Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 46. Lørdag 18. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45G
urd
Kristiania den u/n — 99.
At spare paa Skillingen og lade Daleren gaa er et
gammelt kjendt Ordsprog, som saa mangen Gang har truffet
Hodet paa Sømmet. Og vi haaber det vil træffe denne Gang
ogsaa, om det end er andre Værdier end «den klingende
Mynt,» der her er Tale om. Vi sigter nemlig til den rastløse
Travlhed der mer og mer synes at skulle gjøre sig gjældende,
og som giver ikke alene Hjemmene men ogsaa hvert enkelt
Individ sit Præg. Det gjælder at tjene Penge, at uddanne
sig, at følge med Tiden, at gjøre Studier o. s. v., og det er
jo ogsaa gode Ting, «Spareskillinger» som altid vil komme
vel med; men det kommer an paa, om vi ikke under vor
Jagen efter disse «Spareskillinger» taber «Dalerne», taber
de store, ja ulige større Livsværdier: Hjemlig Hygge, Glæde,
Harmoni, Fred. —
Man taler om forlængst henrundne Tider, og man trækker
uvilkaarlig paa Smilebaandet naar man mindes disse Tider, da
en Husmors største Fortjeneste var at kunne låve god Mad
og holde sit Hus i Orden, og en ung Piges do. at have et
smukt Ansigt, der kunde sikre hende et godt Parti. Dette
er selvfølgelig en Overdrivelse, der dog, som alle Overdrivelser,
rummer en god Del Sandhed i sig. Men selv om vi regner
med den Sandhed som kan ligge heri, og som i dette
Tilfælde gjælder den skjæve Udvikling der i hine Tider blev
Kvinderne tildel, hvor mange Sider af Sjælelivet blev ikke
dengang pleiet som nu ligger brak! Det dybe Følelsesliv er
blevet erstattet af Sjælsstyrke og Selvbeherskelse, den fine
Takt af en skarp Dømmekraft, det gode Hjertelag, der altid
først og fremst føltes i Hjemmet, til en socialistisk Broder- og
Søsterkjærlighed der i Theorien omfatter alle, i Praksis — ingen.
— Det gjælder derfor at vi vogter os, saa vi ikke gaar til en
modsat Yderlighed og forkaster alt det Gamle, det Gode med
det Onde.
Der aabnes stadig flere og flere Døre ud mod den store
Arbeidsmark for Kvinderne. Og mange Døre har været lukket
altfor længe. Kvinderne bør have Plads til at udfolde sine
Evner. Det har de Ret til. Selve Naturen anviser dem
denne Ret. Men under denne Jagen efter nye Arbeidsfelt
glemmer de saa let de gamle, de som virkelig var gode, og
som, først og fremst var deres. Hvor er f. Eks. ikke den
hjemlige Arne ofte kold og mørk og forladt. Er ikke her en
Arbeidsmark som i vore Dage grundig bliver forsømt! Ikke
naar det gjælder at skaffe Penge; det er noget vor Tid synes
at have Øinene aabne for ; men naar det gjælder det som har
ulige større Værdi end Penge: Omtanke, O.n’iu, Forstaaelse,
det Fond af Kjærlighed og Glæde og Solskin son min
opsamler, ikke under et forcert Trællearbeide, men under det
jevne, solide Virke, under de stilla Stunder, son nu desværre
er saa sjeldne i de fhste Hjem, da Familien samles, Tanker
udveksles, Bekymringer deles og de fine Traade spindes mellem
Hjerterne og binder dem sammen, ja under de stille Stunder,
da man er alene ’med sig selv, og Stemmer fra en anden
Verden taler.
E’len Key skrev sh vemodig og stemningsfuldt i sin
Artikel «I Skumringen» om «brasan», som mere og mere holdt
paa at forsvinde. Er ikke dette ogs|a bare en Følge af den
almindelige Udvikling? Alt skal være praktisk, ’nyttigt,
tids-og pengebesparende, men Hyggen, Feststunderne i Families
kredsen, den sunde, friski Glæde som skal give Hjemmet
det-Charme, hvor er alt dette ? Og hvad er størst af disse
Værdier — «Skillingen» eller «Daleren»?
Vi frygter, og det med Grund, at selv om «brasan» endnu
blussede høit iblandt os, selv om Ilden i Kaminen endnu ikke
var døet ud, men fremdeles hver Aften naar Mørket faldt paa
kastede sit magiske, røddunkle Skjær over Hjemmets faste
Konturer, og de legende, lokkende Flammer endnu indbød til
Hvile og Drømmeri, saa — ja saa var der alligevel ingeft som
havde Tid til at tage Plads foran den.
Frk. Petra Sands Barnehjem er det nye Navn paa
Gutte-hjemmet Salem, som vil være Yore Læsere bekjendt fra tidligere
Dage. Der afholdes i disse Dage i Studenterhjemmet en Basar
il Indtægt for Barnehjemmet, som vi vil anbefale til voret
Læseres Velvilje. Arbeidet for de Smaa er jo i og for sig
en Sag saa god at den ingen mere indgaaende Anbefaling behøver.
Ungdomskorrespondencen synes at have faat faste
Fødder i de tre nordiske Lande — Norge, Sverige og Finland.
Fra første Stund af omfattet med den mest levende Interesse
har stadig flere og flere Deltagere meldt sig, indtil Taflet nu
er naaet op til 1691 — et ganske smukt Resultat efter kun
i V2 Aars Forløb! I Sverige har ogsaa U.-korrespondencen vakt
almindelig Opsigt, og hele den svenske Presse har udtalt sig
anerkjendende om den. Tallet af Deltagerne er her 824,
mens Norge tæller 636 og Finland 231.
Som man vil erindre, var det i Begyndelsen flest Piger
som meldte sig her i Norge, mens der i Sverige omtrent var
lige mange Gutter som Piger. En hel Del af de norske unge
Piger maatte derfor vente, indtil der nu, efter et Opraab i
«Kamrateno, meldte sig saa mange svenske «flickor» at de
Norske er i stor Minoritet. Og nu er det vor Tur til «Opraab»:
Mange varmhjertede og interesserte svenske unge Piger venter
i dette Øieblik paa sine norske Kamerater, lad dem nu ikke
vente forgjæves! Send «Urd»s Redaktion et Brev med fuldt
Navn, Adresse og Alder, samt vedlagt et ; 1 o Øres Frimærke,
og Svaret skal ikke længe lade vente paa sig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
