Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antiqvariske Excursioiier i Sogn. 141
i Tykkelse og Bredde, en fiirsidet Obelisk,» afstumpet i Toppen, i·»Nærhedeu af
hvilken man for flere Aar siden tilbage skal have opkastet en Grav, hvor et Arm-
beeii af usædvanlig Længde fandtes , og foruden dette en Knibe eller Taiig af
as Metal, der ligned—e Sølv. Man veed ikke, hvor dette er bleven af. - Endnu
findes her en anden, dog mindre Bauctasteen. —Meii, hvo t.æller·d-e.-G—ravhoie
alle, der skjule sig paa denne store Slette, und-er —Cfnerlyrt·geii«2 De ere saa lave,
at de,«overs·kyggede for storste Delen af Enerbuskene, ikke letteligen kunne bemær-
kes. Men gjør manen Vandriiig gjennem Lyngen, da bliver man snart vaer,
at dette er en 11almindelig Gravplads, Skal man nu ende-lig antage, at dette
Alt er Levninger efter et1 blodig Kamp? Historien eller Sagaerne melde Intet
oni noget Saadant i disse Cgsne, og da Sverrer drog denne Vei iAaret1178,
da drog han den i Fred. Naar jeg nu tænker mig de flere større og·111i.tidre
lignende, med flere eller færre Gravminder ligesom besaaede Sletter, som jeg har-
fundet i Bergens Stift, og det paa Steder , hvor der intet Sagn er hort om
Kamp eller Slag , saa paatvinger sig mig den Tanke, at de mindre flere at an-
sees som Valpladse, end som fælleds Gravpladse for ethvert District i Særdeless-
hed, hvorhen De, der ikke havde nogen særskilt Aarsag, hvorfor de heller vilde
have deres Døde choilagte paa Fædrenetomte·n, havde Lov til at føre de hellige
Usrner, og der akt sætte dem i Hoien, og der indviesdem til Roe, i Kraft af
den Fred, som maatte være lyst over den hele Plads. Om jeg end- intet
-Bestemt kunde anfore for denne Hypotl1ese, faafom ingen Beskeed om Hedenol-
dets Begravelsessprinciper er os levnet, saa vinder Hypothesen dog Styrke, naar
man tager Hensyn til Gaardsnavtiet, hvortil jeg har havt Anledning, ved at
benytte mig af en gjennem en Række af mange Aar fortsat Samling af Sted-
navne og deres Etymologie, som en af mine Venner vilde maaskee have ladet
komme for Lyset, om ikke Capi. Munthes og Registrator Petersens trykte Arbei-
der af samme Slags havde forekommet ham.
« Frerr betyder i det gamle Norske Sprog: Gudernes Raadsporgelse, et
Orakel, et guddommeligt Gjensvar. At ganga til fretra vid godin er at fo-
resporge sig hos Guderne. Saadan Raadsporgsel skedte almindeligen ved Offrin-
ger i Offerhusene eller Templerne, hvorfor den tillige kaldtes Blotspa, Blot-
opa11. Gaardsnavnet Frettem synes derfor at kunne udledes af frett og heimr,
« og at betyde en Gaard, hvor man pleier at søge Orakelfvar. Somen Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
