Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 2. December 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
urd
Høistærede ’Urd»!
Tillad en Beundrer og ærbødig Tjener at nærme sig
«Sofahjørnet». Jeg er stemt for at tage mine Sko af, men
da jeg er bange det kunde genere Dem, at se en Mandsperson
nærme sig Dem paa bare Hosesokkerne, lar jeg det bero
med at trække af Galogerne og sætte dem hen i et Hjørne
langt fra Deres. Ja, høistærede «Urd», dersom der var en
liden Glasrude udenpaa mit Hjerte istedetfor en mørk Vest,
da vilde De faa se underlige Ting derinde. De vilde nu for
det første ikke kalde det «Fraser», naar jeg udtaler min dybe
Trang til at tage mine Sko af, idet jeg nærmer mig Deres
«Hjørne»; De vilde tvertimod i denne Udtalelse finde en dyb
Ærbødighed for Kvinden, — — — — — — — — —
— — ja som endog indbyder os simple Mandfolk til en
lun Passiar og giver Løfte om gode Raad. — Vel, dydsirede
«Urd», dersom der var en liden Glasrude over mine
Hosesokker, da vilde De opdage endnu noget andet — men lad
det endelig blive mellem os — kort sagt: Jeg plages gyselig
af Ligtorne. De hersker fuldstændig over mig. Mit Syn paa
Livet afhænger ganske af deres Tryk. Gaar jeg en Tur i
Parken med mine Niecer, maa jeg døie deres Henrykkelses
Udbrud :
«Er det ikke deiligt Onkel! Aa Onkel, synes du ikke
her er vidunderligt ?»
«Aa lad mig være i Fred,» svarer jeg.
Saa hører jeg den næsvise Nelly fnise og hviske til Vivian:
«Onkel har nye Støvler paa.»
Ja, er det ikke utaalelige at man skal være nødt til at
døie sligt. Lov mig nu, bedste «Urd», ikke at kalde det
«Fraser», (det med at tage Skoene af,) thi det er nu det
allerværste jeg ved. —
Med Hatten i Haanden spørger jeg nu i al Ærbødighed:
Ved De noget Middel mod Ligtorne ?
Onkel Dawy.
Crawforsville, Indiana, U. S. Amerika. 23de Oktbr. 99.
Velagtede Ungkarl
Onkel Dawy,
Amerika.
«Vogt dig mit Barn for de falske Mandfolk,* skrev nogen
nylig til os. Ja det var naturligvis ikke Dem det gjaldt.
Langtfra. Ordene randt os bare saadan ganske tilfældigvis i Minde,
idet De stod der og fremførte Deres lange Tale.. — Nei, det
kunde jo sletikke passe paa Dem. Vi hørte jo forøvrigt
forleden Dag gjennem Nelly, at De, da hun stod midt oppe i
det med Flytningen — — — men det hører jo hellerikke
hertil. —
Men kjære, snille Onkel Dawy, bliv nu ikke staaende der
med Hatten i Haanden og uden Galoger altfor længe ; Gulvet
er koldt, ser De, De kunde faa Gigt. Og stakkars Nelly
da––!
Kjære, bliv ikke hidsig! vi mente naturligvis bare, at
da Nelly har et saa ømt Hjerte — — - - —
Desuden maa vi vel alligevel hjælpe Dem med at faa
Galogerne paa igjen før De gaar, nu da De ikke har Nelly
saa’n for Haanden, saa det med Beundringen — — — —
Men det var de Ligtornene — — —. Ja sæt Dem nu
godt tilrette i Sofahjørnet, og forsøg om De for et Øieblik
kan glemme Deres Lidelser og høre paa os.
De er selvfølgelig, velagtede Onkel Dawy, en stor Egoist
— vi sagde Egoist, er De allerede begyndt at høre lidet da,
Onkel Dawy ? — som alle gamle Ungkarle, blot optaget med
Dem selv. Deres elskværdige Niecer dægger for Dem efter
bedste Evne, Nelly serverer Dem «Kaal og Rødder» og andre
Delikatesser, Vivian sørger for Deres «aandelige Næring,»
som det saa smukt heder; De selv har intet at tænke paa, —
uden paa Deres Ligtorne. Hvordan i al Verden skulde det
gaa Dem uden disse? De vilde jo komme til at kjede Dem
tildøde. Desuden, kjære Onkel, husker De ikke hvad hin
gamle Filosof sagde, da han blev tilspurt, hvad man skulde
gjøre for at Menneskene kunde blive gode ? Pin dem, svarte
han, ikke sandt? Nu ja, maaske De ogsaa, kjære,
elskværdigste, egoistiske Onkel, kan behøve at pines en Smule for
at blive lidt taalmodigere og bedre, og — mere selvopofrende!
Ja nu maa jeg ud med det alligevel: jeg hørte forleden Dag
en Fugl synge om (De maa endelig ikke tro, at Nelly har
fortalt det,) at Dß rømte Deres Vei da Nelly stod midt oppe
i det med Flytningen, og efter det kan vj saa godt tænke os,
at De kan behøve at blive «pint» en Smule. Ja, skjønt vi
sidder inde med «hundrede og et» gode Raad mod Ligtorne,
vil vi ikke ud med et eneste et, førend vi af Nellys og Vivians
egen Mund har hørt, at De virkelig er en «værdig Trængende.»
foreligger nu omtrent færdigt. Omslaget er lithograferet
i 5 Farver efter Tegning af Jenny Nystrøm
Selve Bladet er trykt i 3 Farver og indeholder
Bidrag af:
Jacob B. Bull,
Agathe Backer Grøndahl,
Hulda Garborg,
Hj. Gleditsch,
Elias Kræmmer,
Vilhelm Krag,
Sigrid Scheel,
Laurence Alma Tadema,
Vetle Vislie,
Johanne Vogt.
Aug. Berg,
Carl Dotzler,
Arne Hjersing,
Oth. Holmboe,
Th. Holmboe,
Hj. Johnssen,
Olaf Krohn,
Jenny Nystrøm,
Gudmund Stenersen.
«URD»s Julenumer vil kun blive sendt dem af
vore Abonnenter, der.har indsendt Kontingent til og
med 4de Kvartal 1899.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
