Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 23. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
URD
Mére om Plantefarvning.
(Slutn.)
or nu ikke at afskrække Damerne hidsættes
nedenunder 2 letvindte Opskrifter.
Sterkt gult med Pois (myrica gale).
For hvert 500 Gram Garn tages 18—20 L. Vand
samt 5 Gr. Alun, hvori Garnet beites ved at koge Va Time;
op-vrides efter at være lidt afkjølet. Buskens Toppe og finere Kviste
afskjaeres ved Sommertid, ophakkes og sammenpresses i Kjedlen,
hvorefter Vand paafyldes. Poiseu udkoges, naar den er frisk, 3—4
Timer, tørres to Timer, indtil Suppen udgjør ca. 18 Liter, og
frasiles. — Garnet lægges i og koger 1/i Time, hvis man vil have
en stærk lys gul Farve. Længere hvis Farven skal være dæmpet,
mørkere altsaa. Efter Farvningen afkjøles Garnet i Farvesuppen
og skylles. Pois kan tørres og opbevares. — Hertil bemerkes,
at Garnet selvfølgelig ikke skal tørres efter Beitingen, samt at
det lægges i Kjedlen strax før den koger op. Samme Regel følges
ved de andre Opskrifter med afsilefc Farvestof.
Gult med Røslyng (calluna vulgaris.)
Til 500 Gr. Garn tages 18-20 L. Vand, tilsat 5 Lod (7-8
Gr.) Alun, hvori Garnet beites ved at koge Va Time. Friske
grønne blomstrende Lyngtoppe hakkes (skal være 12 L. naar den
er ophakket) og udkoges 3—4 Timer i en Kobberkjedel til en
meget sterk Suppe paa 18 L. Denne siles, og det beitede Gam
koger heri 1 Time, afkjøles og skylles.
Dybt mørkeblaat med Jamne (lycopodium complanatum.)
Til 500 Gr. Garn tages mindst 500 Gr. ophakket Jamne, der
nedlægges lagvis med Garnet i Kjedlen. (Brug samme
Fremgangsmaade som ved Nedlægning med Stenmoser). Vand
paafyldes, saa det staar over Garnet, og det Hele henstaar 8—9 Dage
paa et varmt Sted. En Gang hver Dag sættes Kjedlen over Ilden
og faar et Opkog. Den 4de Dag bor Garnet med Jamnen vendes
i et Tag, derefter fortsættes Varmningen de gjenværende Dage.
217 Gr. (14 Lod) Bridsel, der Dagen forud sættes iblød i Pose,
udkoges i Posen i 18 L. Vand 1 Time. Posen optages. Garnet
lægges i og koges V2 Time, afkjøles, skylles godt i mindst 3 Vand
og tørres. Derpaa dyppes Garnet i ikke sterk Birkeaskelud og
skylles vel. — Dette er en nydelig og meget ægte Farve,
hvilket bedst bevises ved, at den taaler Lud. — Der staar, at Kjedlen
skal henstaa paa et varmt Sted. dette maa jo bare forstaaes
derhen, at hvis man foretager Farvning med tørret Jamne om
Vinteren, saa maa Suppen ikke fryse. Paa Landet har man altid et
Bryggerhus. For nu at spare Folk for at løfte den tunge Kjedel
af Ilden saa ofte, saa lader man bare Kjedelen rolig staa Dagen
lang paa et Brandjern oppe i Gruen og tænder op e 11 Gang hver
Dag under den. 1 Kvarters Kogning hver Dag viste sig at være nok.
Paa Opskriften staar Birkeaskelud. Da de færreste har Raad til
at bruge den dyre Birkeved i Bryggerhuset, vil jeg bare sige, at
jeg almindelig har taget Aske etter Or og Smaakvist og lavet
Lud af den. Vend ikke Garnet den 4de Dag! Lad det ligge i Ro!
Graagult med Renlav.
For hvert 500 Gr. Garn tages 18—20 L. Vand, tilsat 62 Gr.
(4 Lod) Alun, hvori Garnet beites ved Times Kogning. —
Alunen maa være godt opløst til Garnet lægges nedi. Ved
Indsamlingen af Laven bør det nederste af Roden fjernes. Laven
•tørres, befries for Rudk, oprives og lægges lagvis med Garnet i
Kjedelen. Garnet lægges lagvis meget tyndt. Dækkes
omhyggelig med Lav og sammenpresses. Vand paafyldes, og efter 1
Times jevn Kogning optages Garnet, afkjøles og skylles. — Laven
synes at være kraftigst om Høsten efter den første Barfrost, men
kan naturligvis ogsaa bruges ellers, naar bare mere Lav tages i
Forhold til Garnet. — Her staar heller ikke hvor meget Lav i
Forhold til Garn. Mine Erfaringer gaar ud paa, at naar Garn og
Plantestof lagvis nedlægges, maa man ikke spare paa Plantestoffet.
