Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 21. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Kristiania den 18 — 10 — 99.
Hjemmets Autoritet. Der har været talt og skrevet
meget om Ungdommen i den senere Tid. Vor unge,
opvoksende Slægt er blevet klandret, og den er blevet
taget i Forsvar, og saa meget godt og berettiget er
blevet sagt paa begge Sider at Sagen paa en Maade
kan synes udtømt. Vi havde ogsaa nærmest tænkt at
holde os udenfor Striden; men da vi fra flere Hold er
blevet opfordret til at give vort Besyv i Sagen, vil vi
jo gjerne efterkomme disse Ønsker. Dette caa meget
mere som Sagen jo først og fremst vedrører os Kvinder,
og Kvindernes betydningsfuldeste og skjønneste Gjerning.
«Det er ikke saa greit for Ungdommen heller»,
hører man saa ofte i denne Tid. Nei, det er sandt det!
det er ikke saa greit for Ungdommen. Ungdommen
nutildags er hjemløs og rodløs; den er rykket op fra
den gamle Jordbund, fra den lille Flek hvor Pladsen
kanske mangen Gang var trang nok, og hvor enkelte
Knopper visnede endnu før de havde faat Tid til at
springe ud og udfolde sine Blade mod Lyset og Solen,
men hvor til Gjengjæld et vaagent Øie stadig passede
paa, at Insekter og Mark ingen Skade fik gjøre, at
Ugræsset ingen Plads fik. De gamle Værn er tildels
borte, har ikke den Autoritet de engang havde, og
Individet er endnu ikke saa sterkt, saa sundt, saa udviklet
at det kan staa paa egne Ben. Man kan sige, at
Hjemmene, Forældiene, i sin Tid misbrugte sin Magt, som
Ungdommen nu tildags misbruger sin. Og det er sandt.
Forældre har desværre mangen Gang mere været
Ty-raner end forstandige, kjærlige Opdragere. Fædrene
forstod saa lidet mangen Gang at være kjærlige,
naar Retfærdigheden bød; Mødre at være retfærdige,
naar Kjærligheden talte. 1 dette Stykke slog Camilla
Collett et godt Slag for de Unge i sin «Amtmandens
Døtre». Men et er at misbruge den Myndighed Alder,
Erfaring og Stilling i Familien giver, et andet helt
at kaste den tilside som et udslidt Klædebaand. De
Unge behøver Støtte, de behøver Raad, de behøver
Kontrol; de behøver Hjem hvor Kjærlighed er
Drivkraften; men de behøver ogsaa Hjem der forstaar at
hævde sin Autoritet.
Hvad! er der sikkerlig dem som udbryder, tilbage
til de patriarkalske Forhold, det var dog et vel sterkt
Stykke! Nu hvorfor ikke? Helt tilbage til de patri-
arkalske Forhold vil vi aldrig, med vor Udvikling, vor
Kultur og vore sociale Forhold komme; men det vilde
vist ikke skade, om det der dannede selve Grundtonen
i de patriarkalske Hjem: Agtelse for de Ældre,
Ærbødighed for dem der har Erfaringen og Overblikket, atter
kom til Høisædet.
Det er denne Grundtone som saa ofte glemmes
i vore Dage, og i Lydhørheden her ligger ofte
Slægtens Velsignelse eller Forbandelse. — Vi ser dette
klart i Frankriges og Englands Historie. Frankrige har
forkastet Gud, som det har forkastet al Autoritet. Hjemmene
opløses mere og mere, Kvinderne vil ikke være Mødre,
de Unge ikke optage Pligterne; Nationen er raadden
i Bund og Grund. England er Hjemmenes Land. Det
har ikke saa mange lysende Genier, ikke saa megen
Glimmer og Pragt at opvise; men det rummer saa
mange flere lykkelige Hjem, det har saa mange flere
velbevarede, sunde og tilfredse Sønner og Døtre.
Autoritetstroen er endnu sterk i det engelske Folk, og det
er den sunde Kraft som bevarer Nationen, og som gjør
den lykkelig og rig.
Og mon det ikke ogsaa er noget af den som skulde
danne selve Rygraden i vor Ungdom?
Til min Søster!
Som Sol paa disig Morgen
kan splitte Taage-Slør,
/ Tonehavet Sorgen
og al vor Kvide dør.
Kom, nyn din lille Vise,
kom, spil din lille Sang!
Den kan vi ei forlise,
den har saa kjær en Klang!
De bløde brune Øine
tidt fulde er a† Graad;
du kan ei Hjælpen øine,
du ved ei Trøst og Raad.
Du stille hen dig sætter,
i Toner sender Bud:
af sterke Salmer fletter
en Stige du til Gud.
I rige Harmonier
du jubler Takken frem,
naar paa de lyse Stier
du ledes mod dit Hjem.
Du Stormens Brusen stilled
i dine Kjæres Sind;
du spilled og du spilled
i Himmerig os ind.
I. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
