Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 14. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd. 409
JVIodepne Skjørter.
fieblik kets
Mode er
med Hensyn til
Skjørter det
saakaldte Aaleskjørt.
Man har dem i
forskjellige
Fa-çoner, men enten
de er i tre eller
fire Bredder eller
de, som Fig. i,
kun bestaar af
to Stykker, maa
de slutte tæt til
Legemet foroven,
og forneden bruse
ud i rige Folder.
Som det kan sees
af Billedet, er
Kjolen syet af
Tøi, der er stribet
paa tværs; af
Snitoversigten
sees det,
hvorledes Mønstret
lægges paa. Før
Kjolen klippes,
syes Tøiets
Bredder sammen, Eg
mod Eg, saa det
faar den
tilstrækkelige Bredde.
Man maa passe paa, at Striberne mødes ved Sammensyningen, ligeledes
at de foran .staar rigtig mod hverandre, hvis man da vælger stribet Stof.
Den øverste Del af Kjolen maa passe som en Hanske og prøves med
stor Omhyggelighed. Til Skjørt bruges delt Skjørt og Combinations,
saa Undertøiet
fylder saa lidet
som muligt.
Fig. 2 er, som
det vil sees af
Afbildningen,
knappet bag;
den er ikke
overskaaret, da det
dels er meget
tvilsomt, om
denne Mode
holder sig, og
det dels kan
betragtes som
Vandalisme at
klippe det nye
Stof i Stykker
paa en saadan
Maade, at
enhver Omsyning
umuliggjøres.
Paa
Snitmønstret er
angivet en
Øgning, da det jo
kun er meget faa
Stoffer, der er
130 Ctm.brede;
Snitm. til Fig. 1.
forøvrigt er Kjolen kun syet sammen for og bag Hvis Stoffet er meget
svært, kunde det jo synes fristende at undlade at fore den, men dette
maa paa det bestemteste fraraades, da de rundskaarne Kjoler har sterk
Tendens til at trække sig; det tilraades at benytte til For Bomuldssatin,
der ikke giver efter og kan faaes i de nydeligste Mønstre, skuffende lig
Silke; bruger man Skonning, maa denne tages paa lige; det samme
gjælder, hvis man benytter en rynket Strimmel indvendig paa Kjolen.
Alt stift For bortfalder, da Kjolen skal falde i bløde Folder forneden.
Bagpaa samles den overflødige Vidde foroven, i et lidet indvendigt
Wienerlæg,
saaledes at Kanterne
støder mod
hinanden ; paa høire Side
anbringes to
Rækker udvendige
Stropper, paa
Venstre Side Knapper;
man bør saa vidt
som muligt undgaa
Hoftelæg, og
hellere, hvis man er
hoftesvær, holde
Skjørtet godt til
Linningen, der
tages paa skraa. —
Veiledning til
Klipning. Først
klippes en
Hjælpekvadrat 162 Ctm.
høi og 134 Ctm.
bred ; dens 4
Hjørner forsynes med
Bogstaverne A. B.
C. D., hvorefter
man begynder
Ud-maalingen. Fra A. ned ad venstre Side maales 40 Ctm. og anbringes
X.; fra dette ind imod Midten maales 24 Ctm. og F. anbringes; fra X.
til E. er 19 Ctm; E. og F. forbindes ved en buet Linie, der danner
Kjolens øverste Rand. Den lige Linie mellem E. og C. danner Midten
foran, den skraa Linie mellem F. og B. Midten bagtil. For at faa den
sterkt rundede nederste Kant paa Kjolen trækkes først en punkteret
Hjælpelinie fra B. — C. og derefter forbindes de samme to Bogstaver
ved den brede Linie, der paa sit bredeste Punkt er 47 Ctm. ud fra
den punkterede
Hjælpelinie. —
Nu er Tegningen
færdig og Mønstret,
som udgjør 1/’i Skjørt,
kan klippes ud. Man
faar Sammensyning
foran, og hvis Stoffet ikke
er bredt nok, en
Øgning, som paa
Mønstret er angivet ved en
punkteret Linie.
Lad mig til
Slutning gjentage nogle
Raad, vi en Gang
tidligere har givet Damer,
der syr i Hjemmet:
1) gjør Skjørtet
fuldstandig / Orden
foroven, det vil sige
anbring i den de
Maljer, der forbinder det med Livet, inden det traakles op forneden.
2) prov med Støvler paa og ikke i Morgensko, ellers spiller Hælene Dem
et slemt Puds. 3) lad Kjolen traakles op forneden helt rundt, mens De
har den paa; den ene Hofte er ofte lidt høiere end den anden, og
Fig. 1.
Fig. 2
Snitm. til Fig. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
