Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 47. Lørdag 25. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 70
urd
Kaal og Itøddef.
Opskrifter efter amerikansk Methode.
(Forts.)
4. Ladies Kaal.
Kog god hvid Kaal i ç Min. Byt Vand og tag anden Gang af
den kogende Thekjedel. Naar Kaalen er mør, saa lad den tørre i et
Dørslag og sæt den hen til den er ganske kold. Hak den saa fin og
tiisæt 2 piskede Eg, i Spiseske Smør, lidt Peber og Salt, samt 3
Spiseskeer Fløde eller god sød Melk. Rør alt vel sammen, steg det
i en smurt Form, indtil det er lysebrunt. Serveres meget varm.
5. Stegt Kaal.
Læg i en Stegepande et godt Stykke Smør, haar dette koger, saa
læg finhakket, kogt, kold Kaal i Panden. Steges lysebrun, naar den
er færdig, tilsættes 2 Skeer Eddike. Serveres i varmt, dybt Fad.
6. Stegt Kaal.
Hak kold Hvidkaal i smaa Stykker og lad den blive ganske tør.
Tilsæt smeltet Smør, Peber, Salt og 4 Skeer Fløde. Naar dette er
gjennemvarmt, tilsættes 2 vel piskede Eg. Held Massen i en vel smurt
Stegepande; rør .indtil det er brunt paa Undersiden, læg da en varm
Tallerken over og vend Kaalen. Naar ogsaa den anden Side er
lysebrun, er den færdig. Se vel efter, at den ikke brændes.
7. Souer Crout.
Hertil kan bruges Tønder, hvor der har været Vin eller Eddike.
Smuk Hvidkaal hakkes fin med en dertil indrettet Maskine. Paa Bunden
af den lille Tønde lægges grovt Salt, derefter Kaal og Salt lagvis, —
øverst et Saltlag. For hvert Lag maa det Hele presses ned med en
tung Klubbe. Ny Kaal kan lægges i saa snart der flyder Lage paa
Overfladen. Kaalen maa være blandet med lidt Coriander og «juniper
Cerris.» Naar Tønden er fuld, sættes den i en tør Kjelder og bedækkes
med en Klud. Læg Brætter over og en tung Vægt paa disse igjen.
Efter nogle faa Dage vil det begynde at gjære. Lagen maa da tages
af og erstattes med ny, indtil den er klar. Dette bør gjøres hver Dag.
Tag af Kluden, vask den og læg den tilbage. Glem ikke at lægge
Brætterne tilbage med Vægten paa. Lad det staa en Maaned. Efter
den Tid vil Kaalen være færdig til Brug. Man maa være me^et
omhyggelig, saa man lader den mindst mulige Luft komme til Kaalen.
Hvergang Tønden aabnes, maa den lukkes til igjen. Dette maa ikke
forsømmes. Man tar en Portion ad Gangen, koger den og steger den
lysebrun i Stegepande.
Kogte Rødbeder.
Smaa Rødder vaskes omhyggelig og lægges uskrællede i kogende
Vand, koges til de er møre, mellem 1 å 2 Timer. Man kan
overbevise sig om at de er møre ved at trykke paa dem med Fingeren, ikke
med Kniv eller Gaffel, thi da rinder Saften ud. Naar Rødderne er
møre, lægges de et Øieblik i koldt Vand, saa Skallet kan løsne, renses
og skjæres i Skiver. Mens de er varme, lægger man Smør par.
Be-strøes med Salt og Peber. Serveres straks.
Baked Rødbeder.
Vask Rødderne omhyggelig og læg dem i den varme Stegovn.
Vend dem, saa de kan faa jevn Stegning, men brug ingen Gaffel hertil,
da det er om at gjøre, at Saften ikke faar Udløb. Naar Rødderne
er møre, kan de skjæres i Skiver. Serveres saa varme som muligt med
Smør, Peber og Salt paa Skiverne.
Spørsmaal og Svar.
Kjære «Urd.»
Da jeg læste i en af dine Hefter, at man ved at lægge Borvat
i Halsen paa de hermetiske Flasker, hvori man koger Frugt, vilde
opnaa, at Frugten holder sig, greb jeg dette straks med Begjærlighed.
Imidlertid viser det sig nu, at den øverste Del af Flaskens Indhold
har antaget en brun Farve, som Følge af Bomulden tænker jeg. Skal
det være saa? Ligesaa kanske du kunde sige mig. hvorfor Frugten
altid flyder op, og Saften er klar ; aa Bunden af Flaskene.
En Husmoder.
Svar til En Husmoder.
I tre Aar har jeg anvendt Borvat med Held, uden at mærke nogen
brun Farve.
Vatten lægges vel fingertyk over hele Flaskehalsen med det
samme, Flasken kommer kogende op af Gryden.
