingen
gaar fort og smertefrit; det merker man paa, at kun
yderst faa gir Lyd fra sig; det kan være, at hvis
Doktoren trykker én lidt haardt paa Brystet, saa
sætter hun i et lidet Pip, som imidlertid straks
holder op uden Trudsel eller Sukkergodt. Man kan
virkelig lære meget av at se Patienternes stille
Taal-modighed og stadig tilfredse Udseende. At de liker
sig bra dernede fremgaar av, at de stadig kommer
igjen, man skulde næsten tro, at de smaa Luren
dreiere med Vilje skader sig bare for atter at komme
paa Visit til Frk. Stabeli. Saaledes gik der
Juleaften ud en hel Del smaa fiffige Frøkner til
forskjellige Hjem, men disse tured imidlertid slig, at
de allerede den tredie Juledag maatte indlægges paa
Kliniken igjen. Enten maa jo da Moralen være
meget slet, eller der maa ligge et Kneb bagom 1
I Forbindelse med Kliniken er der ogsaa helt
Syetablissement, saa de smaa Damer kan faa
fuldstændigt Udstyr til og med Parasol. Det var rent
betagende at se saa mange vakre Dragter, meq for
at ikke Forfængeligheden skal bli for stor, ligger
disse i Skuffer, skjult for Patienternes Blikke.
Imidlertid synes jeg, det var noget uforsigtigt av
Doktoren at la den mest yndefulde Damekuffert,
indeholdende alt muligt, staa fremme, den maa jo kunne
friste en svag Sjæl til at flygte langt bort. —
Ja, det er godt for Dukkerne, at de har dette
Sted at ty hen til i sin Elendighed, og det er endda
bedre for Smaapigerne, naar de graater sine modige
Taarer over det Uheld, der er tilstødt deres
Ynd-lingsdukke, at de da kan trøste sig med: Frøken
Stabeli gjør den nok god igjen.
Børn i Pensionater.
vor Mødre, som lader sine Børn bo i
Pensionater sammen med Voxne, gjør stor
Synd mod de Smaa! Og i Sommertiden
er der saa mange Mødre — jeg siger altfor
mange — som sender sine Børn til
Sanatorier og Pensionater. Børnene blir nu for det
første saa gyselig forvænt med Maden, at det er rent
ækkelt, og desuden blir de jo ofte bortskjæmt paa
andre Maader ogsaa. —
Det er ikke hyggeligt at høre en liden 13 Aars
Kavaller, paa Spørgsmaal om hvordan han liker sig,
svare: „Aa, jeg likte mig meget bedre ifjor, for paa
den Gaard vi da var, leved vi saa rent storartet, der
var Maden saa meget bedre, for der var Kokken udlært
i et Hotel." Jeg hørte selv Ordene, og jeg kunde
ikke ved dette Svar lade være at tænke:
Stakkars Konen din, om du nogen Gang faar en, Gutten
min! —
En Moder fortalte mig engang som et Bevis paa
sine Børns storartede fine Smag, at hun næsten ikke
kunde faa dem til at spise, naar de laa paa Landet
om Sommeren, for der var saa meget Kalvekjød og
Faarekjød, og hendes Børn likte ikke andet end
raa Oxesteg. —
Det er ilde nok at se de Voxne veie sig i Flok
og Følge og tale om V2 Kilos Vægttab eller Paalæg,
som om det var det vigtigste i Verden; men man
skal ogsaa have den Fornøielse at se ukonfirmerte
Unger snakke om at „lægge paa sig" osv. — Det er
Synd at lære sine Børn op til at blive kræsne og
lade Maden spille en Hovedrolle i deres Liv, og den
Passiar, som ofte føres om Maden i Sommerferierne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
