Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 4. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
urd.
for Pynt paa Ærmer. Til Theater og Soirétoiletter bruges
de ofte halvlange.
Jeg vil ikke opregne alle de moderne Farver, der er et
Utal af dem iaar, kun nævne, at sort blandet med kulørt vil
blive særlig brugt. Kostumer af sort Klæde med Besætning
af f. Ex. rødt, grønt eller skotsk, ja, af hvidt Klæde ogsaa,
samt kulørte Stikninger paa sorte Dragter blir meget yndet.
Moden sværmer for Garniturer af alle Slags, Possement, svære
Broderier og endelig de længe gjemte og glemte Fryndser
med brede, knyttede Border. Kanske finder vi paa Bunden
af Bedstemors Skuffe en eller anden smuk Silkefryndse, som
kan feire sit Jubilæum og komme til Hæder og Ære igjen.
De rynkede, smale Kometsilkebaand er nyttige til at sætte
øverst i Kanten, om denne skulde være blevet noget medtaget.
En meget virkningsfuld Besætning har vi paa Tegning 2.
Fløilspynten er ikke trukket ud og ind i Kjoletøiet, hvilket
man skulde tro, men det er en skuffende Imitation, som man
opnaar ved at klippe Kjoletøiet ud og kante Aabningerne med
hvide Pyntebaand, hvorpaa Fløilen sættes glat under og danner
Bunden.
I samme Forbindelse bør vi ikke glemme Gitterværk af
sorte Fløilsbaand, det nyeste nye. Det bruges baade som
Pynt paa lette Stoffer og til at dække bare Halse og Arme
ved Anledninger, hvor man ikke ønsker at være i fuldt
Baltoilette. Baandgitter er overordentlig flatterende. Tænk Dem
en Selskabsbluse af rosa Chiné med sorte Fløilsbaand som paa
Tegningen 1 klædeligt, ikke sandt ? Men — lev vel — flere
Modenyheder en andengang ! Martha.
Fig. 3.
Om {Ijemmesaltning.
Af V. S.
altning — alene Ordet minder om Efteraar paa Landet.
Om store Salttønder eller Baljer, fyldte med Lage,
om Piger med opsmøgede Ærmer og hvide
Smækforklæder, ivrig ifærd med Kniv og Økse for at
sønderdele de lækre, renskoldede Grisekroppe, der ligger paa Borde
og Bænke i Bryggerhus eller paa Laave. Om Husmødre, der
vel indpakkede i uldne Veste og Tørklæder giver Ordre
om hvorledes Skinker og Bove, Sideflesk, Ryg, Ribbensteg,
Hoved og Tær med største Fordel kan udskjæres.
De glade, travle Børn er overalt i Veien. Koner eller
Piger renser for syvende og sidste Gang Tarmene, for at
den krydrede, vellugtende Pølsemad med Rosiner i Lispundvis
kan stoppes i.
Ja! det var gode Tider og glade Tider! Da sendtes
pr. Fragtmand eller ved «Godhed» Pakker med Pølsemad
og Slagtemad til Slægt og Venner i Byen. Den ene Gang
om Aaret fik man sorte Pølser og hvide Pølser, Lever- og
Medisterpølser, Grisesylte og Svineryg. Dengang var der en
hel Fornøielse at have Venner paa Landet. Hvilken
Overraskelse, naar Pølserne kom, som man havde gaaet og ventet
paa ligesom de andre Aar, men som hvert Aar trak saa
urimelig meget længere ud end i Fjor, saa man var nærved
at tro, at man var bleven glemt!
Og Saltningen af alt det slagtede Kjød — ja den havde
de Uleili ;hed med ude paa Landet. Det var et Arbeide,
der gav Motion, rigelig saa meget som Gymnastiksporten nu
til Dags.
Ak! det er snart «en saga blott». Nu sælger
Landmanden Svinene til Slagteren, og selv beholder han kun en
Gris eller to til eget Brug, og Vennerne i Byen kan se,
hvor de faar noget fra, naar de da ikke kjøber det! Jeg
vil slet ikke tale om at låve Pølser selv! Nei, det gjør
man sig rigtignok ingen Uleilighed med, for man faar dem
jo ligesaa gode og billige hos Pølsemageren om Hjørnet.
Men hvis I, ligesom jçg, husker, hvorledes hjemmelavede
Pølser smagte, saa vilde I aldrig sætte Tand mere i dem,
man kjøber.
Her vil jeg nu kun holde mig til Saltningen.
Det kan virkelig betale sig at salte selv, hvis man
forstaar at kjøbe Kjødet lidt billigt. De fleste forestiller sig
store Anstalter, og naar man ser de lange besværlige
Opskrifter i Kogebøgerne, kan man jo ogsaa blive angst og
bange for saa megen Uleilighed, og dog er det meget let,
naar man véd at indrette sig praktisk og helt slaar «Sagaen»
om den store Saltning ud af Hovedet.
Anskaf en brugt Vinfustage eller en Balje med Laag.
Hæld deri Lage efter nedenstaaende Opskrift; naarL Lagen
er kold og saa sterk, at man kan lægge et Eg deri, uden
at det gaar til Bunds, da er den færdig til Brug. Har man
et koldt Spisekammer, kan Saltetønden godt have sin Plads
der. I Mangel deraf kan man benytte et koldt Pulterkammer.
Jeg behøver vel neppe at tilføie, at for Husmødre i
Hovedstaden gjælder denne Fremgangsmaade med Saltning
kun for Vintermaanederne, omtrent fra Midten af Oktober
til Midten af April. Staar nu Lagen færdig i Tønden,
dækker man den med et Laag eller en Bund for at der ikke
skal falde Støv i den.
Nu gjælder det at se sit Snit, naar Fiesket er billigt,
og man kan presse lidt Mynt ud af sin Mand, at gjøre et
Indkjøb af fersk Skinke eller to, eller et Par Bove. Bovene
er jo de billigste, og naar de er af smaa Dyr og magre,
bliver de udmerkede ved Saltning. Efterhaanden som man
nu kan kjøbe et og andet Stykke Kjød, lægger man det ned
i Bøtten. Man lægger en mindre Bund med en Sten
oven-paa, forat Kjødet ikke skal gaa tilveirs i Lagen.
Hele Vinteren igjennem har jeg i de senere Aar snart
havt et, snart et andet i Saltetønden.
Ved det ugentlige Indkjøb af Okse- eller Kalvekjød hos
Slagteren har jeg oftest kjøbt et noget større Stykke end
jeg i Øieblikket havde Brug for, saaledes at jeg har kunnet
afskjære en Kilo til at salte til Paalæg.
I den samme Tønde Lage kan man nedlægge alt Slags
Kjød som man vil salte raat, ligemeget hvilken Sort det er.
Derimod maa man til Kjød, som man vil salte efter at det
er kogt, have en særskilt Krukke eller Bøtte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