Læg for Sikkerheds Skyld Syltepapir mellem Vatten og Bærene,
samt bind et Stykke Blære eller Syltepapir tæt over Borvatten.
Hospitalsvoksdug kan ogsaa anvendes som Overlag over Borvatten,
og den har jo den Fordel at kunne benyttes om og om igjen.
Bærrene flyder op, fordi en Del Saft flyder ud ved Kogningen, og
de saaledes blir lettere end Saucen. n.
Spørsmaal.
1. Hvilken Uddannelse ansees f. T. for den heldigste for en
Skolekjøk-kenlærerinde ?
2. Oplysning om Pris og Betingelser for Optagelse, samt om
Pladserne er meget optaget, ønskes. Ærbødigst E. E.
Vær snil og giv mig Teksten til «Over Bølgen hist» af «Norma»
«Kitty i Søndfjord.»
Hvorlænge bør Haveroser, indtaget om Høsten, staa i Kjælderen,
og hvorledes forholde sig med dem inden de kan plantes ud i Haven
igjen om Vaaren. K.
«Vil nogen af «Urds» Læsere være en ung Pige behjælpelig med
Mønster til et enkelt, men smukt Toiletbord ?» E.
Kan nogen af «Urds> Læsere forklare mig, hvorledes Høkogning
foregaar, om man hertil kan anvende almindelige Gryder m. v. eller
maa kjøbe særegne Apparater, samt om aislags Mad, som trænger lang
Kogning, kan tilberedes paa denne Maade. E. W.
Kan nogen af «Urd»s Læsere sige mig, hvor jeg kan faa kjøbt
Ivar Aasens Navnebog? Kjære svar snart! H. C.
Svar.
Bladlus paa en Fønix tjernes let ved at vaske Bladene gjentagende
med on blød Svamp og Sæbevand. Derefter afskylles (sprøites) Planten
for hver Gang.
Et andet sikrere Middel er følgende: Man tager en god Klype
stærk, sort Røgetobak (Shæg), lægger den i en liden Thekop og
over-helder den med endel kogende Vand. Dette lader man trække sig
paa en varm Komfyr, idet man med en Theske søger at befordre
Ex-traktionen. Massen siles nøie gjennem en Linfille, saa Infuset bliver
klart. Dette spreder man derefter ved Hjælp af en Refrarichinør (Eau
de Cologne-Sprøite) ud paa Plantens Blade, Under- som Oversiden, fem
Dage itiæk, og paa den 6te Dag skyller man Planten med rent lunkent
Vand. — Dette Middel er det bedste jeg kjender, og kan bruges til
al-slags Planter.
Dette forudsat, at der handles om den egentlige Bladlus.
Men e; det Skjoldlus, som mange ogsaa kalder Bladlus, bliver
Tingen vanskeligere.
Til disse tror jeg neppe Tobak hjælper, men man kan jo forsøge.
Vaskning duer ikke. Derimod er følgende Raad ufeilbarligt, saafremt
iøvrigt Planten taaler det. Det er at pensle alle Blade og Stammen til
lige med Petroleum. Man gaar forsøgsvis tilverks og pensler et enkelt
Blad paa begge Sider med Petroleum. Har dette Blad ikke taget Skade
efter en Maaneds Forløb, pensler man hele Planten. Man skyller den
af med lunkent Vand en Times Tid efter Penslingen, men intet -af dette
Skyllevand maa komme i Jorden. E. C.
«Eina!» Vask Dem i Enerlaag, dog ikke for stærk Laag. Har
De ingen Haa-sygdom, — saa vær ikke ængstelig, Haaret vokser igjen.
—Enerlaag er probat og proberet af mig selv, og det har hjulpet.
Kitty i Søndfjord.
«Orla!» Vask Dem i lunkent Vand, Morgen og Aften, brug
bagefter «Kochs Crémglyserin» til Indgnidning.
Kitty i Søndfjord.
Landskommission. En Frokost (Lunch), bestaaende af et Par varme
Retter, Posteier, skaarne Smørrebrød, Bouillon og Kaffe ved 12—1
Tiden maa meget godt kunne gaa an. Derefter Vin, Kransekage og
Frugt. Det sidste Spørsmaal er vanskelig at besvare. Hvis man
under-haanden og i Tide underrettede enkelte om Tiden for Modtagelsen vilde
den vel snart rygtes mellem Venner og Bekjendte. M. & M.
Indhold : Baronesse Dahlerup (med Billeder). Af L. Br. — Den
kvindelige Mediciner Af g. — En gammelindisk Parabel. (Oversat af H. F.)
— Vort Sprog. — En Høstkveld. (Digt). Af K. M. — Mellem Fjeldene.
(Novelette af Aall-Hansen). — Literatur. — Slagtning paa Landet. Af
Th. — Haandarbejde. — Kaal og Rødder — Spørsmaal og Svar.
Aktieselskabet Kristiania Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
