Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 2. December 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Nu er der den Ulempe ved de trange Ærmer, at de falder
saa dyre i Længden ogsaa.—
De gaar nemlig rent urimelig snart itu, og saa maa man
have nye Ærmer.
Det blir sandelig ikke bare med, at man sætter i et nyt
Underærme nu for Tiden.
Mændenes Dragt er mere praktisk, ogsaa hvad Ærmerne
angaar, og man hører nu ogsaa sjelden eller aldrig en Mand
troppe op med Nervesmerter, Nervelidelser eller Nervegigt i
Armene.
Altsaa faar vi kopiere det ved Mændenes Dragt, som er
ubetinget hensigtsmæssigt.
Til det hensigtsmæssige regner jeg det, at Mændene
beklæder sine Arme ganske anderledes solid end vi Kvinder, og
kanske ikke Halvparten saa beføiet som det kunde være for
os, som er udsat for Kjøkkentræk i det uendelige.
Nu maa man ikke forstaa mig derhen, som jeg vilde, at
vi Kvinder skulde kopiere akkurat Façonen paa et Herreærme.
Det vilde blive uskjønt og klumpet naturligvis.
Nei, lad os bare følge Idéen, for i dette Stykke er
den god!
Saa faar Damesyerskerne komponere et Kjoleærme, som
først og fremst maa være praktisk og overensstemmende med
Sundhedens Fordringer, men dernæst ogsaa med Smagens
Fordringer. Smag og Mode er to Ting som oftest.
Alle fornuftige Damer — og det vil vel de fleste være
— bør sikkerlig stemme overens i det at føre Krig mod de
trange Kjoleærmer. n.
Sm til fl. S.
i Anledning nogle bemerkninger om Kvinders Stemmeret.
Ja, gid det var saa vel, at Stemmeret for os Kvinder
vilde bidrage saa meget til vor Udvikling, som De og mange tror.
Jeg er lidt skeptisk i det Stykke, og jeg er ræd, at
paa det Stadium, hvor Kvinder flest endnu befinder sig, vilde
det bare være at skabe mere Stemmekvæg at give Kvinder
Stemmeret. Naar man ser, hvad Politikken har været for en
Ulykke for et lidet Land som vort; naar man har seet,
hvordan det er omkring i Landsbygderne før og efter et Valg,
saa kan man vel bare tvile paa, om der vilde følge saa megen
Velsignelse med Stemmeret for Kvinder — endnu da. —
Her er saa forfærdelig meget politisk Kandestøberi blandt
vore Mænd, og det er næsten komisk midt i al sin Sørgelighed
at se Mændene før et Valg, hvordan de bare tænker, taler,
læser, røger og «spytter» Politik.
Alt andet blir glemt 1
Og hvåd hjælper det altsammen? Norge har sandelig
ikke Brug for alle sine Levebrødspolitikere, og skal nu en
hel Hær af uselvstændig tænkende Kvinder komme til, saa
blir det vel for Alvor galt. Gid alle vore varmhjertede Kvinder,
som ivrer for Kvinders Stemmeret, vilde tage sig en Tur
udover Bygderne og tale om nyttigere Ting end politisk
Stemmeret, saa kunde de se, hvad der trænges at tale og
virkes for.
Og gid de ogsaa allesammen, som sværmer for Kvinders
Stemmeret, vilde læse Bojers: «Et Folketog.» Slig har
Mændene stelt udover Norges Bygder, og slig steller de endnu.
Da blir det store Spørgsmaal: Vil Hjemmene blive bedre
og Efterslægten lykkeligere, om ogsaa Kvinder her i Norge
føres ind i Mændenes politiske Kjævl og Smaaligheder ?
n.
To GaPdindekoBtioner.
(Svar til «Abonnent»).
Herved to Maader, paa hvilke man kan dekorere med
Gardiner, og som begge er meget lette at udføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
