Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Nedsisryens Kirker 115
· Her har man allerede flere forskjellige Suppvsitioner om Stykkets Her-
komste Hvad mig angaaer, da tør jeg ikke, med Bifkop Neumann, ansee det
ssfonr afgjort- at Stykket ikke er af seandinavisk Oprindelse. De Beretninger, vi
fra de her omfpurgte Tidsrum, ja endog fra den ældre Periode, have om forarg-
tigen udgraverede, malede eller forgyldte, Skivlde og Hjelme, om ziirligen ud-
skaarne og med Guld belagte Drikkehorn, om skjønne Malerier, Tapetserier og
Tepper i Værelserne, om udrneerkede Billedhugger-Arbeider i Templerne og Hu-
sene saavelsom paa Skibetre, om pragtfulde Liigkister, f. Ex. St. Olafs Skriin,
og om skjønne, drevne Billeder af Selv i fuld Legemsstorrelse, synes at vise-, at
man ikke- paa dens Tids her i— Landet-favnede Folk, der besad baade Smag og
Konstfcerdighed 8)." Det- samme synes·-.at;fre-mly—se»af de Levninger, vi endnu
hade af de TidersSeulpturkArbeider i vore ældste« Temsplerg ogkicKloster-s8iuin·erne,
—- saasom Lyseklosterss og-«Munkholmetrs, hvor skjønne Bygnings-Zirater— af Steen-
— i de senere Aar ere fundne s- paa Ligstene fra det-15de og Mide Aarhundrede,
og af de Sigiller, vi- kjende fra de ældste Tider-. Det- er desuden bekjend-t-, at
vore Forseedre i Oldtiden stundom prydede deres Værelser med almeen interes-
sante historiske Malerier, og med Malerier saavelsom med Billedhugger-Arbeider,
som fremstillede deres egne store Bedrivter 9). Hvor denne Skik herskede, og
Beskjeeftigelse samt Opmuntring for Konstnere altsaa gaves, der kan man vel ei
tvivle paa , at jo saadanne" have dannet sig. Den udforlige Bestrivelfe, som i
Oluf den Helligess Saga, og i Flatoe-·Bogen· 10) gives om de i Rauds eller
Raudulfs prægtige Bygning i- Ø«sterdaletr— værende Malerier,. synes- ogsaa at- vise-,
at her allerede den Tid fandtes Konstmalere. Ogsaa veed man, at de Geistlige
eller· Munkene·, as hvilke· sidste der idet 12te,- 13de« og 14de Seculum var-· en
stor Overflødighed i Norge, fortrinlian lagde sig efter og beskjæftigede sig med
Skjonskri·vning7· og Tegning, hvoraf man-· har Psro«ver»»’ iz»M«is»sa«l»cy« Plcnakkjcr og
s) Mitllers Sagabibi. 1 B. S-. 124. 2 B. S.·- 385—392. F. Magnussens Bidrag til nordisk
Archeeologie, S. 90——96, 99, 164——170. Snorre, Heimskringla. Har.·- .5,marfs.l Saga, Cav. 15-’
19. Olaf den Helliges Saga, Capi. 45, 154. Magnus den Godes Saga, Cap. 11. Harald
Haardrtasades Saga, Cav. 57·. A
s-) Finn Magtens-sees Bsidr.. til nordiik Archarolsogie, S. 29·,36·,37,97.· Micgllers Sagab—ibl.s2D-. Sessz
10) F. Magmtsfens Bidr. til nordifk Archnologie, S. 38.—. »Müllers Sag,abibl. 2 V.. S. ·388,· 3 B.
S. 296, 297.
· ass-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
