Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 9. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
361
maa give Børnene et bestemt Indtryk af, at Maden
er hele Livet. —
Saa er derden Indflydelse, som de fremmede voxne
Herrer og Damer har ligeoverfor Børnene, og den kan
ofte være daarlig nok. Folk har en egen Evne til at
sige Børn de plumpeste Smigrerier lige op i Øinene,
noget disse naturligvis godt liker. — Unge Herrer
har ofte den ækle Maner at kalde pene Smaapiger
sine Kjærester, noget som i høi Grad fremmer deres
Forfængelighed og vækker Forestillinger, som burde
være et Barn fremmed. Takke til at de ikke ogsaa
i al Stilhed kysser dem!
— Det var saa vel fortjent, hvad en liden 7
Aars Skjønhed sagde til en ung Laps, som minded
hende om, at hun skulde blive Konen hans, naar
hun blev stor: „Tror du, jeg vil have slig en
Spegesild som dig du!" Men Pigebørnene vænner sig dog
til et urimeligt Nebberi saadan. —
Og Damerne, hvordan er de ligeoverfor
Smaabørn? Som oftest enten saa grinet at de Smaa skyr
dem eller saa frygtelige til at smigre og kjæle, at
det blir for meget paa den Kanten igjen. — Især
har unge 17 Aaringer en ren Mani for at kjæle for
12—13 Aars Pigebørn, som de da propper med sine
Forlibelser og alle sine andre Historier. Ser jeg en
sjelden Gang en ung Pige, som ofrer noget for de
Smaa ved at underholde dem, da ved jeg, hun blir
en god Hustru og Mor. — Det er meget almindeligt,
at Smaapiger giver hverandre detaljerede
Oplysninger om hverandres Udseende, om hvad den sagde
om Vedkommendes Øine, Mund eller Næse o. ,s. v.
Saa er det at gaa til Speilet da og se, om det
stemmer !
*;Mødre burde meget mer end Skik er blot leie
Hus paa Landet og saa stelle Maden selv. Meget
Arbeide blev forbundet hermed; men det flk ikke
hjælpe; alt det Onde der paa denne Maade blev
und-gaaet, var Bryderiet vel værd.
n.
Lidt om Plantefaruning.
et er for galt, at man rundt i vore Landsbygder nu
har glemt at farve med Planter og bare bruger de
skrigende Pakkefarver, som ikke lader sig vaske,
og som straks falmer, naar de er udsat for Sol eller
Lutt, eller ogsaa sender sit Tøi og Garn til
Farveren, som tager sig betalt i dyre Domme, og som
oftest beholder Tøiet eller Garnet i lange Tider.
Dygtige Husmødre siger, at intet husligt Arbeide lønner
sig saa godt som at farve hjemme. — Der er den Fordel ved
Plantefarvning, at Farven er absolut vaskeægte, hvilket er en
aldeles uvurderlig Egenskab. Mig bekjendt er ingen Farvebog
udgivet om Plantefarvning; men denne Slags Farvning er ingen
Kunst, saa enhver godt kan prøve den, og Opskrifter faar man
sagtens af en eller anden Bekjendt, som har lært at farve med
Planter i Kristiania. —
Noget Søl og Stræv giver det jo; men det er et Arbeide,
som der vises noget efter, og saa er det saa billigt. En
stor Kobberkjedel maa man jo have — enten fortindet eller
Vifortindet. Kjedlen bør tage indtil 24 Liter Vand, eja man til
en hel Del Farver tager 18 Liter Vand. Ved at bruge saa
meget Vand, slipper man den idelige Omrøring. — De fleste
Planter bør indsamles før paa Sommeren, men et Par er det endnu
ikke forsent at tage, og begge gir ganske pene Farver. —
Først maa jeg bemerke, at de Planter, som koges og af
hvilke Kraften afsiles, er lettest at farve med. — F. Eks. Pois
(myrica gale) som giver en meget smuk og kraftig gul Farve
samt Røslyng (calluna vulgaris). Den er endnu at finde i
Blomst. — De blomstrende Lyngtoppe indsamles og afkoges
friske til en kraftig Suppe, som giver en smuk, gul Farve.
Ligeledes kan endnu indsamles Stenlav (parmelia saxatilis), som
giver et kraftigt smukt Brunt. Renmos giver en graagul, dæmpet
Farve og indsamles efter den første Barfrost, da den synes at
være farveholdigst. Opskrifter faar man, som sagt, hos en eller
anden Bekjendt. Meningen med disse Linjer var blot at vække
Sandsen for Plantefarvning.
n.
Agurker.
8 Opskrifter efter amerikansk Methode.
I. Agurk å la Creme.
Pil gode Agurker og skjær dem i Skiver langsetter. Kog dem
med lidt Salt, indtil de er møre. Lav en god Sauce paa
følgende Maade: 1 Kop god Fløde, 1 Ske fint Hvedemel, 3 Skeer
fin Eddike, 2 Skeer Sukker, 1 Theske Salt, Va Theske Peber, 1
Theske tillavet Sennep. Hav Melet i den kolde Fløde, rør stadig
til det koger, tilsæt Sukker og tag Gryden af Ilc!en. Naar det
hele er halvkoldt, saa tilsæt de piskede Hvider af 2 Æg. Naar
det er ganske koldt, tilsættes 2 Skeer fin Olje, nogle Draaber ad
Gangen, Peber, Sennep og Salt, tilsidst de 3 Skeer Eddike, lidt
ad Gangen. Dæk et Fad med friske, grønne Salatblade, læg
Agurkskiverne herpaa og held Saucen over.
2. Stegte Agurker.
Skræl Agurkerne og skjær dem langsefter i tykke Skiver,
tør dem derpaa med et rent Haandklæde. Bestrø dem med Salt
og Peber, vend dem i Mel og steg dem brune halvt i Smør og
halvt i Smult. Serveres varme.
3. Raa Agurker.
Disse maa endelig være ganske nyplukkede, thi faa
Vege-tabilier er saa usunde som raa Agurker, der længe har været
afplukkede. Saasnart Agurkerne er afplukkede, lægges de i koldt
Vand. Lige før man gaar tilbords, tages de op, skrælles og
skives lige op i et Fad med rent, koldt Vand. Naar alle er opskivet,
lægges de i et tørt, dybt Fad og bestrøes lagvis med lidt Peber,
Salt og Eddike. Der kan blandes lidt opskaaren Løg iblandt —
selvfølgelig ikke til at spise, men til at sætte Smag paa Eddiken.
4. Agurk-Pickles.
Vælg hertil smaa Agurker. Lav en Lage saa sterk, at den
kan bære et Æg, og held den kogende hed over et Fjerdingkar
vaskede Agurker. Lad dem staa i Lagen 24 Timer, tag dem saa
op og tør dem. Held derefter kogende hed Eddike over og lad
det igjen staa 24 Timer. Slaa bort den gamle og hæld over ny,
kogende Eddike, der er tilsat 1 L. brunt Sukker, en liden Kop
hel Sennep, 1 Spiseske hele Nelliker, nogle Stykker hel Kanel
og et Stykke Alun saa stort som et Æg. Tilbind Krukken straks
og sæt den paa et koldt Sted.
5. Agurk-Pickles paa en anden Maade.
Tag 2 L. mellemstore Agurker, læg dem i en Krukke, hæld
kogende Vand over, kast en Haandfuld Salt i og dæk med et
tætsluttende Laag. Gjentag dette tre Morgener. Den 4de
Morgen heldes Vandet af. God Eddike faar et Opkog med et Stykke
Alun saa stort som en Valnød, 1 Thekop finskaaren Peberrod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
