Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 47. Lørdag 25. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
469
Slagtning paa bandet.
en af vore bedste Kogebøger findes et Kapitel om
Slagtning, hvis Indhold jeg ikke kan være ganske enig i.
Det er skrevet af en Præstefrue. Altsammen er saa
greit og godt beskrevet, saa det er Moro at læse det;
men der er beregnet saa altfor stor Slagtning paa en Gang.
Se Fru Løkens Kogebog Side 308, og jeg tror, de fleste vil
være enig med’ mig i, at faa Egne i vort Land har ét saa
sibirisk Klima, at man med Fordel og uden altfor mange
Bekymringer for «det Ferske» bør slagte 2 Kjør, en Gris og
2 Sauer paa en Gang.
Nu er det jo gaaet mere og mere op for Folk, at
gammel salt Mad i Længden ikke er sund uden for dem, som har
meget kropsligt Arbeide.
Men det er vist, at skal saa meget slagtes paa en Gang,
saa kommer man enten til at salte for meget, eller det Ferske
vil tabe i Kraft.
Hvorfor ikke heller fordele de gode Ting ? Det vil
rigtignok skaffe Husmoren mere at gjøre; men man vil staa
sig paa det i Længden, da man har det igjen ved en bedre
Helbred. Thi det er sikkert, at Saltemaden Landsbygderne
udover har sin store Skyld i al den Kardialgi og alle de
Maveonder som huserer saa slemt. Istedenfor at slagte saa
mange Dyr p^a en Gang, som jeg nu vil henregne til en
svunden Tids Skik og Brug, vil jeg foreslaa følgende
Fordeling: En Sau i September Maaned, medens det endnu
er for mildt i Veiret til almindelig Slagtning. En Ko i
Oktober.
At salte ned et helt deiligt Okselaar, vilde jeg synes var
Synd. Helt Kjød taaler at hænge utrolig længe, hvor ikke
Luften er fo’r raa og fugtig.
Taaler det ikke at hænge, saa faar man ty til hermetiske
Bokser (nogle faa).
I Længden blir Hermetik sundere end Saltmad, og det
er nu ikke Tale om andet, end at det lønner sig at lægge
ned en circa 10—12 Bokser efter hver Slagtning. Saa har
man billig Sommermad. Og Skruedaaser er meget letvindte!
Kjødet staar sig bedst ved at lægges ned raat med
fosko-gende Vand, • samt lidt Salt mellem hvert Lag. Paa denne
Maade gaar ikke saa meget af Kraften bort, og man sparer
en hel Del Smør. Ikke alt Kjød blir lige godt hermetisk
nedlagt.
Bedst holder sig benløse Fugle, Ribbensteg, Ryper samt
Faarekjød. Beaf og oplavet Mad blir aldrig saa god, hvori
det nu ligger kan jeg ikke sige.
Til Jul slagtes saa Grisen og den anden Ko.
Det er jo meningsløst at slagte en Gris uden at have
noget til at spæde op Medistermaden med.
Kunde man tage en Spædkalv ved Siden af, saa vilde
det nu forresten være overordentlig økonomisk og ligesaa
godt som Oksekjød sammen med Grisekjødet.
Man har jo i Regelen en Kalv paa en Landsgaard
saadan en 14 Dages Tid før Jul.
Paa denne Maade vil Maden blive drøiere ogsaa, foruden
alle de andre Fordele det har at slagte oftere.
Føier man nu hertil en Ko i Februar og to Aarsgrise
til Paaske sammen med et Par Kalveskrotter, saa er en
almindelig Husholdning vel berget.
Hos Embedsfolk paa Landet, hvor man fører to
Husholdninger, gaar det jo mere til af Ferskt, og jeg tror, at
man snart vil føie Forskjellen paa denne og den anden mere
gammeldagse Slagtemaade.
Udover Vaaren har man saa alle Kalvene, som man jo
bør se til at holde Liv i en 14 Dage å tre Uger, efter
enhvers Evne.
Da blir jo Kalvene drøiere og bedre.
Naar saa Sommeren kommer for Alvor, har vi spæget
Kjød, Hermetik og kanske nogle Sauer eller gamle Høner at
aflive.
Ikke at forglemme de sukkerlagede, røgede Skinker af
Paaskegrisene, der er deilige at tage til om Sommeren til en
Forandring.
Kunsten ved at stelle Husholdningen paa en Landsgaard
er, at man klarer sig med Gaardens Produkter, uden at kjøbe
ferskt. Det blev for dyrt ellers.
Og skal man ikke skaffe sine Medmennesker en
ordentlig Mavehistorie paa Halsen, saa maa man slagte oftere end
før i Tiden var Skik og Brug.
Bare tænk paa hvilken overordentlig rig Tilvækst til
Husholdningen den ferske Blodmaden gir.
Der et mange dumme Mennesker, som ikke liker
Blod-pudding; men de skulde bare vide, hvor den er sund og let
fordøielig, naar den er ordentlig tilberedt.
A propos om Blodmad, saa fortælles der fra gamle Dage
en Historie, som beviser, at man ogsaa før i Tiden satte Pris
paa denne Ret.
Langt oppe i Valders boede der en Prest paa sin
Preste-gaard. Fuldt af Fremmede var der hver Sommer, og Fruen
havde ondt for Ferskmad.
Men saa var der en Gris paa Gaarden, en rigtig stor
og velfød Gris.
Ja, Nød gjør Folk opfindsomme, og Fruen fandt paa at
aarelade Grisen forat faa Blodpudding, hvergang der kom
Fremmede tilgaards.
Tilslut blev imidlertid Grisen saa ræd, naar den saa
Fremmede, at den satte tilskogs, det forteste den vant, og
— saa stod Fruen der pent.
Altsaa: lad os blive enige om at slagte mindre paa engang
og oftere, saa vi ikke nødes til at gjøre som Prestefruen udi
Valders. Th.
flaandapbeide.
Denne smukke Bordløber er kun forfærdiget af Blonder
og kulørte Silkebaand. Baandene er lette at ordne paa
den Maade, at man fæster dem med Naale eller smaa Stifter
over et Bret; først de lange Baand, derefter de korte som
skal flettes ind i de lange. Ved Valg af Farve maa man tage
Hensyn til det øvrige Dækketøi, hvis dette er kulørt. Man
maa ligeledes vælge en Farve der staar godt mod Servicet.
Bordløber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
