Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 4. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
urd.
Den nye Sengs Ejendommelighed bestaar i at der under
og paa Midten af Staaltraadbunden er anbragt en
Bæreindretning (Fig. i.) som støtter Midtpartiet, og som kan reguleres,
svagere eller sterkere, ved Hjælp af tvende Skruer i Enderne
af Sengerammen. Herved undgaaes Nedsynkning af Sengens
Midtparti og forholdsvis forhøiet Niveau af Sengebunden ved
Sengens Hoved- og Fodende. Madrasserne er i Regelen af
galvaniseret Staaltraad, hvorved de ikke udsættes for Rust og
let kan holdes rene, de erstatter med Fordel de almindelige
Springmadrasser, der er tunge og vanskelige for ikke at sige
umulige at holde rene. Saaledes veier en almindelig ny
Springmadras til en Seng 187X82 Cm. 40 Kg., mensen
Patent Staalmadras af samme Størrelse kun veier 19 Kg.
Ved at lægge en løs Krølhaarsmadras eller en Madras med
billigere Stopningsmateriale ovenpaa en saadan Patentmadras
vil man faa et sundt, elastisk, horisontalt og behageligt Leie.
For at spare paa Sengklæderne kan man ogsaa anbringe et
Stykke Filt ovenpaa Staalmadrassen. Denne Slags fabrikeres
specielt for dette Øiemed ved «Den norske Filtfabrik» i
Flekkefjord og koster Kr. 1,50 til Kr. 2.00 pr. M.
Det andet Billede, Fig. 2, viser en Barneseng med løs
Bund, der i Tilfælde af Sygdom kan hæves eller sænkes efter
Behag. For Børn vil et fuldstændigt horisontalsk Leie, der
ikke .giver efter for de smaa Legemers mange og voldsomme
Bevægelser, og dog virker blødt og elastisk, være af stor
Betydning.
Konstruktøren, Hr. Ingeniør Th. Svane, blev tildelt
Sølvmedalje paa Stockholmsudstillingen, Æresdiplom med
Guldmedalje ved den internationale Udstilling i Bordeaux, samt
Guldmedalje ved Bergensudstillingen ifjor.
Spørsmaal
Kan nogen af tUrd»s Læsere give mig et Middel mod rød Næse.
Naar jeg opholder mig i et koldt Værelse eller kommer ud i kold Luft
bliver Næsen kold og rød, hvilket er meget ubehageligt; vilde være
meget taknemmelig for et godt Middel. En Abonnent.
Vil nogen være saa venlig at sige mig, naar det Deikmanske
Bibliothek er aabent. — Hvilke Dage og til hvilken Tid ? Bosja.
Svar.
Lotte. Gaa til en Specialist i Hudsygdomme eller en anden Læge.
R.
A. E. Hos Frk. Henriette Ehnstedt, Næsfosssn pr. Bergen, kan
erholdes Underretning om en tysk Familie, som gjerne optager en ung
Pige i Huset.
K. S. K. Er Pianoet ødelagt ved Parafin, er jeg bange for at
intet Husraad strækker til. Sikrest er det vel da, at De overlader det
til en Fagmand til Oppudsning. A.
Ung Pige. Nei. De forskjellige Guvernanteskoler er, i Anledning
af den nye Skolelov, gaat ind eller vil gaa ind til Jul. De vil dog
blive afløst af kvindelige Gymnasier hvis første Klasse (ialfald for Nissens
Skoles Vedkommende) med et praktisk Tillægskursus er beregnet paa
et erstatte Guvernanteskolen. Denne Plan vil dog først blive realisert
naar der i 1900 for første Gang [er blevet holdt Middelskoleeksamen
efter den nye Skolelov.
Gammel Elev af Nissens Skole.
En Abonnent. (No. 41) Brug’ Fru Marie Nilsens Haarvand I Se
forøvrigt K. R.s Svar <Til Charmions i No. 42.
A. E. Har en Adresse liggende til Dem paa Kontoret, om De vil
lade den hente. Red.
Fattig Indenbys Abonnent. Om ingen anden tager Ordet for at
svare Dem, skal vi forsøge i et af de første No. at give dem nogen
gode Raad. Red.
Gyda. 1. I Danmark eller Tyskland.
2. De større Gartnerier her i Landet tager ikke imod kvindelige
Elever. Hvis de derfor ikke vil henvende Dem til Frkn. Hoff &
Fleischer ved Sandvigen, som driver et mindre Gartneri dersteds, og
som modtager kvindelige Elever, maa De søge til Udlandet.
End om De satte Dem i Forbindelse med Frk. Emma Holm,
Snoghøi Hønseri, i Danmark ? N.
En Abonnent. (No. 45) 2). 1. De maa forskrives fra Udlandet.
2. Nei.
Sonja i Finmarken.
Hvad jeg elsket* I
Jeg elsker Havet, naar det stormer vildt,
jeg elsker det, naar Fladen ligger stilt,
og Maanen speiler sig i Dybets Blaa.
Jeg elsker Bjergene jeg aldrig saa.
Som tause Nat med al sin Stjernehær
og Aftenrødén i sit sterke Skjær.
Jeg elsker Tanken i sin stolte Gang
og Tonekunsten med sin Længselssang.
Jeg elsker Blomsten med sin friske Duft
og Fuglen i den rene, frie Luft,
jeg elsker Vennen høit som Himlens blaa
og Kvinden, ja! en eneste jeg saa.
Og hun var Brud, det var jo ret en Lyst!
Jeg elsker denne Længsel i mit Bryst.
Jeg elsker Graven med sin dybe Fred •
og Tanken om den store Evighed.
Alf. Charlotte. L.
- > ■ ■
Merk!
No. 1 og 8 for 98 og No. 13 af 99 kjøbes i
Ekspeditionen.
Indhold: Islams Kvinder (med Billede)’. — I Skumringen. Af
Ellen Key. — Ved Dyvekes Hus. Et Drømmebillede i en Akt (Forts.)
— Fiskerliv (Digt). Af Wilhelma Lundh. — Nogle Bøger til
Høit-læsning i Familiekredsen. Af n. — Børnenes Spalte. — Modekronik
(med Billeder). Af Martha. — Hjemmesaltning. Af V. S. Reform
paa Sengeomraadet (med Billeder). Spørsmaal. Svar.
Aktieselskabet Kristiania Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