Jeg strøede det Fingertykt udover, og det viste sig at være passe.
Jeg savner saa en Opskrift paa ægte rød Plantefarve. Mig bekjendt
gir kun Maure (gallium borealis) rød Farve. Men det er bare
Roden af denne lille fine Plante, som er farveholdig, og det blev
et yderlig sent og lidet lønnende Arbeide, da dog Cochenille og
rød Vinsten gir en nydelig frisk dybrød Farve, der ogsaa er
saavidt ægte, som man kan vente.
Husk endelig, at Garnet maa være jevnt vaadt mellem
Beit-ning og Farvning. Læg Garnet hurtig ned i Farvekjedlen, idet
De holder Hesplerne godt udredede over begge Hænder, og lad en
anden staa færdig med en Stok for at faa Garnet jevnet og hurtig:
i Suppen. Lad det saa i Ro, saa blir det penest.
Bad og Massage i Japan.
et udenlandsk Tidsskrift meddeles følgende om Bad og
Brugen af Massage i Japan.
Alle Mennesker bader i Japan. Enhver maa have
sit daglige Bad, nvilket de paa ingen Maade kan undvære,
da det har fulgt dem fra deres tidligste Barndom;
de Fattige bader ligesaavel som de R,ige, og de bruger
altid varme, endog meget varme Bad (lige til 46° C.), som er
meget billige, da den vulkanske Jordbund gratis giver Vand af
denne høie Temperatur.
Jeg var ikke videre henrykt da jeg for første Gang steg ned
i saa hedt Vand; straks jeg ståk Fødderne ned i Vandet, trak
jeg dem tilbage af Frygt for at brænde dem, og det kostede mig
ikke ringe Selvovervindelse at vove mig ned i Karret med hele
Kroppen. Men jeg gjorde dog Forsøget, da jeg saa andre befinde
sig saa vel derved, og krøb saa ned, Tomme for Tomme, ja
dukkede endogsaa Hodet under Vandet. Jeg tabte Veiret og for
af Vandet med et Spring, saa rød som en kogt Krebs
og dampende over hele Kroppen, men før jeg havde faat fat i
mit Haandklæde og bredt det ud, var Huden "allerede bleven tør
af sig selv. Jeg befandt mig aldeles udmerket bagefter, langt
bedre end efter vore hjemlige lunkne eller i alt Fald mindre
varme Bad.
De høiere Klasser har altid Badeværelser i sine Hjem og de
Fattige har bekvem Adgang til de offentlige Bad. Her gaar det
ofte meget ugenert til, det har jeg set med mine egne Øine.
Der findes ingen særskilte Anstalter for de to Kjøn. Mænd og
Kvinder, Gamle og Unge, klæder sig paa i et og samme Rum og
bader i samme Basin, hvor de hopper omkring iblandt hverandre
saa nøgne som de kom til Verden:
Japaneserne lader sig give en forsvarlig Massage inden de
lægger sig til at sove. Jeg havde nok hørt tale derom, men
ikke prøvet det selv, da jeg en Aften hørte en eiendommelig
Fløiten ude paa Gaden og spurte min Tjener, hvad det skulde
betyde.
— Amma, Sir, svarte han og begyndte at gnide sine Lemmer
for at jeg skulde forstaa, hvad „Amma" var.
Jeg lod „Amma" kalde op, og ind traadte en gammel, blind
Mand, der forsigtig famlede sig hen til mig, idet han følte sig
for paa de Blindes sædvanlige Maade. Han bukkede for mig, og
efter min Tjeners Ordre begyndte han strax at massere mig.
Han havde store, sterke Hænder, og han gned og æltede mine
Muskler i fulde tre Kvarter, indtil jeg følte mig saa behagelig
tilmode, saa smidig i alle Lemmer som ingen Sinde før. Og det
kan nok være at jeg sov godt efter den Kur.
Massage udøves kun af de Blinde, og de danner en Kaste
for sig, et Samfund med egne Love. De arbeider mest om
Aftenen; thi Japaneseren vil have sin Massage naar han gaar til
Hvile, og man ser dem da vandre rundt omkring i Byen, ganske
alene med deres Stav i Haanden, og hører dem udstøde den
eiendommelig skarpe Lyd, som bebuder Kunderne deres Komme.
Japaneserne lider meget af Rheumatisme og daarlig Fordøielse,
og Massage bruges som et almindelig yndet og tillige i mange
Tilfælde godt Middel herimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
