Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 43. Lørdag 28. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd.
429
En liden Væske med Gobelinsbroderi.
/roderiet syes paa mellemfin Stramai i lige Gobelinsting
over fire Traade og med Filosellesilke, der kan deles
i fire Dele. Man maa have fire Nuancer gulbrun og
fire gammelblaa. Broderiet maa slutte sig nøie til
Omridset. Der begyndes med den mørkeste Nuance gammel-
Afb. 1.
blaa, til hvilken anden, tredie og fjerde Nuance slutter sig
rækkevis. Saa følger den ’mørkeste Nuance gulbrun og
derefter de andre tre Nuancer’; derpaa atter blaat o. s. v.
Afb. 2.
Afbildning 2 viser, hvorledes Stingene griber ind i hinanden.
Væsken fores med Atlask, monteres med gammelblaa Plysch
og en Staallaas.
Alting kan benyttes.
jer er saa mange Ting, som ikke nyttiggjøres. De
færreste ved vist f. Eksp. at Koens eller Oksens Horn
kan benyttes til forskjellige Ting.
To Maader at anvende disse paa maa jeg her
meddele «Urd»s Læsere. Anvendt paa den ene eller den anden
Maade kan de Gverseede Kohorn bidrage til Istandbringelsen
af rn billig Julegave.
1. 4 jevnt lange ikke for krumme Horn poleres og danner
Benene til en net, liden Skammel. Selve Skammelen dannes
af et Træstykke, der tages enten afrundet til den ene Side
og ret paa den anden, eller ogsaa aflangt. Ovenpaa
beklædes Fjælen med en Stopning af Stry, Halm eller Planteuld,
som fæstes med et Striestykke, der spigres paa med smaa
Spiger. Som Træk kan anvendes Broderi eller Plüsch efter
Behag. Rundt Skammelen fæstes eri Rad Ponpons eller Fryndser,
saa Spigrene skjules. Fryndser og Ponpons kan man godt
låve selv.
Der er nu saa mange Sløidkurser, hvor man naturligvis
ogsaa lærer at polere, saa paa en eller anden Maade kan man
vel sagtens greie det. Hvilkensomhelst Snedker kan ialfald
lære fra sig Kunsten, som forresten mest er en
Taalmodigheds-prøve som meget andet her i Verden. Træfjælen, som danner
Skammelen, farves med Nøddetræbeits, der smøres paa med
en Malerkost. Paa denne Maade kan man faa en net liden
Skammel uden store Udgifter.
2. Et 2—3 Centimeter tykt Træstykke tilskjæres i en
Facon, som passer til Garderobeholder, og betrækkes med kulørt
Filt eller Klæde. Træstykket forsynes oventil med to Ringe til
at hænge Holderen i.
Det polerede Horn fæstes i Midten af Træstykket enten
med smaa Spiger eller Skruer; man kan ogsaa skjære Hul
midt igjennem Træstykket og fæste Hornet paa den Maade.
Smaagutter har jo altid vanskeligt for at fmde paa noget at
gjøre de lange, mørke Vinterkvelder. Dette Arbeide er netop
noget for Gutterne, som da ikke behøver at staa tilbage for
Smaapigerne med Hensyn til Julegaver eller Fødselsdagsgaver.
dog.
Diæt for Sukkersyge.
Den første Betingelse for Madlavning til Sukkersyge er absolut
Udelukkelse af Mel, Gryn, alle Ærte- og Bønnesorter, som jo altid
indeholder Melstof, Sukker samt alle Rødder, der indeholder Sukker.
Derimod er Selleri, Plirrer, Løg samt alt Slags Kaal uskadeligt. Af
Frugt kan Jordbær spises daglig, naturligvis med lidt Sackarin i
Fløden (ikke Sukker), et Æble af og til, ligeledes er kogte Svedsker
ikke meget skadelige, naturligvis kun nydt en Gang imellem. Den
anden Betingelse er at Maden bliver lavet af saa fede og kraftige
Sager som muligt. Af Drikkevarer maa nydes Fløde, Kaffe, The,
Cacao kogt halvt i Vand og halvt i Fløde med Sackarin, Rødvin,
Kognac, Whisky og Brændevin, samt Citronsyre i Vand. Naar denne
Dia^f nøiagtig bliver overholdt, kan Patienten godt spise 3 å 4 tynde
Stykker Rugbrød om Dagen, uden at det skader.
Kjødsuppe. Suppen koges som sædvanlig med Grønsager, samt en
halv Snes smaa spanske Løg, som ikke maa koge itu. En Eggeblomme
og en god Theskefuld Smør røres til Fløde, deri en god Tallerken
af-siet Suppe og Løgene. Suppen maa ikke koge naar Egget tilsættes, da
den ellers skiller.
Kjødet spises med Rosenkaal med Smør.
Kogte Purrer med rørt Smør.
Fleskesteg med Rødkaal. Saucen til Stegen laves af Sky, der
sættes over Ilden paa en Pande; naar den koger, røres lidt-koldt Smør
i til den er jevn. Rødkaalen tillavesmed Smør, Eddike, Sackarin og Salt.
Kogt Torsk med smeltet Smør og Sennep, samt grovt hakkede Eg
istedetfor Poteter (Fiskesuppen gjemmes til næste Dag). Det bemerkes,
at Leveren ikke maa koges med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
