Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 4. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
JVIodekfonik.
finter og Kulde melder sig snart, tænker vi. Om det
holder Stik faar staa sin Prøve, vi maa ialfald have
—* vor Vintergarderobe i Orden. — Skal det saa iaar
være fodsid, halvlang, ganske kort Kaabe, eller Kape
kanske ? Ja, herom dreier manges Tanker sig i denne Tid.
Hvad siger Moden? Den svinger velvillig sit Scepter og
erklærer at enhver af disse Ting er tilladt. Dog er Kaperne
paa Retur. De holder vanskelig Kulden ude i Blæst og Uveir.
Vinden trænger ind, og det kan endog hænde, at den løfter
hele Stadsen op over Hovedet paa en. Derfor er Kaperne
lange og værdige iaar som de spanske Granders Klædebon,
hvorfor man ogsaa kalder dem spanske Kapper. Til
Aften-kaaber, Regn- og Reisekaaber egner Façonen sig bedst. —
Hvad syntes De om Sækpaletoten i Sommer, Frue? syntes
De ikke, at den vandt ved nærmere Bekjendtskab og tilsidst
viste sig at være et ganske hyggeligt Plag med sin
Dobbeltknapning, Opslag og veritable, nyttige Lommer? Omtient
som disse retryggede Jakker er de moderne halvside Kaaber,
men Stoffet er naturligvis tykt og godt, Klæde eller foret
Fløil. Pikante og nette er ganske korte KlædesjaKker i hel
Figur. Hvad bryder Ungdommen sig om, at den fryser lidt,
naar blot Udseendet vinder. «Jeg tager bare paa et Skjørt
til,» er det almindelige Resonnement, naar et upraktisk
Vinterplag frister for stærkt.
Kjoleskjørterne begynder at faa Folder. Den sidste
Skjørtefaçon har dem baade paa Bagbredden og paa Siderne,
men Folderne syes fast ned til et godt Stykke nedenfor
Hofterne, da den slanke Type endnu en Tid skal opretholdes.
Den er dominerende, det ser vi paa de lange Tunikaer uden
Folder, der slutter snevert til lige ned til Knæerne.
Overkjolerne begynder at fæstes op paa den ene eller paa begge
Sider og faa Garnitur nederst. — Damerne er, som rimeligt
kan være, i stor Forlegenhed med, hvor de skal anbringe sine
Lommer nu, da den lille Reticule, Haandvæsken, begynder at
blive aflægs. Man sætter dem paa selve Underskjørtet, og
det ansees ikke for stødende, at en Dame løfter sin Kjole
gratiøst op foran over et elegant Silkeunderskjørt for at hente
Fig. 1.
Fig. 2.
frem Lommetørklædet eller Portemonæen. Lommerne er af
samme Stof som Underskjørtet. De er ganske glatte og sættes
paa i Høide med eller lidt høiere end Knæet.
Kjolelivene skal slutte snevert til i Ryg og Sider, men
falde løst og frit foran. Der er Tendens baade til
Hoftepynt, de saakaldte Pamirs, og til Spidsliv. Derfor ve de
Kortlivede. Læg Dem paa Hjerte, mine Læserinder, at et rundt
Bælte af en anden Farve end Kjolelivet lader dette vise sig
næsten fire Centimeter kortere, end om De har et spids
Skraa-bælte i Kjolelivets Farve, hvilket tilsyneladende forlænger
Taillen. Bælter med kostbare, ægte Spænder er uhyre
moderne, og mangt et gammelt Arvestykke blir anvendt paa
den Maade. Antike Broscher, som er for store til
Halssmykker, passer fortrinlig hertil, naar Stilken fjernes, og man syr
dem solid fast foran paa sorte Fløilsbælter.
Boléroen, den spanske Trøie, maa snart regnes blandt de
klassiske Klædningsstykker. Kort, lang, opsplittet eller hel,
altid existerer den og altid behager den. Ligesaa Blusen, som
man absolut ikke vil ophøre at bruge. Men hvorfor nu længer
kalde den «Bluse», hvilket uvilkaarlig leder Tanken hen paa
noget, der sidder løst og negligeret. Den moderne Bluse er
syet saa tilsluttende og soigneret at den med Rette fortjener
sit franske Navn «Corsage de Fantaisie.»
Ærmerne blir trangere og trangere over Skulderen og
naar langt ud over Haanden. Se her en Del vakre Modeller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
